Nihilisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Nihilisme (af latin nihil, intet) er et filosofisk standpunkt, der benægter eksistensen af et grundlag for erkendelse og moral. Som følge heraf forkastes ofte også, at den menneskelige tilværelse skulle have mening, formål eller essentiel værdi. Mest almindeligt, er nihilisme præsenteret i en eksistialistisk form, hvor man benægter at livet og universet skulle tjene et objektivt formål eller værdi, og så længe man er til i et meningsløst univers, kan man ligeså godt finde sin egen mening med tilværelsen. Moralske nihilister derimod forkaster at moral og etik skulle være noget objektivt givet. En moralsk nihilist vil mene at f.eks. den som dræber et andet menneske lige meget om der er en grund til drabet eller ej, hverken gør noget rigtigt eller forkert. Nihilismen kan også antage epistemologiske, metafysiske og ontologiske former.

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

Begrebet blev introduceret af den tyske filosof Friedrich Heinrich Jacobi (1743-1819), der brugte det til at karakterisere rationalismen. Friedrich Nietzsche er dog den filosof, der oftest forbindes med nihilisme. Nietszches måde at anskue nihilismen, skiller sig dog på mange måder ud fra den traditionelle Nihilisme. For Nietzsche er der evigt mange måder at give tilværelsen værdi på, men disse værdisætninger er ikke alle lige formålstjentlige. Det gælder om at vælge den udlægning der giver tilværelsen størst værdi. Dette karakteriseres i dag som Aktiv Nihilisme. Det modsatte er Passiv Nihilisme, som er overtagelse af idealer. F.eks. Kristendom. "Det jeg fortæller, er de næste to århundredes historie. Jeg fortæller det som vil komme: Nihilismens opståen …"

Former for nihilisme[redigér | redigér wikikode]

Traditionelt set, er nihilismen et filosofisk standpunkt, hvor man benægter eksistensen af et objektiv grundlag af moral og erkendelse, men der findes også enkle grene af den nihilistiske livsanskuelse.

Moralsk nihilisme[redigér | redigér wikikode]

Moralsk nihilisme, også kendt som Etisk nihilisme, er en meta-etisk opfattelse, at moral ikke eksisterer som noget, der er forbundet til en objektiv virkelighed, og derfor er der ingen handling som er rigtigt eller forkert. En moralsk nihilist vil bl.a. mene, at det at begå et bankrøveri, ikke i sig selv er rigtigt eller forkert, uanset om der er en grund eller ej. Nogen moralske nihilister mener at moral i virkeligheden ikke eksisterer, og det er blot en menneskeskabt ting.

Eksistentialistisk nihilisme[redigér | redigér wikikode]

Eksistentialistisk nihilisme er troen på, at livet ikke har nogen objektivt betydning eller værdi, og kun de fysiske love bidrager til vores eksistens. Nihilisterne forkaster deraf også at den menneskelige eksistens skulle have værdi eller formål, og så længe man er til, kan man ligeså godt skabe sin egen mening med tilværelsen.

Epistemologisk nihilisme[redigér | redigér wikikode]

En erkendelsesteoretisk form, der kan ses som en form for skepsis, hvor al viden benægtes eller forkastes fuldstændig.

Metafysisk nihilisme[redigér | redigér wikikode]

Metafysisk nihilisme er en filosofisk erkendelsesteori, hvor objekter og verdenen omkring ens eget jeg forkastes som virkelighed. Denne form for nihilisme kan ses som en anti-realisme.

Politisk nihilisme[redigér | redigér wikikode]

Inden for litteratur har særligt den russiske forfatter Ivan Turgenjev (1818-1883) givet begrebet udbredelse ved i romanen Fædre og sønner (1862) at knytte det til en gruppe af unge, russiske radikale, der stod for et politisk program, der minder om anarkisme på visse punkter. Den delte dog ikke anarkismens fulde afvisning af, at staten kunne spille en positiv rolle. Ideen bag den politiske, eller russiske nihilisme var at nedbryde samfundet og de eksisterende værdier, for så at skabe et mere frit samfund. Men til forskel for den traditionelle nihilisme, afviste den politiske nihilisme ikke værdier som sådan.

Radikal nihilisme[redigér | redigér wikikode]

Radikal nihilisme er på den ene side troen på, at der i sidste instans ikke er givet noget fundament for viden, etik og ret. Og på den anden side bevidstheden om at ikke engang fraværet af fundament, kan tjene som udgangspunkt for (forkastelse af) viden, etik og ret. Radikale nihilisme, vender sig i lyset af manglen på universelle, objektive og ahistoriske fastheder, mod de historisk og kulturelt overleverede muligheder for erkendelse og moralsk / politisk handling, velvidende at det sande og det gode er kontingente fænomener der i sidste instans bygger på tro.

Kulturelle manifestationer[redigér | redigér wikikode]

TV[redigér | redigér wikikode]

Thomas Hibbs, professor af Boston College, mener at sitcom-serien Seinfeld er en manifestation af nihilisme på TV. Selve grundlaget i Seinfeld, er et "show om ingenting". De fleste af episoderne er om bagateller. Den opfattelse i Seinfeld, er i overenstemmelse med filosofien i nihilismen, tanken om at livet er meningsløst, hvorfra der opstår en følelse af absurditet, der danner en ironisk form for humor.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Ivan Karamasov fra Dostojevskijs roman Brødrene Karamazov, bliver ofte skildret som en nihilist, da han afviser verdenen og frelsen. Efterfølgende i bogen, siger Ivan: ”Nej! Jeg vil ikke vide af nogen harmoni! Netop fordi jeg elsker menneskene, kan jeg ikke acceptere den. Nej, må jeg så beholde de uhævnende lidelser og min ulindrede harme, selvom jeg ikke skulle have ret. For resten har menneskene sat harmonien alt for højt. Vi har ikke råd til at betale så dyr en entré. Derfor skynder jeg mig at levere indgangsbilletten tilbage. Jeg gør simpelthen en ærlig mands pligt. Derfor gør jeg det. Det er ikke Gud jeg ikke accepterer, Aljosja, jeg respekterer Ham fuldt ud, jeg sender ham bare billetten høfligt tilbage.” I bogen Fædre og sønner af Ivan Turgenjev, bruger han nihilisme som betegnelse for en gruppe af russere, der var kritisk over for samfundet og vil nedbryde systemet.

Musik[redigér | redigér wikikode]

Mange af 70'ernes punkere havde tilknytning til eller provokeret med nihilistisk livsfilosofi, da mange punkbands havde sange om ligegyldighed og nihilistiske temaer eks. Sex Pistols' nummer God Save The Queen indeholdte ordene "ingen fremtid", som blev sloganet for arbejdsløse unge i slutningen af 70'erne.

Musik såsom Grunge og heavy metal-genre eks. black metal og death metal synger til tider om nihilistiske emner.

Politik[redigér | redigér wikikode]

I 2007 blev et dansk parti ved navn Nihilistisk Folkeparti stiftet, med Mads Vestergaard i spidsen som partiets formand, ved slutningen af det sidste folketingsvalg.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Carl Stief, Den Russiske Nihilisme – Baggrunden for Dostoevskijs roman "De Besatte", Festskrift fra Københavns Universitet, 1969.

Primary texts

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]