Prinsesse Ragnhild fru Lorentzen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Ragnhild Alexandra Lorentzen (9. juni 1930Det Kongelige Slott i Oslo som prinsesse Ragnhild af Norge16. september 2012 i Rio de Janeiro, Brasillien) var ældste datter af kong Olav 5. af Norge og Kronprinsesse Märtha af Norge og ældste søster af kong Harald 5. af Norge. Det norske kongelige hof, omtaler hende med titlen prinsesse Ragnhild, fru Lorentzen. Høflighedsformen «fru» har ingen officiel stilling i Norge, men kan bruges af alle i private sammenhænge.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Prinsesse Ragnshilds dåb Slotskapellet på Slottet i Oslo i 1930, den første prinsessedåb i Norge i 629 år.

Ragnhild var kong Olavs ældste barn, men blev ikke norsk dronning fordi tronfølgen i Norge dengang var baseret på salisk ret og kvinder dermed ikke havde nogen arveret. Prinsesse Ragnhild hadde ifølge den norske grundlov ikke arveret til den norske trone. Hun hadde imidlertid arveret til den britiske trone, ettersom hun stammet fra kurfyrstinde Sophia von Hannover.

15. maj 1953 giftede hun sig borgerligt med Erling Lorentzen, i Asker kirke. Som følge af dette mistede hun tiltaleformen Hendes Kongelige Højhed, og hun betegnes protokollarisk i dag som prinsesse Ragnhild fru Lorentzen. Prinsessen og Erling Lorentzen bosatte sig i Brasilien efter bryllupet, og holdt til der frem til sin død.

Prinsesse Ragnhild var efter at hun giftede sig bosat i udlandet. Derfor repræsenterte hun i ringe grad den norske kongefamilie i officielle sammenhænge. I Norge var hun protektor for Hørselshemmedes Landsforbund, mens hun i Brasilien var deltager bl.a. i fejringen af 17. maj og i højtideligheder i den norske sømandskirke for Sydamerika.

Prinsesse Ragnhild har modtaget syv norske ordener. Desuden var hun dekoreret i Brasilien, Portugal, Holland og Sverige.

Hun ytret offentlig kritik mod kong Haralds to børns valg af ægtefæller. I et interview slog hun fast at kong Olav aldrig ville have godkendt at Ari Behn og Mette-Marit Tjessem Høiby giftede sig med medlemmer af kongefamilien. Hun slog også fast, at: "Erling var af en anden kategori. Han havde et godt arbejde". Prinsessen fortalte også at hendes "bekymring for monarkiets fremtid eller behov for selvdiciplin blandt de yngre familiemedlemmer" havde været kendt for resten af kongefamilien længe.[1]

Børn[redigér | redigér wikikode]

Anetavle[redigér | redigér wikikode]

 
 
 
 
 
16. Christian 9. af Danmark
 
 
8. Frederik 8. af Danmark
 
 
 
 
 
 
17. Louise af Hessen-Kassel
 
 
4. Haakon 7. af Norge
 
 
 
 
 
 
18. Karl 15. af Sverige
 
 
9. Louise af Sverige
 
 
 
 
 
 
19. Louise af Nederlandene
 
 
2. Olav 5. af Norge
 
 
 
 
 
 
20. Albert af Sachsen-Coburg og Gotha
 
 
10. Edvard 7. af Storbritannien
 
 
 
 
 
 
21. Victoria af Storbritannien
 
 
5. Maud af Storbritannien
 
 
 
 
 
 
22. Christian 9. af Danmark
 
 
11. Alexandra af Danmark
 
 
 
 
 
 
23. Louise af Hessen-Kassel
 
1. Ragnhild af Norge
 
 
 
 
 
24. Oscar 1. af Sverige
 
 
12. Oscar 2. af Sverige
 
 
 
 
 
 
25. Josephine af Leuchtenberg
 
 
6. Carl af Sverige
 
 
 
 
 
 
26. Vilhelm 1. af Nassau
 
 
13. Sophie af Nassau
 
 
 
 
 
 
27. Pauline af Württemberg
 
 
3. Märtha af Sverige
 
 
 
 
 
 
28. Christian 9. af Danmark
 
 
14. Frederik 8. af Danmark
 
 
 
 
 
 
29. Louise af Hessen-Kassel
 
 
7. Ingeborg af Danmark
 
 
 
 
 
 
30. Karl 15. af Sverige
 
 
15. Louise af Sverige
 
 
 
 
 
 
31. Louise af Nederlandene
 

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Ekstern Henvisning[redigér | redigér wikikode]