Ole Bull

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Ole Bull på billede, som hænger i hans hjem på Lysøen
Ole Bull

Ole Bornemann Bull (5. februar 1810 i Bergen17. august 1880 på Lysøen ved Bergen) var en verdensberømt norsk violinist og komponist, som havde stor andel i opbygningen af en national norsk bevidsthed efter Norges adskillelse fra Danmark i 1814.

Personen[redigér | redigér wikikode]

Ole Bull blev født på Svaneapoteket i Bergen, hvor hans far var apoteker. Allerede som tiårig var Bull en glimrende violinist. Som 20-årig blev han regnet for en af Europas store virtuoser, og da han var mellem 30 og 40 år befandt han sig hver vinter på koncertrejse i Nordamerika. Under en af koncertrejserne i USA købte Ole Bull et større landområde i Pennsylvania, hvor han planlagde en større koloni for skandinaviske immigranter. Kolonien gav han navnet Oleana.

Han opfandt en teknik så han kunne spille 4-stemmigt på sin violin: "Naar det kommer ud, vil det haaber jeg vække endeel Sensation, da det udentvivl er det sværeste som nogensinde har været skrevet for Violin, og da Violinen ikke besidder meer end 4 Strænge, vil man vel lade det staae med Qvartetten."

Han blev en kendt personlighed over hele den vestlige verden. Robert Schumann, Mark Twain, Henry Wadsworth Longfellow, William Makepeace Thackeray og George Bernard Shaw var alle beundrere af Ole Bull. Han var ven med Franz Liszt og mentor for Edvard Grieg, og han kendte Bjørnstjerne Bjørnson godt. George Sand brugte Ole Bull som model for romanen Malgrè tout, og Henrik Ibsen lagde mange af hans egenskaber ind i eventyrpersonen Peer Gynt.

I 1831 mødte Ole Bull en hardangerfele-spiller kaldet Myllarguten, og der opstod et nært venskab mellem de to. Konsekvensen var at Bull lærte sig at spille hardingfele og optrådte i udlandet med slåtter han havde lært af Myllarguten og andre spillemænd. Desuden benyttede han spillemændenes melodier direkte eller som inspiration til sin egen musik. I efteråret 1848 spillede Ole Bull på hardingfele i Det norske Studentersamfund, og snart efter blev han anmodet om at bringe en bygdespillemand til Christiania. Resultatet af dette blev en koncert d. 15. februar 1849, hvor Myllarguten optrådte sammen med Ole Bull for foran 1500 borgere i hovedstaden. Dette var gennembruddet for nationalromantikken i Norge.

I 1850 grundlagde Bull det første norske teater. Men det var musikken som lå hans hjerte nærmest. Hans koncerter i Europa og USA var umådeligt populære, og kvinder dånede når den stoute, høje og vistnok meget charmerende nordmand stod på scenen. Han kunne tage omtrent hvad han ville i entre, folk kom for at høre ham alligevel.

Ole Bull mens han spiller

Musikken[redigér | redigér wikikode]

Ole Bull komponerede ca. 70 værker, mest korte stykker – bl.a. Recuerdos de Habana, Et Sæterbesøg, Sæterjentens søndag, I ensomme stunde, Polacca Guerriera og en violinkoncert. Han havde for vane ikke ikke at skrive sin musik ned på noder, for han havde det hele i hovedet. Derfor findes der kun få af hans kompositioner bevaret i dag.

Kilder m.m.[redigér | redigér wikikode]

Denne artikel er en forkortet udgave af teksten på den Norske Wikipedia


  • Haugen, Einar; Cai, Camilla: Ole Bull (Universitetsforlaget 1992)
  • Hendriksen, Knut: Ole Bull (2000)
  • Bjørnstad, Ketil: Flammeslukeren Ole Bull – en livshistorie (dokumentarroman, 2005)
  • Ole Bull-samlingen på Bergen offentlige bibliotek
  • Museet Lysøen, Ole Bulls hjem på Lysøen
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: