Jupiters måner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Gnome globe current event.svg Denne artikel eller sektion er forældet
Se artiklens diskussionsside eller historik.
Der er vist opdaget flere...
Clockimportant.svg

Planeten Jupiter har i skrivende stund (august 2005) 63 kendte måner, hvoraf næsten tre fjerdedele er opdaget siden 1999. I tabellen herunder står de i rækkefølge efter stigende afstand til Jupiter, og dermed også efter stigende omløbstid. I kategorien "Jupiters måner" kan man finde dem i alfabetisk rækkefølge.

Navn Nr. Opdaget Gruppe Diameter, i kilometer Banehældning i fh. t. Jupiters ækv. Omløbsbanens halve storakse, i kilometer Omløbstid Excentricitet
Metis XVI 4. mar. 1979 Amalthea-gruppen 43,0 0 127 691 7t 4m 29,0s 0,0012
Adrastea XV 8. jul. 1979 16,0 – 26,0 0 128 690 7t 9m 29,66s 0,0018
Amalthea V 9. sep. 1892 134 – 262 0,36 181 995 11t 57m 22,67s 0,0046637841
Thebe XIV 5. mar. 1979 90,0 – 110 0,9 221 900 16t 11m 16,8s 0,0177
Io I 7. jan. 1610 De galileiske måner 3631 – 3660 0,05 421 700 1d 18t 27m 33,5s 0,0041
Europa II 7. jan. 1610 3122 0,47 671 034 3d 13t 13m 42,042s 0,0094
Ganymedes III 11. jan. 1610 5262 0,2 1 070 412 7d 3t 42m 33,376s 0,0011
Callisto IV 7. jan. 1610 4821 0,21 1 882 709 16d 16t 32m 11,19s 0,0074
Themisto XVIII 30. sep. 1975 (Ingen) 8,0 13,865 7 391 650 129d 19t 51m 46,0s 0,2006
Leda XIII 11. sep. 1974 Himalia-gruppen 20,0 27,21 11 097 250 238d 19t 46m 33,6s 0,1854
Himalia VI 3. dec. 1904 170 29,59 11 432 430 249d 17t 25m 26,0s 0,1443
Lysithea X 6. jul. 1938 36,0 28,302 11 653 223 256d 23t 52m 48,0s 0,1132
Elara VII 2. jan. 1905 86,0 30,66 11 683 120 257d 23t 38m 14,3s 0,1723
S/2000 J 11 5. dec. 2000 4,0 26 12 555 000 286d 22t 48m 0,0s 0,2484
Carpo XLVI 9. feb. 2003 (Ingen) 3,0 55 16 989 000 1a 90d 20t 24m 0,0s 0,4297
S/2003 J 12 8. feb. 2003 1,0 135 17 582 000 1a 124d 6t 0m 0,0s 0,5095
Euporie XXXIV 11. dec. 2001 Ananke-gruppen 2,0 132 19 304 000 1a 185d 11t 0m 0,0s 0,1432
S/2003 J 3 5. feb. 2003 2,0 112 20 221 000 1a 218d 15t 0m 0,0s 0,197
S/2003 J 18 6. feb. 2003 2,0 98 20 514 000 1a 231d 8t 0m 0,0s 0,0221
Orthosie XXXV 11. dec. 2001 2,0 102 20 720 000 1a 257d 7t 26m 24,0s 0,2808
Euanthe XXXIII 11. dec. 2001 3,0 124 20 797 000 1a 255d 5t 45m 36,0s 0,2321
Ananke XII 28. sep. 1951 28,0 149,526 20 815 230 1a 248d 6t 26m 37,6s 0,3963
Harpalyke XXII 23. nov. 2000 4,4 144 20 858 000 1a 258d 1t 0m 0,0s 0,2268
Praxidike XXVII 23. nov. 2000 6,8 132 20 907 000 1a 260d 3t 0m 0,0s 0,2308
S/2003 J 16 6. feb. 2003 2,0 149 20 957 000 1a 251d 2t 38m 24,0s 0,2246
Iokaste XXIV 23. nov. 2000 5,0×5,2 127 21 061 000 1a 266d 1t 12m 0,0s 0,216
Mneme XL 6. feb. 2003 2,0 148 21 069 000 1a 254d 18t 57m 36,0s 0,2273
Hermippe XXX 9. dec. 2001 4,0 149 21 131 000 1a 268d 15t 36m 0,0s 0,2096
Thelxinoe XLII 9. feb. 2003 2,0 103 21 162 000 1a 262d 18t 0m 0,0s 0,2206
Helike XLV 6. feb. 2003 4,0 121 21 263 000 1a 269d 12t 28m 48,0s 0,1558
Thyone XXIX 11. dec. 2001 4,0 116 21 405 570 1a 274d 13t 15m 40,7s 0,2536
S/2003 J 15 6. feb. 2003 2,0 109 22 627 000 1a 322d 12t 28m 48,0s 0,191
Eurydome XXXII 9. dec. 2001 Pasiphae-gruppen 3,0 143 22 865 000 1a 352d 1t 55m 12,0s 0,2759
Arche XLIII 31. okt. 2002 Carme-gruppen 3,0 146 22 931 000 1a 358d 15t 36m 0,0s 0,2588
S/2003 J 17 8. feb. 2003 2,0 140 22 992 000 1a 251d 2t 38m 24,0s 0,2378
Pasithee XXXVIII 11. dec. 2001 2,0 144 23 004 000 1a 354d 4t 33m 36,0s 0,2675
S/2003 J 10 6. feb. 2003 2,0 115 23 041 000 1a 351d 0t 0m 0,0s 0,4295
Chaldene XXI 26. nov. 2000 3,8 120 23 100 000 1a 358d 10t 0m 0,0s 0,259
Isonoe XXVI 23. nov. 2000 3,8 119 23 155 000 1a 361d 0t 0m 0,0s 0,2471
Erinome XXV 23. nov. 2000 3,0 143 23 196 000 1a 363d 6t 0m 0,0s 0,2552
Kale XXXVII 9. dec. 2001 2,0 133 23 217 000 1a 364d 5t 16m 48,0s 0,2599
S/2003 J 9 6. feb. 2003 1,0 135 23 384 000 2a 2d 18t 57m 36,0s 0,2632
Sponde XXXVI 9. dec. 2001 Pasiphae-gruppen 2,0 112 23 487 000 2a 17d 20t 9m 36,0s 0,3121
Megaclite XIX 25. nov. 2000 5,4 144 23 493 000 2a 22d 9t 0m 0,0s 0,4197
S/2003 J 5 6. feb. 2003 Carme-gruppen 4,0 118 23 495 000 2a 8d 5t 31m 12,0s 0,2478
S/2003 J 19 6. feb. 2003 2,0 141 23 533 000 2a 9d 22t 4m 48,0s 0,2556
S/2003 J 23 6. feb. 2003 Pasiphae-gruppen 2,0 138 23 563 000 2a 1d 22t 33m 36,0s 0,2714
Kalyke XXIII 23. nov. 2000 Carme-gruppen 5,2 137 23 566 000 2a 11d 12t 0m 0,0s 0,2465
Eukelade XLVII 5. feb. 2003 4,0 118 23 661 000 2a 15d 21t 21m 36,0s 0,2721
Carme XI 30. jul. 1938 46,0 120,66 23 734 465 2a 16d 12t 11m 36,6s 0,3122
Taygete XX 25. nov. 2000 5,0 141 23 800 000 2a 1d 21t 50m 0,0s 0,2525
S/2003 J 4 5. feb. 2003 Pasiphae-gruppen 2,0 99 23 930 000 2a 24d 17t 45m 36,0s 0,3618
Hegemone XXXIX 8. feb. 2003 3,0 150 23 947 000 2a 9d 2t 24m 0,0s 0,3276
Cyllene XLVIII 8. feb. 2003 2,0 116 23 951 000 2a 21d 10t 33m 36,0s 0,4116
Aoede XLI 8. feb. 2003 4,0 113 23 981 000 2a 31d 0t 0m 0,0s 0,4322
Kore (måne) XLIX 8. feb. 2003 2,0 139 24 011 000 2a 48d 16t 19m 12,0s 0,3351
Kallichore XLIV 6. feb. 2003 Carme-gruppen 2,0 141 24 043 000 2a 34d 5t 31m 12,0s 0,264
Aitne XXXI 9. dec. 2001 4,0 143 24 046 000 2a 30d 10t 48m 0,0s 0,3168
Autonoe XXVIII 10. dec. 2001 Pasiphae-gruppen 4,0 121 24 046 000 2a 30d 10t 48m 0,0s 0,3168
Pasiphae VIII 27. jan. 1908 60,0 143,04 24 094 770 2a 33d 13t 58m 7,6s 0,2953
Callirrhoe XVII 6. okt. 1999 8,6 132 24 103 000 2a 28d 6t 0m 0,0s 0,2828
Sinope IX 21. jul. 1914 38,0 146,66 24 214 390 2a 39d 6t 42m 43,1s 0,2468
S/2003 J 2 5. feb. 2003 (Ingen) 2,0 152 29 541 000 2a 249d 11t 45m 36,0s 0,2255

Opdagelse[redigér | redigér wikikode]

Galileo Galilei fandt de første fire Jupitermåner i løbet af nogle få nætter i februar måned 1610, og disse måner kaldes under ét for de galileiske måner. Galilei tildelte månerne romertal i stedet for navne ligesom planeterne har; den måne vi i dag kalder Io blev kaldt Jupiter-I, Europa hed Jupiter-II, Ganymedes Jupiter-III og Callisto Jupiter IV. Dette system bruges den dag i dag, parallelt med de navne fra den græske mytologi som Internationale Astronomiske Union først formelt vedtog i 1975.

De næste fire århundreder opdagede man ni "nye" måner omkring Jupiter, samt fik et kort "glimt" af en tiende, Themisto, som dog "forsvandt" igen, da man ikke fik nok information om dens omløbsbane til at kunne spore den. Den blev "genopdaget" i 2000. Rumsonden Voyager 1 passerede Jupiter den 5. marts 1979, og ved dens hjælp opdagede man tre nye måner; Adrastea, Metis og Thebe. Inklusiv den forsvunde Themisto havde man nu observeret i alt 17 måner om Jupiter, og det tal forblev uændret indtil 1999, hvor man fandt hvad der nu kendes som jupitermånen Callirrhoe.

Da et hold astronomer under ledelse af Scott S. Sheppard og David C. Jewitt fra Hawaiis Universitet begynde at lede systematisk efter små måner omkring Jupiter, fandt de 10 "nye" måner indenfor knap to uger. De gentog succesen godt et år senere, og fandt denne gang yderligere 11 måner. I 2002 fandt de "kun" én hidtil ukendt måne, Arche, men da man fortsatte eftersøgningen i fem dage i februar 2003, fik man bekræftet intet mindre end 23 nye Jupitermåner!

Grupperinger[redigér | redigér wikikode]

Efter Voyager-rumsonden kendte man formelt 16 Jupitermåner, plus den "forsvundne" Themisto, og disse 16 måner havde baner der naturligt inddelte dem i fire grupper, hvoraf de føromtalte galileiske måner er én gruppe, men de mange nyligt opdagede måner tegner et noget mere kompliceret billede. Med Themisto og Carpo som de eneste undtagelser kan Jupiters måner sorteres i seks grupper:

  1. Amalthea-gruppen, der består af fire små måner i snævre kredsløb indenfor 200.000 kilometer fra Jupiters centrum.
  2. De galileiske måner, med baneradier fra 400.000 til 2 millioner kilometer.
  3. Himalia-gruppen; en gruppe af måner med næsten ens omløbsbaner, 11-12 millioner kilometer fra Jupiter.
  4. Ananke-gruppens medlemmer ligger lidt mere spredt ca. 21 millioner kilometer fra Jupiter: Deres omløb er retrograde, dvs. de populært sagt "kredser den gale vej" rundt om Jupiter, i øvrigt i relativt "stejle" vinkler i forhold til Jupiters ækvator.
  5. Carme-gruppen er lidt mere samlet, men igen med retrograde omløb i stejle vinkler i forhold til Jupiters ækvator
  6. Pasiphae-gruppen er en ikke særlig skarpt afgrænset gruppering for de alleryderste Jupitermåner.

Især Himalia-gruppen får nogle astronomer til at gætte på at månerne i visse grupper i virkeligheden er "brudstykker" af større himmellegemer der engang er enten kollideret eller revet i stykker af tidevandskræfterne i Jupiters tyngdefelt.

Med undtagelse af Thebe bærer alle Jupitermåner med retrograde omløb et navn der ender på bogstavet E.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: