Christian August Lorentzen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Selvportræt af C.A. Lorentzen.
Portrætsamlingen på Frederiksborg Slot.
Lorentzens maleri af Dannebrogs fald fra himlen i 1219

Christian August Lorentzen (10. august 1749 i SønderborgAls8. maj 1828 i København) var en dansk portrætmaler.

Lorentzen kom til København og besøgte Kunstakademiet, dog uden at vinde dets medaljer. Hans portrætmaleri "et Selskab" skaffede ham rejse udenlands (1779-82); han besøgte Holland, Belgien og Frankrig, men ikke Italien; i udlandet lagde han sig efter figurmaleriet og kopierede historiske billeder. Efter hjemkomsten blev han agreeret på et maleri, hvortil Materien var tagen af Beaumarchais' Barbier de Seville, og malede derefter W.A. Müllers og Andreas Weidenhaupts portrætter, på hvilke han blev medlem 1784. Han var ved siden af Jens Juel en søgt portrætmaler, selv om samtiden skattede Juel langt højere. Foruden de to nævnte ejer Akademiet også grev Scheels og fru M.M. Bärens’ portrætter. Desuden nævnes portrætter af Andreas Christian Hviid, Adam Gottlob Gjelstrup, Georg Høst med flere. Den Kongelige Malerisamling ejer portræt i hel figur af den polske statsafsending grev Recivuski.

Kunstakademiet (1824)

Hvor lidet betydelig Lorentzen end tager sig ud i vore øjne, indtager han dog en særplads i den danske kunsthistorie; ligesom hans uddannelse havde været ganske afvigende fra det sædvanlige, især for en kunstner, der blev både professor og direktør, således viste han også som udviklet kunstner lyst til at bryde nye veje, og han er en forløber for den nationale retning. Hans og Pauelsens historiske billeder og landskaber var ikke betydningsløse led i rækken af det 19. århundredes bestræbelser for at gengive fædrelandets historie og natur.

Lorentzen malede efter sin hjemkomst en række norske "Prospekter", som blev stukne af Georg Haas; de solgtes dels i sorte, dels i kolorerede aftryk og blev yndet vægudsmykning. Fra 1825-27 var fire landskaber på Christiansborg af "de forskellige Verdensegne, der løde det danske Scepter". Mulig har Lorentzen været i Norge: i Trankebar og Vestindien havde han sikkert aldrig været. Til hans fædrelandske billeder hører Wismars Belejring, Hertha, Christian IV i Slaget ved Femern, Slaget ved Volmer og Slaget paa Reden 2. April, der alle gave forskellige kobberstikkere lejlighed til at søge understøttelse af Fonden ad usus publicos. De sidstnævnte tilhører Den Kongelige Malerisamling. Også genremaleriet, en senere tids kælebarn, havde en, i alt fald produktiv, forløber i Lorentzen. Han malede dels forskellige kongelige optog til teatret eller til Rosenborg, dels egentlige livsbilleder: Husar og Valbykone, Dyrehaven i fuldt Liv, En Landsbysmedje og lignende emner. almindelig opmærksomhed vakte den samling af mindre billeder, som han malede for grosserer (senere Redaktør) M.L. Nathanson, et til hver af Holbergs komedier, i alt 30 (hvoraf dog to uvist af hvad grund blev malet af C.W. Eckersberg, inden Lorentzen selv havde sluttet rækken); de blev for størstedelen stukne af Clemens til en pragtudgave af Holbergs Den danske Skueplads. Malerierne er i Den Kongelige Malerisamlings eje, men vidne, i modsætning til den ros, samtiden ofrede på dem, trods en vis harmoni og frihed i anordningen snarest om, hvor lidt man da kunne nøjes med.

Lorentzen blev 1803 professor ved Modelskolen efter Juel og 1809-10 Akademiets direktør efter Nicolai Abildgaard. Han fik en stedse voksende lønning af kongens kasse og levede ugift på Charlottenborg til sin død, 8. maj 1828. Til hans ældre elever hørte J.C. Dahl, Samuel Mygind og Christian David Gebauer, hos hvem påvirkningen længst bevaredes, til de senere Christen Købke, Ernst Meyer og Martinus Rørbye, hos hvilke undervisningens spor hurtig forsvandt.

Han er begravet på Garnisons Kirkegård.


Denne artikel bygger hovedsagelig på Biografi(er) af Philip Weilbach i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, 10. bind, side 375, Udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst eller redigeret således, at den er på nutidssprog og er wikificeret, bedes skabelonen venligst erstattet med et dybt link til DBL som kilde, og indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.


Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Christian August LorentzenKunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon