Græsk mytologi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Græsk mytologi består af en række historier, der tilhørte de gamle grækere. De omhandler deres guder og helte, hvordan verden fungerer og hvordan religionen er opstået. Moderne forskere refererer til myterne og studerer dem i et forsøg på at kaste lys over de gamle grækeres religiøse og politiske institutioner og for at få en forståelse for mytedannelsens natur.

Den græske mytologi kommer eksplicit til udtryk i en stor samling af fortællinger og implicit i kunst som vasemalerier og gaver. Fortællingerne blev oprindeligt fortalt fra mund til mund. I dag kendes de primært fra nedskrevne værker. De ældste kendre litterærer kilder, de episke digte Iliaden og Odysseen af Homer, fokuserer på begivenheder omkring den Trojanske krig. To digte af Homers næsten samtidige Hesiod, Theogonien og Værker og dage, indeholder optegnelser over verdens fødsel, arvefølgen af guddommelige herskere, rækkefølgen af menneskealdre, oprindelsen til menneskelig klage samt oprindelsen til offerpraksis. Myterne er ligeledes kendt fra de Homeriske hymner, i fragmenter af episke digte af den Episke cyklus, i lyriske digte, fra tragedierne fra det 5. århundrede f.Kr., i tekst fra lærde og digtere fra den Hellenistiske tid og fra forfattere fra Romerriget, som for eksempel Plutark og Pausanias.

De store udgravninger af mykenske og minoiske fund har hjulpet til at forklare mange af de spørgsmål der har været om Homers historier og har fremskaffet arkæologiske beviser for mange af detaljerne i myterne om guder og heroer. Græsk mytologi blev ligeledes afbilledet på artefakter: geometriske design på keramik fra det 8. århundrede f.Kr. afbilleder scener fra den trojanske krig og Herakles’ prøvelser. I de efterfølgende arkaiske-, klassiske- og hellenistiske-perioder, supplerer Homeriske og forskellige andre mytologiske scener de eksisterende litterære beviser.^[1]

Græsk mytologi har haft en omfattende indflydelse på den vestlige civilisations kultur, kunst og litteratur og vedbliver at være en del af vestlig arv og sprog. Den har været en del af barnelærdommen og digtere og kunstnere fra oldtiden til nutiden har fundet inspiration deri og de mytologiske temaer har givet relevans og vigtighed i samtiden.^[2]