Kunstigt sødemiddel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Små poser med sødemiddel til at komme i kaffe.

Et kunstigt sødemiddel er et tilsætningsstof, der efterligner smagen af sukker men som ofte har mindre fysiologisk brændværdi. Nogle sødemidler er naturlige og andre er syntetiske. Dem der ikke er naturlige kaldes normalt for "kunstigt sødestof".

En vigtig klasse af sødestoffer er intense sødestoffer. Det er stoffer der er mange gange sødere end sukrose, almindeligt køkkensukker. Derfor skal man bruge meget mindre af stoffet og øger derfor ikke mængden af energi nævneværdigt i madvarer ved at bruge dem. De smager sødt på en anden måde end sukker og indegår derfor ofte i komplekse blandinger for at opnå den mest naturlige smag.

For at erstatte sukker med andre sødestoffer i produkter hvor sukker er med til at give fylde så bruges bulksødestoffer. Det kan fx ses i produkter, der fuldstændigt ligner almindeligt sukker men er intense sødestoffer blandt med dekstrin.

I Danmark findes der følgende tilladte kunstige intense sødemidler: sakkarin, aspartam, sukralose, neotame og acesulfam-kalium. Der er debat om hvorvidt kunstige sødemidler kan være en sundhedsrisiko. Der er dog ikke nogle uafhængige videnskabelige undersøgelse, der har været i stand til at påvise nogen risiko.

Hovedparten af sødestofferne der er tilladte i madvarer er syntetisk fremstillet, men nogle naturlige sødestoffer, blandt andet sorbitol og xylitol, der fx findes i frugt og i nogle grøntsager. Det er ikke økonomisk fordelagtigt at udvinde disse stoffer fra frugt og grøntsager, så i stedet fremstilles de via den kemiske reaktion hydrogenering. Fx fremstilles xylitol fra xylose, laktitol fra laktose og sorbitol fra glukose.

Ekstern henvisning[redigér | redigér wikikode]

Mad og drikke Stub
Denne artikel om mad eller drikke er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.