Kalcedon

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Kalcedon er et mineral, der ligesom kvarts består af kiselsyreanhydrid (Si02) og i det væsentlige forholder sig som en yderst fintrådet eller tæt varietet af kvarts; dog er kalcedontrådene optisk negative, ligesom også kalcedonen i andre fysiske forhold er noget afvigende fra kvartsen. Den typiske kalcedon er halvgennemsigtig eller gennemskinnende, hvidliggrå, sjældnere brun eller blålig og forekommer som skorper og drypsten på sprækker og i hulrum i vulkanske bjergarter, især på Færøerne og Island. Farvede varieteter af kalcedon er karneol med smuk, gullig rød indtil rød farve og sarder, som er brun, men ved gennemfaldende lys blodrød; begge fås især fra Arabien og Indien; endvidere chrysopras (æblegrøn, fra Kosemiitz i Schlesien) og plasma (grøn, fra Kina og Indien). Disse varieteter slibes alle til kaméer, perler og smågenstande af forskellig art og var i oldtiden højt skattede. — Også agat, heliotrop og onyx består væsentlig af kalcedon.


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.