Mittenwald

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Mittenwald
Lautersee og Mittenwald
Lautersee og Mittenwald
Våben Beliggenhed
Coat of arms of Mittenwald
Mittenwald (Tyskland)
Mittenwald
Administration
Land Tyskland Tyskland
Delstat Bayern
Admin. region Oberbayern
Kreis Garmisch-Partenkirchen
Borgmester Adolf Hornsteiner (CSU)
Statistiske data
Areal 132,85 km²
Højde 923 m
Indbyggere 7.735  (31/12/2007)
 - Tæthed 58 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
Nummerplade GAP
Postnr. 82481
Tlf.-forvalg 08823
Hjemmeside www.mittenwald.de

Koordinater: 47° 25′ N, 11° 15′ Ø

Mittenwald er en købstad (markt) i Landkreis Garmisch-Partenkirchen i Regierungsbezirk Oberbayern i den tyske delstat Bayern. Den ligger i den øvre Isardal, knap 100 kilometer syd for München mellem Karwendel- og Wettersteinbjergene, tæt ved grænsen til Østrig.

Mittenwald og Karwendel

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Vest for byen , der ligger i omkring 920 meters højde, ligger bjergsøerne Lautersee og Ferchensee og bjergkæden Wetterstein. Mod øst i byens centrum løber floden Isar, og over byen rager Karwendels toppe op.

Mittenwald og Karwendel i 1900

Historie[redigér | redigér wikikode]

I antikken løb en romervej gennem Mittenwald; det var Brennerpas-grenen af Via Claudia Augusta, der forbandt Augsburg (Augusta Vindelicum) med Bolzano (Pons Drusi) verband.

Mittenwald er kendt fra 1096 som in media silva.

Skovene i omegnen gav basis for tømmerflådning, som et vigtigt erhverv.

Mittenwald var en af hovedbyerne i det tidligere grevskab Werdenfels, der lå i området fra 1294 til 1803.

I middelalderen var det en vigtig omladningsplads på en handelsrute fra Augsburg/Nürnberg til Venedig

Mittenwald var i 1930erne garnison og uddannelsescentrum for Wehrmachts bjergtropper. Fra 1956 er denne funktion genoptaget i Bundeswehrs rammer.

Mittenwald regnes for et tysk centrum for violinbyggeri, et håndværk der her går tilbage til 1600-tallet; der er en statslig fagskole for violinbygning med omkring 45 studenter. Der er et museum om dette emne i byen, der stadig huser 10 selvstændige violinbyggere.

St. Peter og Paulkirken

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]