Peptid

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 10. mar. 2013, 12:26 af Addbot (diskussion | bidrag) Addbot (diskussion | bidrag) (Bot: Migrerer 46 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:q172847)
Model af peptid
Tetrapeptid

Et peptid er en organisk kemisk forbindelse som består af små kæder (almindeligvis op til 50) af aminosyrer bundet sammen af peptidbindinger. Peptider biosyntetiseres af mRNA/tRNA/ribosom systemet.

Peptider kan også være et resultat af nedbrydning af proteiner, f.eks. ved nedbrydning/fordøjelse i cellerne eller tarmkanalen. Peptider adskiller sig kun fra protein ved størrelse, protein er et polypeptid.

Enkelte proteiner som forekommer i menneskers næring som gluten, kasein (mælkeprotein), æg eller spinat kan igennem fordøjelsesprocessen omsættes til opioide peptider. Disse peptider påvirker kroppen på samme måde som morfin. Personer hvis krop ikke er i stand til at forarbejde disse peptider, kan i sidste ende udvikle fysiske og psykiske sygdomme.

Begrebet peptid blev præget af den tyske kemiker Hermann Emil Fisher. Navnet peptid blev sammensat af orderne pepton (græsk. Peptos: fordøje) og endelsen på polysaccharid.

Peptider navngives ud fra de aminosyrer de består af, startende fra den N-terminale ende (enden med den frie aminogruppe), f.eks. benævnes carnosin (bestående af en alanin- og histidinrest) alanylhistidin.

Inddeling

  • Oligopeptid (græsk. oligo: få) – består af op til ca. 10 aminosyrer
    • Dipeptid – består af 2 aminosyrer
    • Tripeptid – består af 3 aminosyrer
  • Polypeptid (græsk. poly: mange) – består af mere end ca. 10 aminosyrer
    • Makropeptid – består af mere end 100 aminosyrer; betegnelsen anvendes sjældent

Se også

Links