Marie-Antoinette

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Marie Antoinette af Østrig
Dronning af Frankrig og Navarra
Fulde navn
tysk: Maria Antonia Josefa Johanna
Født 2. november 1755
Hofburg, Wien, Østrig
Død 16. oktober 1793 (37 år)
Begravet Klosterkirken Saint-Denis

Marie-Antoinette (Maria Antona Josefa Johanna) (2. november 175516. oktober 1793) var født som ærkehertuginde af Østrig og var dronning af Frankrig fra 1774 til 1792.

Fødsel og opvækst[redigér | redigér wikikode]

Marie-Antoinette blev født den 2. november 1755 i Wien i Østrig, og var 15. barn af kejserinde Maria Theresia og Kejser Frans. Hun voksede op ved Habsburghoffet i Wien og blev som 12-årig forlovet med den franske kronprins (Dauphin), Ludvig August de Bourbon (Louis Auguste de Bourbon).

Ægteskab med Ludvig[redigér | redigér wikikode]

Marie-Antoinette blev som fjortenårig den 16. maj 1770 gift med den sekstenårige franske kronprins, den senere Ludvig 16., og bosat i Versailles.

Ægteskabet gik ikke godt i starten. Det unge kongelige par havde problemer med at fuldbyrde ægteskabet. Fire år efter, i 1774, døde Ludvigs farfar og han blev salvet som konge som nittenårig.

Dronning af Frankrig[redigér | redigér wikikode]

Dronningen druknede sine sorger og problemer i fornøjelser. Hun brugte store summer på luksuriøse kjoler, sko og smykker. Hun besøgte jævnligt Paris for at gå til baller og operaer. Hun spillede konstant og stiftede gæld, som hendes mand betalte. Denne opførsel lagde bund til mange rygter om dronningens liv. Hun var ung, naiv, arrogant og nægtede at tage hofritualerne seriøst, og blev derfor også upopulær ved hoffet.

Det royale ægteskab skrantede stadig. Kejserinde Maria Theresa var bekymret og sendte Marie-Antoinettes ældste bror til at rådgive dem. Besøget var en succes og 16 måneder efter fødte dronningen i 1778 deres første barn. Hun var da knap 23 år.

Efter Marie Thérése Charlotte fulgte to drenge og en pige. Den første datters fødsel markerede en ny begyndelse i dronningens liv. Hun blev mere optaget af børnenes opdragelse. Hun trak sig tilbage fra hoffet til sit lystslot, Petit Trianon.

Rygterne om dronningens ødsle liv stoppede dog ikke og hun blev i nogle pamfletter citeret for at sige

Citat jamen, så giv dem da kage Citat

da hun blev konfronteret med, at folket manglede brød. Det tog folk som et bevis for hendes ansvarsløshed og hendes naive tankegang i forhold til folket, da hun under hungersnøden i Paris kommenterede folkets råb om hjælp om mad. Sætningen blev brugt i Jean-Jacques Rousseaus "Les Confessions", da Marie bare var ti år gammel, og de fleste mener, at Rousseau selv opfandt det, eller at det var sagt af Maria Theresia af Spanien, hustru af Ludvig 14. af Frankrig. Hverken Rousseau (eller Maria-Theresia) brugte helt præcist disse ord, men derimod "Qu'ils mangent de la brioche" ("Lad dem spise brioche [et sødt brød]"). Marie-Antoinette var meget upopulær og mange tilskriver hende sætningen, pga. hendes ry som en kold og distanceret person.[1]

Marie Antoinettes liv er beskrevet som ødselt, ansvarløst og frivolt. Kilderne var primært de berygtede pamfletter, udgivet af dubiøse trykkerier. Et væsentligt kritikpunkt af netop kritikken af hendes livsførelse som fx halsbåndsaffæren og affærer med hoffolk.[2]

Den Franske Revolution[redigér | redigér wikikode]

Hun blev efter stormen på Bastillien i 1789 ført til Tuillerierne i Paris med sin familie. Her boede hun både før og efter det mislykkede flugtforsøg, planlagt af dronningen og svenskeren Axel von Fersen. Kongen og hans familie blev stoppet i byen Varennes og ført tilbage til Paris. Herefter blev monarkiet afskaffet kongefamilien blev indespærret i Temple-tårnet i Paris.

Den 21. januar 1793 blev Ludvig henrettet i guillotinen, og seks måneder efter blev den tidligere dronning stillet for retten, anklaget for forbrydelser mod den franske nation, for at holde orgier på slottet Versailles og for incest mod den 8-årige kronprins (den anklage blev dog droppet, efter hun tårevædet appellerede til alle Frankrigs mødre). Hun blev dømt den 16. oktober og henrettet.

Hun blev kørt til skafottet i en åben kærre. "Horen var dristig og uforskammet til det sidste", skrev en avis dagen efter.

Hendes sidste ord på guillotinen, da hun kom til at træde på bødlens fod, var (måske også opdigtet):

Citat Monsieur, jeg beder Dem undskylde mig; det var ikke min mening at træde på Dem Citat

Børn[redigér | redigér wikikode]

Marie Antoinette fødte fire børn, hvoraf kun et nåede voksenalder:

  1. Marie Thérèse Charlotte (19. december 17781851), fængslet under revolutionen, udvekslet med østrigske fanger.
  2. Louis Joseph Xavier François (22. oktober 17814. juni 1789), død af tuberkulose.
  3. Louis-Charles (27. marts 1785 – 8. juni (ca.) 1795), kaldet Ludvig 17. Fængslet og død i fængslet af tuberkulose.
  4. Marie Sophie Hélène Beatrix (9. juli 178619. juni 1787).


Titler[redigér | redigér wikikode]

1770-1774
  • Hendes Kejserlige og Kongelige Højhed, ærkehertuginde af Østrig, prinsesse af Ungarn, Bøhmen og af Toscana (1755-1770)
  • Hendes Kongelige Højhed, 'Dauphine de France' (1770-1774)
  • Hendes Majestæt, dronning af Frankrig og Navarre (1774-1791)
  • Hendes Majestæt Dronningen (1791-1792)
  • Marie Antoinette, enken Capet (1793)

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Faglitteratur:

  • Antonia Fraser: Marie Antoinette – rejsen. Aschough, 2006. ISBN 87-11-30049-3
  • Paul Christoph (red.), Marie Antoinette og Maria Theresia – deres hemmelige brevveksling, Jespersen & Pio, 1966.

Skønlitteratur: Stefan Zweig: "Marie Antoinette".

  • Victoria Holt: En dronnings bekendelser, en opdigtet selvbiografi
  • Sena Jeter Naslund: Marie Antoinette, udgivet i 2006 (biografi i romanform)

Film[redigér | redigér wikikode]

Der er lavet flere film om Marie-Antoinette, den nyeste med Kirsten Dunst i hovedrollen som den unge og ansvarsløse Marie-Antoinette. Filmen er instrueret af Sofia Coppola.

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Krone Stub
Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi