Liden vintergrøn

Liden vintergrøn
Videnskabelig klassifikation
Rige	Plantae (Planter)
Division	Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse	Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden	Ericales (Lyng-ordenen)
Familie	Ericaceae (Lyng-familien)
Slægt	Pyrola (Vintergrøn-slægten)
Art	P. minor
Videnskabeligt artsnavn
	Pyrola minor; L.
	Hjælp til læsning af taksobokse

Liden vintergrøn (Pyrola minor) er en 5-20 cm høj, stedsegrøn urt der vokser på fattig jord, i Danmark typisk sandet jord eller morbund. Den er den almindeligst forekommende art af Vintergrøn-slægten, men er ikke særlig almindelig i Danmark. I Norge, Sverige og Finland er den til gengæld ret udbredt - med undtagelse af Skåne, hvor den ligesom i Danmark er ualmindelig.

Beskrivelse[redigér | rediger kildetekst]

Liden Vintergrøn er en lille plante med en roset af runde, let læderagtige, stedsegrønne blade. Fra midten af rosetten står en blomsterstilk med en klase af små, hvide klokkeformede blomster - ofte med nogen rødfarvning, men det varierer. Griflen er kortere end kronbladene og stikker således ikke ud af klokken. Den blomstrer i Danmark i juni måned.

Roden er en jordstængel, der vokser meget langsomt.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 20 x 10 cm (højden er inklusiv blomsterstilk).

Udbredelse[redigér | rediger kildetekst]

Træffes hist og her i Danmark på heder, i lysåbne skove eller skovbryn, hvor jorden er fattig, typisk på morbund i bøgeskove eller på sandet jord i fyrreskove. Forekommer mest hyppigt i Nordsjælland (bl.a. i Hareskoven), Nord- og Vestjylland og på Bornholm.

Den er almindelig i de andre nordiske lande undtagen Island. Globalt har arten såkaldt cirkumboreal udbredelse, dvs. den findes i boreal skov på hele den nordlige halvkugle. Udover Norden vil det bl.a. sige i Rusland, USA og Canada.

Økologi[redigér | rediger kildetekst]

Forekomster af Vintergrøn er ofte meget lokale. De kan forekomme i større bestande i et lille område og mangle helt i naboområder. Vintergrøn er afhængig af mykorrhiza (samliv med en svamp).