Metis (måne)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Metis
0px
Metis, fotograferet af rumsonden Galileo
Opdaget
4. marts 1979, af Stephen P. Synnott
Kredsløb om Jupiter
Afstand til Jupiter
(massecenter)
Min. 127 538 km
Max. 127 844 km
Halve storakse 127 691 km
Halve lilleakse 127 691 km
Excentricitet 0,0012
Siderisk omløbstid 7t 4m 29,0s
Synodisk periode
Omløbshastighed Gnsn. 113 404 km/t
Min. 113 270 km/t
Max. 113 540 km/t
Banehældning 2,22° i fh. t. ekliptika
0,00° i fh. t. Jupiters ækv.
Periapsisargument; ω – °
Opstigende knudes
længde
; Ω
– °
Omgivelser
Fysiske egenskaber
Diameter 43,0 km
Fladtrykthed
Omkreds {{{omkreds}}} km
Overfladeareal 5,8·103 km²
Rumfang 4,16·104 km³
Masse 1,200·1017 kg
Massefylde 3000 kg/m³
Tyngdeacc. v. ovfl. 0,016 m/s²
Undvigelseshast. v. ækv. 97 km/t
Rotationstid 7t 4m 29,0s
Aksehældning
Nordpolens
rektascension
Nordpolens deklination – °
Magnetfelt
Albedo 6 %
Temperatur v. ovfl. Gnsn. -150 °C
Min. – °C
Max. – °C
Atmosfære
Atmosfæretryk 0 hPa
Atmosfærens
sammensætning

Metis er den af planeten Jupiters kendte måner, der er tættest på Jupiter. Den blev opdaget 4. marts 1979 ved hjælp af rumsonden Voyager 1. Lige efter opdagelsen fik den den midlertidige betegnelse S/1979 J 3, men i 1983 blev den formelt opkaldt efter den kvindelige titan Metis fra den græske mytologi. Efter det nummeringssystem, som blev indført med de galileiske måner, har Metis betegnelsen Jupiter-XVI.

Metis ligger indenfor Jupiters utydelige planetring og leverer muligvis støv og/eller andet materiale til denne ring. På grund af den snævre omløbsbane cirkler Metis hurtigere rundt om Jupiter, end Jupiter drejer om sin egen akse, men tidevandskræfterne "tapper" Metis for mekanisk energi og bringer derved dens omløbsbane nærmere og nærmere Jupiter. Samme tidevandskræfter tvinger Metis til at have bunden rotation, så månen altid vender samme side mod Jupiter. Hvis Metis var flydende, ville tidevandskræfterne allerede have delt den i flere separate "dråber", men indtil videre har den været solid nok til at hænge sammen.

Metis er et lille mørkt, irregulært legeme med en udstrækning på cirka 43 kilometer. Ud fra data om dens størrelse og masse ("vægt") gætter man på, at den består af vand, is og klippemateriale.

Jupitermånen Metis må ikke forveksles med småplaneten 9 Metis.


Jupiters måner
Amalthea-gruppen: Metis | Adrastea | Amalthea | ThebeDe galileiske måner: Io | Europa | Ganymedes | CallistoHimalia-gruppen: Leda | Himalia | Lysithea | Elara | S/2000 J 11Ananke-gruppen: Euporie | S/2003 J 3 | S/2003 J 18 | Orthosie | Euanthe | Ananke | Harpalyke | Praxidike | S/2003 J 16 | Iokaste | Mneme | Hermippe | Thelxinoe | Helike | Thyone | S/2003 J 15Carme-gruppen: Arche | S/2003 J 17 | Pasithee | S/2003 J 10 | Chaldene | Isonoe | Erinome | Kale | S/2003 J 9 | S/2003 J 5 | S/2003 J 19 | Kalyke | Eukelade | Carme | Taygete | Kallichore | AitnePasiphae-gruppen: | Eurydome | Sponde | Megaclite | S/2003 J 23 | S/2003 J 4 | Hegemone | Cyllene | Aoede | S/2003 J 14 | Autonoe | Pasiphae | Callirrhoe | SinopeUden for grupper: Themisto | Carpo | S/2003 J 12 | S/2003 J 2