Bundeswehr

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Bundeswehr
Bundeswehr Kreuz Black.svg
Bundeswehr officielt symbol
Grundlagt 12. november 1955
Værn Deutches Heer
Deutsche Marine
Luftwaffe
Streitkräftebasis
Zentraler Sanitätsdienst
Hovedkvarter Hardthöhe, Bonn
Lederskab
Øverstbefalende Forsvarsministerern
(Efter undtagelsestilstand: Forbundskansleren)
Militærstyrke
Militæralder 17 år
Værnepligt Suspenderet siden 2011
Til rådighed
for militærtjeneste
36,42 mio, alder 15–49
Aktive styrker 180.218 (pr. 31. december 2014)
Reservestyrker 144.000 (2010)
Økonomi
Budget € 33,26 mia. (2013)
Procent af BNP 1,35 % (2012)
Industri
Indenrigsleverandører EADS
Heckler & Koch
Rheinmetall
Krauss-Maffei Wegmann
Howaldtswerke-Deutsche Werft
Walther arms
ThyssenKrupp

Bundeswehr ((Tysk): Forbundsværn (det føderale forsvar) er betegnelsen for fra 1955 Vesttysklands og fra 1990 det forenede Tysklands samlede militær.

Startfasen[redigér | redigér wikikode]

Bundeswehr blev fra starten af distanceret fra Waffen-SS, som i Nürnberg var blevet dømt som en "forbryderisk organisation". Wehrmacht var gået fri, og blev anset som en upolitisk institution, der kun havde udkæmpet en militær krig. I 1956 præsenterede forsvarsministeren Wehrmacht som Bundeswehrs forbillede. I slutningen af 50'erne befandt det sig da også 12.369 tidligere Wehrmacht-officerer og 300 tidligere SS-medlemmer i Bundeswehr. Ca 30 kaserner var opkaldt efter "helte" fra anden verdenskrig, og loven om ordener fra 1957 gjorde det legitimt at bære ordener fra nazi-regimets tid, når blot det forbudte hagekors var fjernet. [1]

Dagens Bundeswehr[redigér | redigér wikikode]

Bundeswehr er en føderal styrke, og omfatter flere værn: Heer (hæren), Deutsche Marine (flåde), Luftwaffe (luftvåben), Streitkräftebasis (logistik og støtte) og Zentraler Sanitätsdienst (den centrale sanitetstjeneste).

Bundeswehr omfatter omkring 250.000 militærfolk, hvoraf 50.000 er værnepligtige på 18-25 år, der aftjener deres værnepligt over mindst ni måneder. I december 2010 besluttede regeringen at udsætte værnepligten indtil den 1. juli 2011. Indtil dette tidspunkt vil udelukkende frivillige blive indkaldet til militærtjæneste. Antallet af civilt ansatte skal reduceres til 75.000 i de kommende år.

Kvinder har tjenestegjort i sanitetstjenesten siden 1975. I 2000 fik kvinder lov at gøre tjeneste i flere funktioner, efter en sag ved EF-domstolen. Siden 2001 har de kunnet bestride alle stillinger uden restriktioner, men de er ikke omfattet af værnepligten. Der er omkring 13.000 kvinder i Bundeswehr.

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. Anette Storeide: Arven etter Hitler (s. 95), forlaget Gyldendal, Oslo 2010, ISBN 978-82-05-39113-0

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]