Narva

Narva; Narva
Narvas byvåben	Narvas byflag
Overblik
Land	Estland
Borgmester	Katri Raik
Region	Ida-Virumaa
Grundlagt	1345
Postnr.	20001–21020
Telefonkode	35
UN/LOCODE	EENAR
Demografi
Indbyggere	53.875 (2023)
- Areal	68,7 km²
- Befolkningstæthed	784 pr. km²
Andet
Tidszone	EEST; UTC+2; UTC+3
Hjemmeside	www.narva.ee
Oversigtskort
	Narva Narvas beliggenhed i Estland 59°22′33″N 28°11′46″Ø / 59.37583°N 28.19611°Ø

Narva (tysk: Narwa; russisk: Нарва) er Estlands tredjestørste by med 53.875 (2023)^[2] indbyggere. Byen ligger ved den russiske grænse. Floden Narva, som danner grænsen mellem Estland og Rusland, løber fra Peipus-søen gennem byen til Narva-Jõesuu, hvor den løber ud i Narvabugten, der er en del af Den Finske Bugt.

Ca. 95% af byens indbyggere er russere (idet byens estiske befolkningsdel, der var flygtet under 2. verdenskrig, i Sovjettiden ikke havde lov at vende tilbage), men mange taler dog også estisk. De mest udbredte fremmedsprog er engelsk og tysk.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Historisk var Narva en vigtig by i både det danske (1219-1346) og det svenske (1561-1710) østersørige, og i perioden herimellem for Den Tyske Ordensstat, idet Narvafloden markerer grænsen mellem Rusland og Vesteuropa. Således er de ældste dele af byens grænsefæstning, Hermanni Linnus (tysk: Hermannsfeste) fra den danske tid. Ved Narva udspillede sig under Store Nordiske Krig Slaget ved Narva i 1700. Her besejrede den svenske hær med taktisk overlegenhed en langt større russisk styrke. Fire år senere erobrede russerne dog Narva og lagde herved grunden til godt 200 års russisk dominans i Baltikum.

Narvas gamle by var før 2. verdenskrig en af verdens smukkeste barokbyer, men blev ødelagt af bombardementer i slutningen af krigen, da estiske frivillige sammen med nazister nægtede at nedlægge våbnene og overgive sig til russerne. I Sovjettiden blev byen genopbygget med betonbyggeri. Kun rådhuset er genopbygget i oprindelig stil. Byens voldanlæg med bastioner er dog bevaret.

Erhverv[redigér | rediger kildetekst]

Narva har siden 1857 været hjemsted for tekstilindustri i form af Kreenholm Manufaktur, der i dag er svenskejet og er en af Europas største tekstilindustrier. Byens industri har til stadighed udnyttet vandkraften fra Narvafloden.

Transport[redigér | rediger kildetekst]

Ud over muligheden for at nå Narva med færgen fra Stockholm til Tallinn og fortsætte rejsen med bus eller tog, kan man også sejle med Narva Line, der sejler mellem Kotka i Finland og Sillamäe nær Narva.