L.A. Ring

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
L.A Ring
Portræt malet Knud Larsen (1901)
Personlig information
Født Laurits Andersen
15. august 1854
Ring
Død 10. september 1933 (79 år)
Skt. Jørgensbjerg
Nationalitet Danmark Dansk
Uddannelse og virke
Felt Maleri
Uddannelses­sted Kunstmaler
Periode Symbolisme
Beskyttere Heinrich Hirschsprung
Inspirerede Ole Ring
Udstilling Den Hirschsprungske Samling
ARoS
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Laurits Andersen Ring (født Laurits Andersen) (15. august 1854 i Ring10. september 1933 i Skt. Jørgensbjerg) var en tidlig dansk symbolistisk maler. Han koncentrerede sig siden med vennen H. A. Brendekilde om maleri af realistiske scener af husmænd og deres boliger. I 1881 tog han navn efter sin fødeby, landsbyen Ring syd for Næstved, og kendes siden som L.A. Ring.

Biografi

Ring opvoksede under beskedne kår på et husmandssted og kom efter konfirmationen i lære som håndværksmaler i Præstø. I kort tid gik han på Kunstakademiet i København, men færdiggjorde aldrig uddannelsen. Han tilbragte kort tid på Kunstnernes Studieskole under skagensmaleren P.S. Krøyer.

Han boede en tid i Baldersbrønde ved Hedehusene i den gamle skolebygning, der senere blev beboet af en anden maler, Ludvig Find. Han har malet flere billeder med motiv fra disse byer og Fløng.

De fleste af hans malerier skildrer det sydsjællandske landsbyliv og landskabet fra Præstø til Næstved. Der findes eksempler på hans værker på stort set alle danske kunstmuseer, bl.a. Statens Museum og Den Hirschsprungske Samling i København.

Den 25. juli 1896 blev han gift med kunstmaleren Sigrid Kähler, der var datter af Næstved-keramikeren Herman Kähler. Deres søn Ole Ring malede til forveksling i faderens stil.

Galleri

Litteratur

  • Peter Hertz, 'Maleren L. A. Ring', 1934
  • Peter Nørgaard Larsen, L.A. Ring – på kanten af verden, Statens Museum for Kunst, 2006. ISBN 87-90096-73-8.
  • Holger Jerrild, "Hos Maleren L.A. Ring", s. 163-172 i: Gads Danske Magasin, 1933.

Ekstern henvisning

L.A. RingKunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon

MalerSpire
Denne malerbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi