Operaer af Georg Friedrich Händel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Operahuset på Haymarket der først var kendt som Queen's Theatre og senere som King's Theatre har været ramme om mange førsteopførelser af Händels værker. Illustration af William Capon.

Georg Friedrich Händels operaer omfatter 42 musikalske sceneværker skrevet mellem 1705 og 1741 i forskellige genrer. Han begyndte at komponere operaer i Tyskland og fortsatte en tid i Italien med begrænset succes. Det var imidlertid ikke før han kom til England, at han fik rigtig succes med genren. Hans første opera i England, Rinaldo (1711), fik en entusiastisk modtagelse af publikum, og adskillige italienske operaer fulgte snart. Händels position som en central operakomponist i det 18. århundredes England blev imidlertid først cementeret, da han begyndte at skrive store værker til engelsksproget tekst. Selv om de fleste af hans engelske værker teknisk set er oratorier og ikke operaer, er adskillige af dem, som fx Semele (1743), blevet en betydningsfuld del af operarepertoiret.

I løbet af de 36 år, han hovedsagelig beskæftigede sig med opera, bekendte Händel sig til genrens typiske udformning i perioden med fokus på solosang og scenebygning; kulisseskift foregik, mens publikum så på, og tæppet blev ikke sænket før stykkets afslutning. Recitativer vekslede med arier, der som regel havde da capo-form (omend genoptagelsen af hovedstykket ofte blev forkortet), og hver scene indledtes gerne med flere personer på scenen, hvorefter hver sang en arie og gik ud. Den sidste scene endte gerne med et kor sunget af operaens solister; ensembler var derudover ikke gængs forekommende med undtagelse af scener, hvori der forekom en fælles fejring af noget. Händels operaer er i disse henseender fuldt sammenlignelige med samtidige komponisters operaer; hvad der adskiller dem, er musikkens kvalitet, som præcist reflekterer personernes følelser i forhold til den dramatiske situation.

Overblik[redigér | rediger kildetekst]

Første udgave af manuskriptet til Händels Giulio Cesare in Egitto (1724).

Händels tidligste operaer var i den lettere genre, omend der er undtagelser som fx fængselsscenen fra Almira (1705), der er meget dramatisk. Händels musik i de første operaer, han skrev i England, byggede ofte på ideer og et tonesprog, han havde udviklet i sine kantater og andre værker, han havde skrevet i den tid, han havde opholdt sig i Italien (1706-1709). Den karakteristiske harmoniske struktur i Agrippina (1709) er fx en gentagelse af ideer fra hans italienske periode. Generelt set var orkestreringen i Händels tidlige operaer mere varieret end i senere værker, idet han fx brugte et instrument som fagotten til at opnå forskellige tonefarver. I Rinaldo (1711) benyttes fire trompeter, et valg Händel ikke skulle gentage i andre operaer.

Ottone (1722) var den første af flere operaer, som Händel komponerede for Royal Academy of Music i løbet af 1720'erne. Med undtagelse af Flavio (1723) er operaerne fra denne periode mere seriøse i deres tone, og det musikalske udtryk er mere skarpt tilpasset den historie, operaen formidler, end i hans tidligere værker. Af særlig vigtighed fra denne periode er Giulio Cesare in Egitto (1724), som indeholder noget af Händels mest udtryksfulde og følelsesmæssigt mest kraftfulde musik. De drevne personkarakteristikker, man finder i dette værk, har gjort det til en af de hyppigst genopførte af Händels operaer i det 20. og 21. århundrede. Tamerlano (1724) og Rodelinda (1725) med deres fremtrædende tenorroller, som Händel skrev særligt til Francesco Borosini, kan også fremhæves. De senere operaer, Händel skrev for akademiet, fik ikke så megen succes som de tidligere. Akademiets to førende sopraner lå i intens, intern konkurrence, og Händel måtte tage hensyn til dem begge, da han skrev disse værker. Med undtagelse af Admeto (1727) blev forsøget på at opnå balance mellem to hovedroller for sopran inden for en og samme opera en hæmsko for værkerne, såvel musikalsk som dramatisk.

Ludovico Ariostos (1474-1533) episke digt Orlando furioso var kilde til Händels operaer Orlando, Alcina og Ariodante.

I løbet af 1730'erne vendte Händel tilbage til at skrive komiske og fantastiske operaer, primært fordi han ikke længere behøvede at tage hensyn til smagen på akademiet, når han skulle vælge en libretto. Disse værker som fx Partenope (1730), Orlando (1733) og Alcina (1735) var påvirket af Leonardo Vinci og Leonardo Leos værker og skrevet i en præ-klassisk stil. I denne periode begyndte Händel at benytte scena'en i sine værker, og omkring midten af 1730'erne skrev han nogle af sine dramatisk mest bevægede arier som vanvidsscenen i Orlando og afslutningen på anden akt til Alcina. Orkestret var vokset i størrelse i disse værker, hvor Händel typisk benyttede 12 violiner, 8 bratscher, 6 celloer, 4 kontrabasser og to cembaloer samt fire fagotter og et antal andre blæseinstrumenter. I operaer som Oreste (1734) forsøgte Händel at skabe en syntese mellem italiensk og fransk opera med dansesekvenser og korsatser, men han eksperimenterede kun videre med det i de operaer, han skrev i årene 1734 og 1735. To af operaerne fra denne periode, Ariodante (1735) og Atalanta (1736), afveg fra den traditionelle heltelibretto med fokus på en mere realistisk, romantisk intimsfære.

Ved afslutningen af 1730'erne var Händels interesse begyndt at vige fra operagenren til fordel for det engelske oratorium. Flere af hans operaer fra 1737 besidder måske af den grund ikke den samme kvalitet som de tidligere værker. Ikke desto mindre indeholder operaerne Giustino (1737) og Serse (1738) megen fin musik. Serse er også værd at fremhæve for den vellykkede blanding af komedie og effektfuld tragedie til et velskrevet plot, en blanding der ikke lykkedes helt så godt i Imeneo (1740). Händels sidste italienske opera, Deidamia, blev opført i 1741 og fik ikke en særligt god modtagelse, da englændernes smag for italiensk opera var aftaget. Händel vendte dog tilbage til teatermusikken med semioperaen Alceste fra 1750.

Liste over operaværker[redigér | rediger kildetekst]

Den følgende liste er en komplet liste over Händels operaværker. Alle er i opera seria-genren og har tre akter, hvis ikke andet er anført.

HWV Titele Libretto Première date Premiereteater Moderne genopførelse Notes
1 Almira, Königin von Castilien (Der in Krohnen erlangte Glücks-Wechsel, oder: Alimira, Königin von Castilien) Friedrich Christian Feustking, efter Giulio Pancieri 8. januar 1705 Hamborg, Theater am Gänsemarkt 4. juni 1994, Halleschen Händelfestspiele, Bad Lauchstädt Noget af musikken er gået tabt, anført som et Singspiel men stykket indeholder ikke talt dialog
2 Nero (Die durch Blut und Mord erlangete Liebe) Friedrich Christian Feustking 25. februar 1705 Hamborg, Theater am Gänsemarkt   Musikken er gået tabt
3 Florindo (Der beglückte Florindo) Hinrich Hinsch Januar 1708 Hamborg, Theater am Gänsemarkt   Næsten al musikken er gået tabt
4 Daphne (Die verwandelte Daphne) Hinrich Hinsch Januar 1708 Hamborg, Theater am Gänsemarkt   En opfølger til Florindo, der skulle opføres dagen efter som en slags dobbeltopera. Næsten al musikken er gået tabt
5 Rodrigo (Vincer se stesso è la maggior vittoria) Efter Francesco Silvanis
II duello d'Amore e di Vendetta
Italiensk libretto Arkiveret 5. juni 2011 hos Wayback Machine
Ca. november 1707 Firenze, Teatro di via del Cocomero 1984, Innsbruck Noget af musikken er gået tabt
6 Agrippina Vincenzo Grimani 26. december 1709 / tidligt i 1710 Venedig, Teatro San Giovanni Grisostomo 1943, Halle  
7a/b Rinaldo Giacomo Rossi/Aaron Hill, efter Tasso, La Gerusalemme liberata,
Italian libretto Arkiveret 20. februar 2011 hos Wayback Machine
24. februar 1711 London, Queen's Theatre Juni 1954, Halle HWV 7b er en revideret udgave fra 1731; librettoen fra en revideret udgave fra 1717 er også overleveret
8a/b/c Il pastor fido Giacomo Rossi, efter Giovanni Battista Guarini
8b Italiensk libretto Arkiveret 5. juni 2011 hos Wayback Machine, 8c Italiensk libretto Arkiveret 6. marts 2009 hos Wayback Machine
22. november 1712 London, Queen's Theatre 20. juni 1948, Göttingen (Versionen fra november 1734); 14. september 1971, Abingdon, (Versionen fra 1712) HWV 8b/c er reviderede udgaver fra maj og november 1734
9 Teseo Nicola Francesco Haym, efter Philippe Quinaults libretto til Thésée
Italiensk libretto Arkiveret 5. juni 2011 hos Wayback Machine
10. januar 1713 London, Queen's Theatre 29. juni 1947, Göttingen Fem akter
10 Silla Giacomo Rossi, efter Plutarchs De parallelle liv
Italiensk libretto Arkiveret 5. december 2010 hos Wayback Machine
2. juni 1713 (?) London, Queen's Theatre (?) (eller Burlington House (?))   Meget af musikken er blevet genbrugt i Amadigi di Gaula
11 Amadigi di Gaula Rossi or Haym (?), efter Antoine Houdar de la Mottes Amadis de Grèce, 1699
Italiensk libretto Arkiveret 5. december 2010 hos Wayback Machine
25. maj 1715 London, King's Theatre Osnabrück, 1929 Forskellige tilføjelser i løbet af den første forestillingsrække og til genopførelserne i 1716 and 1717
12a/b Radamisto Haym (?), efter Domenico Lallis L'amor tirannico, o Zenobia
Italiensk libretto Arkiveret 17. juli 2013 hos Wayback Machine
27. april 1720 London, King’s Theatre 27. juni 1927, Göttingen Librettoerne til de reviderede versioner fra december 1720 og 1728 eksisterer
13 Muzio Scevola Paolo Antonio Rolli, efter en bearbejdning af Nicolò Minatos libretto ved Silvio Stampiglia
Italiensk libretto Arkiveret 5. december 2010 hos Wayback Machine
15. april 1721 London, King’s Theatre 1928, Essen (Kun tredje akt) Kun tredje akt er af Händel
14 Floridante Rolli, efter Francesco Silvanis La costanza in trionfo
Italiensk libretto Arkiveret 5. juni 2011 hos Wayback Machine
9. december 1721 London, King’s Theatre 10. maj 1962, Unicorn Theatre, Abingdon Reviderede version fik premiere i 1722, 1727 og 1733
15 Ottone Haym, efter Stefano Benedetto Pallavicinos libretto til Antonio Lottis opera Teofane
Italiensk libretto Arkiveret 9. maj 2010 hos Wayback Machine
12. januar 1723 London, King’s Theatre 5. juli 1921, Göttingen Reviderede versioner fik premiere i 1726 og 1733
16 Flavio Haym, efter M. Noris' Il Flavio Cuniberto
Italiensk libretto Arkiveret 5. juni 2011 hos Wayback Machine
14. maj 1723 London, King’s Theatre 2. juli, 1967, Göttingen Librettoen til den reviderede version fra 1732 er overleveret
17 Giulio Cesare in Egitto Haym
Italiensk libretto Arkiveret 5. juni 2011 hos Wayback Machine
20. februar 1724 London, King’s Theatre 1922, Göttingen  
18 Tamerlano Haym, efter Agostin Piovene and Nicholas Pradon
Italiensk libretto Arkiveret 5. juni 2011 hos Wayback Machine
31. oktober 1724 London, King’s Theatre 7. september 1924, Karlsruhe  
19 Rodelinda Haym, efter Antonio Salvi, efter Pierre Corneilles skuespil Pertharite, roi des Lombards
Italiensk libretto Arkiveret 12. maj 2013 hos Wayback Machine
13. februar 1725 London, King’s Theatre 26. juni 1920, Göttingen  
20 Scipione Rolli
Italiensk libretto Arkiveret 23. november 2009 hos Wayback Machine
12. marts 1726 London, King’s Theatre 1937, Göttingen  
21 Alessandro O Mauro
Italiensk libretto Arkiveret 5. juni 2011 hos Wayback Machine
5. maj 1726 London, King’s Theatre 1959, Stuttgart (på tysk)  
22 Admeto Haym
Italiensk libretto (Webside ikke længere tilgængelig)
31. januar 1727 London, King’s Theatre 1964, Abingdon  
23 Riccardo Primo Rolli, efter Francesco Briani
Italiensk libretto Arkiveret 5. juni 2011 hos Wayback Machine
11. november 1727 London, King’s Theatre 8. juli 1964, Sadler's Wells Theatre (Handel Opera Society), London  
24 Siroe, re di Persia Haym, efter Metastasio
Italiensk libretto Arkiveret 5. juni 2011 hos Wayback Machine
17. februar 1728 London, King’s Theatre December 1925, Gra  
25 Tolomeo Haym, efter Carlo Sigismondo Capece
Italiensk libretto Arkiveret 5. juni 2011 hos Wayback Machine
30. april 1728 London, King’s Theatre 19. juni 1938, Göttingen  
26 Lotario Efter Antonio Salvi
Italiensk libretto Arkiveret 5. juni 2011 hos Wayback Machine
2. december 1729 London, King’s Theatre 3. september 1975, Kenton Theatre, Henley-on-Thames  
27 Partenope Efter Silvio Stampiglia
Italiensk libretto Arkiveret 5. juni 2011 hos Wayback Machine
24. februar 1730 London, King’s Theatre 23. juni 1935, Göttingen  
28 Poro Efter Metastasio
Italiensk libretto Arkiveret 5. juni 2011 hos Wayback Machine
2. februar 1731 London, King’s Theatre 1928, Braunschweig  
29 Ezio Metastasio
Italiensk libretto Arkiveret 16. juli 2011 hos Wayback Machine
15. januar 1732 London, King’s Theatre 30. juni 1926, Göttingen  
30 Sosarme Efter Salvi
Italiensk libretto Arkiveret 5. juni 2011 hos Wayback Machine
15. februar 1732 London, King’s Theatre 1970, Abingdon  
31 Orlando Efter Capece, efter Ludovico Ariostos Orlando furioso
Italiensk libretto Arkiveret 12. maj 2013 hos Wayback Machine
27. januar 1733 London, King’s Theatre 6. maj 1959, Abingdon  
32 Arianna in Creta Efter Pietro Pariatis Arianna e Teseo 26. januar 1734 London, King’s Theatre    
A 11 Oreste Efter Giangualberto Barlocci 18. december 1734 London, Covent Garden Theatre 1990, Karlsruhe Pasticcio
33 Ariodante Efter Salvi, efter Ariostos Orlando furioso
Italiensk libretto Arkiveret 5. december 2010 hos Wayback Machine
8. januar 1735 London, Covent Garden Theatre    
34 Alcina Efter Ariostos Orlando Furioso
Italiensk libretto Arkiveret 13. september 2012 hos Wayback Machine
16. april 1735 London, Covent Garden Theatre 1928, Leipzig  
35 Atalanta Efter Belisario Valeriani
Italiensk libretto Arkiveret 5. juni 2011 hos Wayback Machine
12. maj 1736 London, Covent Garden Theatre 1970, Hintlesham Festival, Hintlesham  
36 Arminio Efter Salvi
Italiensk libretto Arkiveret 5. juni 2011 hos Wayback Machine
12. januar 1737 London, Covent Garden Theatre 23. februar 1935, Leipzig (på tysk)  
37 Giustino Efter Pariatis Giustino, efter Nicolo Beregans Il Giustino
Italiensk libretto Arkiveret 6. december 2010 hos Wayback Machine
16. februar 1737 London, Covent Garden Theatre 21. april 1963, Abingdon  
38 Berenice Efter Salvi 18. maj 1737 London, Covent Garden Theatre    
A 13 Alessandro Severo Efter Apostolo Zeno 25. februar 1738 London, King’s Theatre 18. marts 1997, Britten Theatre, Royal College of Music, London Pasticcio
39 Faramondo Efter Apostolo Zenos Faramondo
Italiensk libretto Arkiveret 5. december 2010 hos Wayback Machine
3. januar 1738 London, King’s Theatre 5. marts 1976, Halle  
40 Serse Efter Stampiglia
Italiensk libretto Arkiveret 7. september 2012 hos Wayback Machine
15. april 1738 London, King’s Theatre 5. juli 1924, Göttingen Også kendt som Xerxes
A 14 Giove in Argo Antonio Maria Lucchini 1. maj 1739 London, King’s Theatre 15. september 2006, Markgräfliches Opernhaus, Bayreuth Pasticcio
41 Imeneo Efter Stampiglias Imeneo 22. november 1740 London, theatre i Lincoln's Inn Fields 13. marts 1960, Halle  
42 Deidamia Rolli
Italiensk libretto Arkiveret 17. februar 2012 hos Wayback Machine
10. januar 1741 London, teatret i Lincoln's Inn Fields    

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Henvisninger[redigér | rediger kildetekst]