Livsformer (planter)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Livsformer:
1: Fanerofyt (træ, busk, lian);
2 + 3: Chamaefyt (dværgbusk);
4: Hemikryptofyt (staude, græs, bregne);
5 + 6: Geofyt (knold- og løgvækst);
7: Helofyt (sumpplante);
8 + 9: Hydrofyt (vandplante).
Therofyt (énårige plante) og epifyt (plante på planter) er ikke medtaget

Planter kan klassificeres funktionelt, dvs. efter deres livsformer. Metoden blev opfundet i 1903 af den danske botaniker Christen C. Raunkiær, og den går ud på at inddele planterne efter hvordan de overlever ugunstige årstider.

  • A. Fanerofytter (udtale: fa-ne-ro-fyt-ter) er de høje planter, som kan ses hele året, og som tillader sig at bære deres overvintringsknopper højt til vejrs, dvs. mindst 25 cm oppe over jorden. Gruppen omfatter med andre ord alle træer, lianer og næsten alle buske.
  • B. Chamæfytter (udtale: ka-mæ-fyt-ter) er lavtvoksende planter, som kan ses hele året, og som bærer deres overvintringsknopper fra omkring jordhøjde til 25 cm oppe over jorden. De tåler mere barske miljøforhold end phanerophytterne på grund af deres lave vækstform (de er mindre udsatte for vindslid og de får mere glæde af varmeudstråling fra jorden). Gruppen omfatter de dværgbuske, som findes i de høje bjerge eller i egne med tundra.
  • C. Hemikryptofytter (udtale: he-mi-kryp-to-fyt-ter) visner ned til knopper, der sidder i jordoverfladen, eventuelt lige over eller lige under overfladen, og de skjules ofte om vinteren af førne, som beskytter dem. De er altså "halvskjulte planter", og gruppen omfatter mange bredbladede stauder, græsser og bregner.
  • D. Geofytter (kryptofytter) (udtale: ge-o-fyt-ter) visner bort, så kun de underjordiske dele (løg, knolde eller jordstængler) overvintrer. Gruppen omfatter mange stauder, løgvækster og toårige planter (liljer, løg, kartofler. Georginer osv.)
  • E. Helofytter (udtale: he-lo-fyt-ter) er sumpplanter, der har rodnettet under lavt vand store dele af året, men toppen i fri luft (f.eks. rørsumpens planter)
  • F. Hydrofytter (udtale: hy-dro-fyt-ter) er de planter, som er tilpasset livet i vand, altså ikke blot algerne, men også de højere planter. Gruppen omfatter flydebladsplanter, bundplanter og visse af rørsumpens planter.
  • G. Epifytter (udtale: e-pi-fyt-ter) er planter, som vokser på andre planter, og som derfor har deres overvintrende knopper over jorden. Gruppen omfatter bl.a. alger, mosser, bregner og flere arter inden for Orkidé-familien og Ananas-familien).
  • H. Therofytter (udtale: te-ro-fyt-ter) er de planter, som klarer de barske årstider i form af frø eller sporer. De klarer hele deres livsforløb på én vækstsæson, som kan være forbavsende kort. De étårige græsser kan bruges som eksempel ligesom de meget kortlevende tokimbladede planter, der pryder ørkener og alpine enge med deres heftige blomstring.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • C. Raunkiær: Planterigets Livsformer og deres Betydning for Geografien, 1907.
  • Dieter Heinrich, Manfred Hergt (1992). Munksgaards atlas – økologi. København: Munksgaard. ISBN 87-16-10775-6.