Lægeuddannelsen i Danmark

Lægeuddannelsen i Danmark er en statslig uddannelse i human lægevidenskab, der giver ret til at virke som læge. En person, der er i gang med en sådan uddannelse, kaldes lægestuderende eller medicinstuderende (stud.med.), og en person, der har fuldført uddannelsen, erhverver sig derved graden cand.med.

Optagelse

Studiet til læge varer 6 år (tidligere 6½ år) og kan læses på Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet (planlagt start 1. september 2010) . Adgang til studiet opnås gennem den koordinerede tilmelding, hvis man opfylder de specifikke krav med studentereksamen eller tilsvarende. De specifikke krav for optagelse på medicinstudiet er: Dansk A, Engelsk B, Matematik A, Fysik B samt Kemi B eller Bioteknologi A. Adgangskvotienter for seneste optagelsestermin kan findes på Uddannelseguiden.dk ; i 2011 var de 10,7 (KU), 10,3 (SDU), 10,4 (AU) og 10,1 (Aalborg). Man har ret til SU alle 6 år.

Optagelse af Nordiske lægestuderende

Nordiske statsborgere har ifølge nordiske aftaler ret til at studere i Danmark og vice versa. F.eks. blev der i 2006 tilbudt svenskere 182 af de 470 studiepladser på Københavns universitet. I Sverige med ca. 9,1 mio indbyggere, blev der i 2006 optaget 1090 på det svenske lægestudie. I Danmark med 5,4 mio indbyggere, blev der optaget ca. 1100. Debat om lægemangel i Sverige Et fordelagtigt omregningssystem af karakterer fra det svenske system til det danske, har været kritiseret og er i 2007 blevet ændret. Der har i Danmark været en del debat om dette system evt. kan skabe lægemangel i Danmark. Nogle mener at mange nordiske studerende vil vende hjem til deres respektive lande efter endt uddannelse, og andre mener at de vil blive i Danmark. Et andet synspunkt er, at der ikke er eller vil blive lægemangel i Danmark, men kun speciallægemangel. *Notat om optagelse på Medicin og dylægestudiet

Undervisning

Undervisningen inddeles groft betragtet i en præklinisk og en klinisk del. Den prækliniske del ligger først på studiet og gennemgår bl.a. det raske menneskes anatomi og fysiologi. Senere ligger den kliniske del, hvor sygdomsgrupper, deres diagnostik og behandling gennemgås. Der undervises endvidere i en række andre relevante samfunds- og adfærdsfag som statistik, epidemiologi, socialmedicin, psykologi og parakliniske fag som farmakologi, klinisk kemi, mikrobiologi og radiologi.

Studieordningerne er ret forskellige i de tre studiebyer. Man modtager teoretisk undervisning ved forelæsninger, holdtimer og færdighedskurser. Klinikophold, som er praktik på forskellige sygehusafdelinger, er en vigtig del af lægefaget. Eksaminer er både skriftlige og mundtlige.

Den kliniske basisuddannelse

Efter 6 år på universitetet og aflæggelse af lægeløftet må man kalde sig læge. Den postgraduate uddannelse begynder lige efter studiet med den kliniske basisuddannelse, som pt. er 2 ophold af 6 måneders varighed (12 måneder i alt) ligeligt fordelt mellem en medicinsk og en kirurgisk afdeling samt en almen praksis. Man modtager løn under den kliniske basisuddannelses forløb. I løbet af de 12 måneder er der 9 dages obligatoriske kurser i kommunikation, læring og akut behandling og ambulancetransport.

Speciallægeuddannelsen

Efter turnus er det normalt at arbejde som reservelæge nogle år og derefter påbegynde en speciallægeuddannelse. Uddannelsen til speciallæge inden for et af de mange specialer begynder med ansættelse i en introstilling, som kan give adgang til den rigtige uddannelsesstilling i specialet. Fra start på studiet til færdig speciallæge bruger man normalt ca. 14-16 år.

Sundhedsstyrelsen afgør, hvilke områder der anerkendes som et speciale, i hvilket en læge kan opnå autorisation. Det er ligeledes Sundhedsstyrelsen, der fastsætter uddannelseskravene til og speciallægekompetencerne i de enkelte specialer.

Slutstillingsbetegnelserne for lægeuddannelsen er overlæge, prakstiserende speciallæge og afdelingslæge.

Med speciallægebekendtgørelsen af 2003 blev følgende lægelige specialer anerkendt:

• Almen medicin
• Anæstesiologi
• Arbejdsmedicin
• Børne- og ungdomspsykiatri
• Dermato-venerologi
• Diagnostisk radiologi
• Gynækologi og obstetrik
• Intern medicin: endokrinologi
• Intern medicin: gastroenterologi og hepatologi
• Intern medicin: geriatri
• Intern medicin: hæmatologi
• Intern medicin: infektionsmedicin
• Intern medicin: kardiologi
• Intern medicin: lungesygdomme
• Intern medicin: nefrologi
• Intern medicin: reumatologi
• Kirurgi
• Karkirurgi
• Plastikkirurgi
• Thoraxkirurgi
• Urologi
• Klinisk biokemi
• Klinisk farmakologi
• Klinisk fysiologi og nuklearmedicin
• Klinisk genetik
• Klinisk immunologi
• Klinisk mikrobiologi
• Klinisk onkologi
• Neurokirurgi
• Neurologi
• Oftalmologi
• Oto-rhino-laryngologi
• Ortopædisk kirurgi
• Patologisk anatomi og cytologi
• Psykiatri
• Pædiatri
• Samfundsmedicin

Se også

• Sygeplejevidenskab
• Acuta - medicinerbladet i Århus

Eksterne henvisninger

• dmoz: Sundhedsvidenskab
• UddannelsesGuidens (www.ug.dk)beskrivelse af lægeuddannelsen
• Notat om optagelse på Medicin og dylægestudiet