Portal:Historie/Udvalgt billede/Arkiv 2013

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

2013[rediger kildetekst]

Januar[rediger kildetekst]

Da pesten hærgede i det 17. århundrede brugte lægerne masker som denne til at beskytte sig imod den. I næsen var der typisk urter badet i eddike, som skulle danne et beskyttende duftfilter.



rediger · historik · diskussion

Februar[rediger kildetekst]

The Scenic Limited var det navn, der i 1915 blev givet til den passagerrute, der forbandt St. Louis med Los Angeles via the Royal Gorge i Colorado. Ruten gennem Royal Gorge ophørte i 1967.



rediger · historik · diskussion

Marts[rediger kildetekst]

Burma har oplevet en opblødning i forhold til den omgivende verden, efter mange år med militærdiktatur. Et tydeligt eksempel var den amerikanske præsident Obamas besøg i landet i november 2012. Her er præsidenten fotograferet foran Shwedagon pagoden.



rediger · historik · diskussion

April[rediger kildetekst]

Mahdi-opstanden i Sudan var en omfattende opgave for den britiske hær. Generalmajor Kitchener fik bygget en jernbane gennem landet, og her stiger kavalerister fra 21st Lancers om bord i Wadi Halfa på vej mod krigsskuepladsen.



rediger · historik · diskussion

Maj[rediger kildetekst]

Dordrecht er en af de ældste byer i grevskabet Holland og huser blandt andet landets ældste gymnasium. Maleren Aelbert Cuyp (1620-1691) tilbragte hele sit liv i byen og malede den adskillige gange.



rediger · historik · diskussion

Juni[rediger kildetekst]

Den britiske premierminister Winston Churchill var i foråret 1945 ved Rhinen, og kunne her i sin kikkert se de allierede tropper benytte en pontonbro over floden. I baggrunden general Eisenhower og general Montgomery.



rediger · historik · diskussion

Juli[rediger kildetekst]

Den franske admiral Villaret de Joyeuse udmærkede sig i kamp i både det Indiske Ocean og som leder af eskadren i Brest. På grund af den franske flådes forfald i 1790'erne trak han sig tilbage fra sktiv tjeneste. Litografiet er udført af Antoine Maurin



rediger · historik · diskussion

August[rediger kildetekst]

I 1880'erne udvandrede 88.000 danskere til USA. Mange af dem benyttede Dampskibsselskabet Thingvalla, der var blevet oprettet i 1879. På dette billede fra 1890 har maleren Edvard Petersen skildret afrejsen fra Larsens Plads.



rediger · historik · diskussion

September[rediger kildetekst]

På trods af sit klassiske udseende blev Sankt Stefans basilika først indviet i 1905. Det er den største kirke i Budapest, med plads til 8.500 tilhørere.



rediger · historik · diskussion

Oktober[rediger kildetekst]

Aga Khan levede fra 1877 til 1957 og var allerede fra 1885 imam og dermed religiøst overhoved for Nizari ismailitterne. Han var ofte i Europa og i USA, og er her fotograferet til avisen Chicago Daily News i 1907.



rediger · historik · diskussion

November[rediger kildetekst]

Den franske billedhugger Jean-Pierre Cortot skabte et af de fire store relieffer på Triumfbuen i Paris. Napoleon er fremstillet på højden af sin magt som en romersk feltherre.



rediger · historik · diskussion

December[rediger kildetekst]

Fæstningen ved Khotyn har været omstridt i meget af sin levetid. Nu bliver den flittigt brugt som kulisse til film fra riddertiden.



rediger · historik · diskussion