Kopter
Kopter (af koptisk) er i den moderne betydning af ordet de indfødte kristne i Egypten, som er medlemmer af
- Den koptiske ortodokse kirke (som er flertallet),
- Den koptiske katolske kirke, og
- Den koptiske protestantiske kirke.
Koptiske kilder anslår antallet til et sted mellem syv og 15 millioner mennesker. Den sidste beregning (2005) har angivet antallet nærmere de fem millioner; det svarer til circa 10% af Egyptens befolkning, og det betyder, at kopterne er det største kristne samfund i Mellemøsten og den største arabisktalende ikke-muslimske gruppe i verden.
Koptisk sprog
Koptisk repræsenterer det sidste udviklingstrin af det oldtidens egyptiske sprog. Selv om koptisk ikke længere er et levende talesprog, er det fortsat liturgisk sprog for den koptiske ortodokse kirke og forvalter en rig arv af skrevne dokumenter fra oldtiden og middelalderen. Koptisk inddeles i fem dialekter, men forskellene mellem dem er små. Hovedforskellen er grafiske konventioner og mindre variationer i morfologi (formlære) og ordforråd, mens syntaksen varierer lidt. De fem dialekter er sahidisk, bohairisk, akhmimisk, lycopolitansk, fayyumisk og oxyrhynchite
Begrebet koptisk refererer også til det alfabet, som benyttes for at skrive på det koptiske sprog. Koptisk skrives med en variant af Det græske alfabet udvidet med seks eller syv bogstaver for specielle lyde hentet fra det gamle egyptiske skriftsprog demotisk, det sidste udviklingsstadie i de egyptiske hieroglyf-skrifter. Kendkabet til koptisk sprog var afgørende for den lingvistike analyse af oldtidens egyptiske sprog i den tidlige fase og for forskernes tolkning af de egyptiske hieroglyfer i det 19. århundrede.
.
Etymologi
Ordet «kopter» kommer fra det ny-latinske ord Coptus, som er afledt fra det arabiske qubṭi قبطي (flertall: qubṭ قبط og aqbāṭ أقباط), en arabisering af det koptiske ord kubti (bohairisk) og/eller kuptaion (sahidisk). Koptisk i sig selv er afledt af det græske ord Αἰγύπτιος, aiguptios: «egypter», fra Αἰγύπτος, aiguptos: «Egypt».
Det græske begreb for «Egypten» går tilbage til det mykenske sprog, som var en tidlig form for græsk, hvor ordet a3-ku-pi-ti-jo (bogstavelig «egypter», her brugt som et mands navn) var skrevet i Linear B. Den mykenske form kommer sandsynligvis fra det egyptiske ḥwt-k3-ptḥ («Hut-ka-Ptah»), bogstavelig «ejendom (eller 'hus') af Ptah» navnet på tempelkomplekset til guden Ptah i Memfis. Navnet på hovedtempelet i Egyptens hovedstad blev overført til at betegne hele byen og til sidst i hele landet.
Noget tilsvarende er observeret i navnet Memfis (græsk Μέμφις), som kommer fra det egyptiske navn for pyramidekomplekset til faraoen Pepi 2., mn nfr ppy (bogstavelig «etableret i perfektion (eller skønhed) er Pepy») ved Sakkara, men som blev overført på den nærliggende hovedstad. Interessant nok overlevede dette brug på sahidisk, der Gupton og Kupton betyder «Memfis». Det lokale navn for hovedstaden Kairo er i moderne egyptisk-arabisk Masr (egyptisk-arabisk مَصر), som også er navnet på Egypten som helhed.
Betegnelsen for 'kopter' i det koptiske sprog har både en græsk og en koptisk oprindelse. Ordene kuptaion (sahidisk) og kubti (bohairisk) er dokumenteret, men er brugt i overleverede tekster som refererer til sproget snarere end til folket. Begge er afledt af græsk Αἴγύπτιος aiguptios «egypter». Den ‘indfødte’ koptiske betegnelse for koptere var rem en kēme (sahidisk), lem en kēmi (fayyumisk), rem en khēmi (bohairisk), etc., bogstavelig «folk af Egypten».
Kopter og koptisk i dag
'Koptisk' bruges i dag hovedsagelig både om
- Koptisk kristendom, dens kultur og dens tilhængere og
- til sidste fase af det egyptiske sprog og dets skrevne alfabet, som fortsat benyttes af den koptiske kirke.
Middelalderens skribenter indtil Mameluk-perioden benyttede ofte ordene 'kopter' og 'egypter' om indbyggerne i Egypten, hvad enten de var kristne eller muslimer. I dag er egyptiske nationalister begyndt at bruge begrebet 'kopter' om egyptiske kristne i den negative betydning ‘fremmed’ i modsætning til 'egypter' om egyptiske muslimer.
