Parlamentarisk immunitet
Parlamentarisk immunitet er en beskyttelse af et parlaments medlemmer imod mulig politisk forfølgelse fra den udøvende magt (dvs. Politiet).
I Danmark har alle folketingsmedlemmer parlamentarisk immunitet i henhold til § 57 i Grundloven som siger: »Intet medlem af Folketinget kan uden dettes samtykke tiltales eller underkastes fængsling af nogen art, medmindre han er grebet på fersk gerning. For sine ytringer i folketinget kan intet af dets medlemmer uden folketingets samtykke drages til ansvar udenfor samme.«
Når politiet får mistanke om at et folketingsmedlem har begået en forbrydelse, skal de således bede Folketinget om at ophæve det pågældende medlems immunitet før der kan rejses en sigtelse. Normalt følger Folketinget sådanne anmodninger med det samme, idet meningen med immuniteten ikke er at folketingsmedlemmerne skal kunne bryde loven uden konsekvenser, men udelukkende at sikre imod politisk begrundet forfølgelse.
Fersk Gerning
Politiet behøver ikke folketingets samtykke hvis fængslingen eller tiltalen skyldes et forhold hvor folketingsmedlemmet er taget på fersk gerning. Denne bestemmelse er meget sjældent brugt. I Kranførersagen[1] var landstingsmand Julius Albert Andersen tiltalt for spirituskørsel. Han havde i beruset tilstand påkørt en Falck kranvogn og var af kranføreren kørt til sygehuset hvor han var blevet afhørt af politiet men ikke anholdt. Andersen påstod tiltalen afvist med henvisning til sin parlamentariske immunitet. På dette tidspunkt under besættelsen var Rigsdagen ude af funktion og Rigsdagens samtykke til tiltale kunne derfor ikke indhentes. Både Esbjerg Købstads ret og Vestre Landsret fandt at han var taget på fersk gerning og afvisningspåstanden blev derfor ikke taget til følge. Sagen er den eneste hvor domstolene har statueret fersk gerning i forhold til grundloven.[2]
I 1998 blev folketingsmedlem Jette Gottlieb tiltalt for hærværk. Her anlagde Rigsadvokaten en mere restriktiv fortolkning af "fersk gerning" begrebet end Kranførersagens. Rigsadvokaten vurderede at Gottlieb ikke var grebet på fersk gerning, "idet politiet først ankom til gerningsstedet efter, at malingen var påført kantstenene." Det var derfor nødvendigt med folketingets samtykke.[3]
Liste over folketingsmedlemmer der har fået ophævet deres immunitet
2015 | Thomas Danielsen (V) for overtrædelse af færdselsloven. Betænkning og Indstilling |
2010 | Jesper Langballe (O) for racistiske ytringer. Dansk Folkeparti stemte "hverken for eller imod" ophævelsen og Søren Espersen som ordfører under behandlingen at racismeparagraffen "er en såvel latterlig som folkestyreskadelig paragraf, som bør afskaffes hurtigst muligt." Betænkning og Indstilling. Folketingets behandling. |
2006 | Lene Espersen (C) for overtrædelse af færdselsloven. Betænkning og Indstilling |
2004 | Flemming Oppfeldt (V) for sex med 13-årig dreng. Betænkning og Indstilling (Anholdelse og varetægtsfængsling). |
2003 | Peter Brixtofte (V). Betænkning og Indstilling |
1998 | Jette Gottlieb (Ø) for hærværk. Betænkning og indstilling |
1994 | Karen Jespersen (A) for overtrædelse af færdselsloven. Betænkning og Indstilling |
1993 | Grethe Fenger Møller (C) for falsk forklaring for retten i forbindelse med Tamilsagen. Betænkning og indstilling |
1989 | Hugo Holm (Z) for vold, falsk anmeldelse, forsikringssvindel og overtrædelse af færdselsloven. Betænkning og Indstilling (straffeloven). Betænkning og Indstilling (færdselsloven). |
1988 | Jørgen Tved (P). Tiltale for bagvaskelse af politibetjent. Betænkning og Indstilling |
1985 | Anne Grete Holmsgaard, Steen Tinning, Keld Albrechtsen og Jørgen Lenger (Y). |
1984 | Bernhard Baunsgaard (B). |
1982 | Povl Brøndsted (V). |
1982 | Thure Barsøe-Carnfeldt (Z). |
1980 | Ole Maisted (Z). |
1976 | Hans Buchart Petersen (A). |
1975 | Mogens Voigt (Z). |
1975 | Erlendur Pattursson (Republikanerne) for overtrædelse af straffeloven. |
1974 | Mogens Glistrup (Z) |
1974 | Ib Ejnar Andersen (Z). |
1973 | Poul Nielson (A). |
1972 | Lene Christensen (tidligere Bro) (A). |
1972 | Per Gudme (B). |
1972 | Hans Jørgen Lembourn (C). |
1972 | Knud Østergaard (C). |
1972 | Mogens Camre (A). |
1972 | A.C. Normann (B) for uagtsom manddrab og uagtsom legemsbeskadigelse. A.C. Normann var skyld i at to døde og tre kom til skade ved en trafikulykke og fik frataget sin parlamentariske immunitet. Efter dommen blev han den 23. november 1972 af et flertal i Folketinget (88-70) fundet uværdig til at sidde i tinget. |
1971 | Knud Holm Tved (A). |
1969 | Lene Bro (A). |
1969 | Bernhard Baunsgaard (B). |
1965 | Christian Thomsen (A), landbrugsminister. |
1962 | Adolph Sørensen (C). |
1961 | Søren Peter Andersen (V). |
1962 | Axel Reedtz-Thott (C). |
1960 | Poul Hansen (A). |
1957 | Thorstein Petersen (Fólkaflokkurin). |
1955 | Arne Stæhr Johansen (C). Mistænkt for bedrageri, forsøg på bedrageri og dokumentfalsk i en byggeskandale i forbindelse med byggeriet af højhuset Domus Vista. |
Kilder og henvisninger
- Danmarks Riges Grundlov hos retsinformation.dk
- Parlamentarisk Immunitet i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1924), forfattet af Professor Knud Berlin
- "Den komplette liste over syndere på Christiansborg". TV2 Nyhederne. 19. oktober 2004. Arkiveret fra originalen 11. november 2005.
- ^ Vestre Landsrets kendelse af 16. maj 1944 i sag nr. Kære IV 977/1944. Trykt i Vestre Landsretstidende Årgang 1944 s. 218 (V.L.T. 1944.218). Se på wikisource
- ^ Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen. Dansk Statsret 1. udgave, s. 84
- ^ Betænkning og indstilling om Folketingets samtykke i henhold til grundlovens § 57 (Jette Gottlieb). På Retsinfo, Folketingets webarkiv