Kyros 2.
-

Kyros henviser hertil. For alternative betydninger, se Kyros (flertydig)
Kyros 2. (ca. 576 f.Kr. – juli 529 f.Kr.) kaldes også Kyros den Store. Kyros 2. var grundlægger af Persien og det akamenidiske dynasti i 557 f.Kr.
Navnet "Kyros" (en bogstavelig oversættelse til det latinske alfabet fra græsk Κύρος) er en græsk version af det persiske Koroush eller Khorvash, som betyder "ligesom en sol". På persisk betyder khour "sol", mens vash er et tillæg, som betyder lighed. Kyros bliver i Det gamle testamente omtalt som en messias. Ingen ved, om han og Zarathustra var samtidige, men han regnes som den første zoroastriske hersker.
Kyros regerede først som medisk lydkonge i "Parsua", men underlagde sig Medien i 557 f.Kr. og kaldte sit nye rige "Persien".
[redigér] Erobringer
Kyros 2. formåede at ekspandere riget i et utroligt stort omfang. Han gjorde først oprør mod mederne, overtog deres rige i Persien og Assyrien, og besejrede dernæst kong Krøsus af Lydien, der slog de første mønter af sølv og guld. Til sidst fik Kyros kontrol over det babylonske rige og Middelhavets østkyst. Hans efterfølgere, akameniderne, sad med magten fra Libyen til Indien sydpå, og nordpå fra Bulgarien til Aralsøen.
Den datidige græker Platon, der ellers var perserfjendsk, mente, at Kyros' samfund var et "mønster på et monarki". Ved indtoget i Babylon forsøgte Kyros da også at fremstille sig selv som en befrier, ikke en erobrer eller undertrykker. På en lercylinder fik han indridset: "Da jeg rykkede ind i Babylon som en ven, etablerede jeg regeringssæder i herskerens palads under sejrsjubel og fryd. Den store herre Marduk bevægede Babylons ædelmodige indbyggere til at holde af mig...Jeg tillod ingen at terrorisere folket...Jeg frigjorde alle slaver. Jeg udbedrede deres forfaldne boliger, og satte dermed en stopper for dere elendighed og trældom." Kyros gav ikke folket nogen frihed i vor betydning af ordet; han herskede enevældigt. Men han respekterede sine babylonske undersåtters skikke og religion. Jøderne, som Kyros satte fri fra deres babylonske fangenskab og lod vende tilbage til Jerusalem for at genrejse tempelet dér, påstod, at Gud kaldte Kyros "messias" (mashyach - på græsk christos, vort Kristus). [1]
I Esajas' Bog, kapitel 45:1-2, omtales Kyros sådan: "Dette er Herrens budskab til sin udvalgte tjener, kong Kyros, som han har udpeget til at erobre mange nationer. Gud vil give ham magt til at knuse selv de mægtigste konger - og Babylons porte skal ikke længere være lukket for ham, de skal åbnes på vid gab. Jeg vil selv gå foran dig, Kyros, jeg vil jævne bjerge med jorden, jeg vil smadre byportenes bronze- og jernstænger." [2]
[redigér] Henvisninger
- ↑ Terry Jones: Barbarene (s. 183-4), forlaget Lille Måne, Oslo 2009, ISBN 978-82-92605-35-6
- ↑ Esajas´ bog - Bibelen på Hverdagsdansk - leveret af Udfordringen - hele kirkens ugeavis
[redigér] Eksterne henvisninger
- Kyros den store Artikel af Ashk Dahlén, Medusa, Stockholm, nr. 1, 2011
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Kyros 2.
| Stub Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. |