Epidemiologi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Epidemiologi (af epidemi og -logi) er en forskningsdisciplin, der beskæftiger sig med sygdomme og andre helbredsforholds forekomst og fordeling i grupper af mennesker samt med hvad, der styrer denne forekomst på befolkningsniveau. Idet fokus er på befolkningsgrupper, har epidemiologi flere fællestræk med demografien, men også med biostatistik og til dels medicinsk sociologi.

Hippokrates siges at være epidemiologiens fader, idet han var den første, som undersøgte forholdet mellem udbredelsen af en sygdom og påvirkningen fra omgivelserne. Historisk har den moderne disciplin sine rødder i midten af det 19. århundrede. Den danske læge og fysiolog Peter Ludvig Panum anses for at være en af epidemiologiens pionerer, bl.a. grundet hans beskrivelse af mæslingeepidemierneFærøerne i 1846. Idet epidemiologien forudsætter adgang til befolkningsdata, regnekraft og biostatistisk ekspertise, er Danmark fortsat blandt de førende i verden på området. Blandt andre førende epidemiologer regnes den ungarske læge Ignaz Semmelweis og John Snow fra England som centrale for etableringen af den moderne epidemiologi. Epidemiologi er i dag den vigtigste disciplin indenfor forebyggende medicin og epidemiologiens metoder er ofte anvendte i klinisk forskning.

Den epidemiologiske forskning i Danmark finder sted ved alle universiteter i Danmark, på de fleste større hospitaler, ved Statens Serum Institut og ved Kræftens Bekæmpelse.