Protesterne i den arabiske verden 2010-2011

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
     Revolution       Borgerkrig      Civil lidelse og regeringsomdannelse      Regeringsomdannelse      Storre protester      Mindre protester     Relaterede protester      Ingen begivenheder
Soldater i Tunesien.
En politisk tegning af Carlos Latuff der viser Egyptens præsident Hosni Mubarak blive ramt af dominoeffekten fra Tunesien.

Protesterne i den arabiske verden 2010–2014 (eller Det Arabiske Forår) var en serie af demonstrationer i arabiske lande i Nordafrika og på den arabiske halvø, med krav om blandt andet demokratiske reformer. De begyndte den 18. december 2010 i Tunesien med baggrund i at den arbejdsløse akademiker Mohamed Bouazizi satte ild på sig selv efter at politiet havde beslaglagt hans grøntsagsvogn, og førte senere til at landets præsident Ben Ali måtte gå af. Massedemonstrationerne spredte sig siden videre til andre lande i den arabiske verden og har ført til flere omfattende forandringer i den arabiske verdens politiske klima.

Ud over Tunesien fandt demonstrationerne sted i Algeriet, Egypten, Syrien, Bahrain, Libyen og Yemen. Mindre eller relaterede demonstrationer forekom også i Mauretanien, Saudiarabien, Jordan, Oman, Djibouti, Sudan, Marokko, Iran og Senegal. Den 11. februar 2011 blev også Egyptens præsident Hosni Mubarak tvunget til at gå af som følge af de omfattende protester i landet.

Forandringer[redigér | redigér wikikode]

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Jasminrevolutionen skabte chokbølger i den arabiske verden.[1] Dette skyldes blandt andet at oprøret har sin baggrund i det Al Jazeera English kalder den dødelige kombinationen af øget fattigdom, arbejdsløshed og politisk undertrykkelse, de tre kendetegn på de fleste arabiske samfund.[2] Al Jazeera English har meldt ud at de tunesiske aktivister har været de mest åbenmundede i denne del af verdenen og brugte blandt andet Twitter for at udtrykke støtte til Bouazizi[3].

De sociale medier kan være en vigtig faktor i genoplivningen af den arabiske nationalisme som har været ikke-eksisterende siden Gamal Abdel Nasser døde i 1970 [4] og at spredningen af kundskab om hvad der sker i de andre arabiske lande sker hurtigt.[5] Der hersker derfor en frygt for at oprøret skal sprede sig til de andre arabiske lande[6] Imidlertid er mange af de samme forhold tilstede i andre arabiske land fra Marokko til Algeriet og Egypten til Jordan, og dette gælder specielt arbejdsløshed, hårdhændet politi og brud på menneskerettighederne.

Lande[redigér | redigér wikikode]

Fejring af Hosni Mubaraks fald i Egypten

Oman[redigér | redigér wikikode]

Den 17. januar demonstrerede 2000 mennesker i hovedstaden Muscat mod regeringen, hvor demonstrantene krævede lønstigninger og lavere leveomkostninger.Det var meget usædvanligt i den rolige Golfstaterne, og den blev organiseret af menneskerettigheds-organisationer i landet.[7]

Saudi Arabien[redigér | redigér wikikode]

En uidentificeret 65 år gammel mand døde 21. januar efter at han satte ild til sig selv i Samtah i Jizan syd i Saudi-Arabien. Dette er det første tilfælde af selvantændelse i landet[8][9].

Syrien[redigér | redigér wikikode]

Konstante protester mod styret bliver besvaret med øget brutalitet fra styret.

Den 27. november 2011 lægger den arabiske liga pres på Syrien med en resulation der sanktionerer syriske embedsmænds muligheder for at rejse i andre arabiske lande og indefryser Syriens aktiver i disse lande.[10]

Der er tale om et usædvanligt skridt fra den Arabiske ligas side, der ikke har en tradition for at lægge pres på medlemslande.

Mauretanien[redigér | redigér wikikode]

Der var tilsvarende protester i Mauretanien hvor Yacoub Ould Dahoud satte ild til sig selv nærheden af præsidentpaladset i protest mod præsident Mohamed Ould Abdel Aziz[11][12].

Sudan[redigér | redigér wikikode]

Det har været demonstrationer i flere byer og ved universitetet i Khartoum. En af oppositions lederne, Hassan al-Turabi, blev arresteret efter at Han opfordrede til samme type protestaktioner i Sudan for at få afsat regeringen efter dens valgfusk, den høje inflation og undertrykte politiske og civile rettigheder[13] [14] i en tid hvor Sudan gennemførte Folkeafstemningen om uafhængighed i Sydsudan som gav et overvældende flertal for løsrivelse. 7. februar udtalte Sudans præsident Omar Hassan al-Bashir at valgresultatet skulle respekteres[15].

Bahrain[redigér | redigér wikikode]

Protesterne i Bahrain er en serie demonstrationer oprindeligt for at opnå større politisk frihed og respekt for menneskerettighederne, uden samtidig at true monarkiet[16]. Protesterne begyndte den 14. februar og var stort set fredelige indtil 17. februar da politiet rykkede mod demonstranter der sov ved det kendte monument i Manama. Politiet dræbte tre demonstranter[17][18].Efterfulgt af kampene mod politiet øgede demonstranterne deres protester[19].

Tunesien[redigér | redigér wikikode]

Oprøret i Tunesien er blevet kaldt Jasminrevolutionen i vestlige medier[20][6],og er igangværende voldelige oprør som finder sted flere steder i Tunesien og som fik tunesiens præsident Zine El Abidine Ben Ali til at gå af den 14. januar 2011, efter 23 år som præsident[21]. Han flygtede til Saudi arabien, og statsministeren Mohamed Ghannouchi overtog magten[22]. 15. januar overførte Ghannouchi præsidentmyndigheden videre til nationalforsamlingens leder leder Fouad Mebazaâ[23]. Grundlovs rådet har besluttet at der skal afholdes et nyt præsidentvalg indenfor 60 dage[24]. 17. januar præsenterede Ghannouchi en ny koalitionsregering hvor tre af ministrene kom fra oppositionspartierne[25]. Regeringens fremtid er imidlertid usikker da flere af oppositionens medlemmer trak sig 19. januar[26]. Sådan en politisk uro har været sjælden i tunesien blandt andet fordi at det bliver anset for at være mere velstående og stabilt i forhold til andre lande i regionen. Ben Alis afgang og flugt fra landet er første gang at protester har ført til at den øverste leder i et arabisk land har mistet magten[27]. Repræsentanter for myndighederne offentligjorde 17. januar at mindst 78 mennesker har mistet livet under urolighederne.

Jordan[redigér | redigér wikikode]

I Jordan kom det 14. januar til demonstrationer i flere byer, da flere hundrede mennesker demonstrerede imod regeringen i blandt andet Amman, Maan, Karak, Salt og Irbid. Disse demonstrationer var organiseret af fagforeninger og venstreorienterede partier med krav om at regeringen skulle gå af. Den jordanske regering svarede igen ved at øge priserne på brændstof[28]. Al Jazeera hævdede at demonstrationerne imidlertid ville fortsætte i det kommende uger på grund af øgede madpriser. Dette skete 21. januar da 5.000 demonstrerete i den største af protesterne i Amman[29]. Der var også store protester 28. januar, og 1. februar sagde kong Abdullah II at regeringen blev afsat som en følge af uroen og den tidligere general Marouf al-Bakhit blev bedt om at danne en ny regering og hans mission var at lave nogle hurtige reformer.

Relaterede protester[redigér | redigér wikikode]

Nordkorea[redigér | redigér wikikode]

Det sydkoreanske militær fik foldere med oplysninger om protesterne i Libyen og Egypten ind i Nordkorea i et forsøg på at fremkalde forandringer i Nordkorea[30].Nordkorea har truet med at gribe ind militært hvis Sydkorea fortsætter har Korean Central News Agency rapporteret[31].Der har været nogle små protester i Nordkorea[32].

Burma[redigér | redigér wikikode]

Shwe Mann, formand for Underhuset i Burmas parlament, advarer 24/6 imod 'arabiske forår' i Burma.[33]

Døde og sårede[redigér | redigér wikikode]

Oprørene i den arabiske verden har ført til flere dødsfald enten som følge af direkte modstand fra regeringsmagten eller generelt bare demonstrationernes voldelige udfald. I Tunesien, Egypten og Libyen er flere hundrede dræbt hvilket overstiger andre landes tal. På bare få dage med demonstrationer er det angiveligt Libyen som har det højeste antal døde, med over 600 omkomne. Sidst opdateret februar 2011 kl. 16.15.

Land Døde Sårede
Algeriet Algeriet 8 420+
Egypten Egypten 365[34] 5500+ [35]
Yemen Yemen 10+[36] 80[37]
Libyen Libyen 1000-2000+[38][39][40][41] Ukendt
Mauretanien Mauretanien 1[42] Ingen
Sudan Sudan 1[43] Ukendt
Syrien Syrien 7500+[44] Ukendt
Tunesien Tunesien 219[45][45] 94[46]

Kilder[redigér | redigér wikikode]


  1. Ben Ali flyktet til Saudi-Arabia – - Verden – Aftenposten.no
  2. The rebirth of Arab activism – Opinion – Al Jazeera English
  3. Riots reported in Tunisian city – Africa – Al Jazeera English
  4. Tunisias opprør skremmer arabiske autokrater – - Verden – Aftenposten.no
  5. Socrates
  6. 6,0 6,1 Tunisia's 'Jasmine Revolution' jolts Arab world – Region – World – Ahram Online
  7. Oil wealth likely to keep Gulf calm – Middle East – Al Jazeera English
  8. BBC News – Man dies after setting himself on fire in Saudi Arabia
  9. Man dies in possible first self-immolation in Saudi
  10. http://www.arableagueonline.org/wps/portal/las_en/inner/!ut/p/c5/vZJPU4MwEMU_i59gN6HacEQImmLSIaRYculQrUj_QEecavPphenFS-vF6b7Lzrzd97s8sNCrKQ91VX7WbVNuYQ72bhH5qc5H2kOWcR8FjcRUJpTi1Ov94rzPxn98P0PBIVs1_WIvnQ5Bg49nJkBQj-1uBQXY8a-U25igSDOW3j-EVOQUDMxxtMjWx71wG6fXTiu58aVcFl_yiaP6eBUqCp2JJomZdc7gd2L4kXS8oqTzSR6nPAhC9v7S3VxmxeSKLO96rBz_lTUBW23b5VC0GPa72aHWTL2dJH8A17iFPw!!/dl3/d3/L2dBISEvZ0FBIS9nQSEh/?pcid=5b7ad38049378a069b2eff7abaae88c3
  11. Wikiwix's cache
  12. Mauritanie: mécontent du régime, un homme s'immole par le feu à Nouakchott – Flash actualité – Monde – 17/01/2011 – leParisien.fr
  13. PressTV – Sudan opposition leader arrested
  14. Al-Turabi arrested in Khartoum – Africa – Al Jazeera English
  15. Sudans president vil godta løsrivelse – - Verden – Aftenposten.no
  16. Bahrain activists in 'Day of Rage' – Middle East – Al Jazeera English
  17. Clashes rock Bahraini capital – Middle East – Al Jazeera English
  18. BBC News – Bahrain protests: Police break up Pearl Square crowd
  19. Bahrain mourners call for end to monarchy | World news | guardian.co.uk
  20. Mona Eltahawy – Tunisia's Jasmine Revolution
  21. BBC News – Tunisia: President Zine al-Abidine Ben Ali forced out
  22. PM replaces Tunisia president – Africa – Al Jazeera English
  23. Power in Tunisia Changes Hands 2 Times in 24 Hours – NYTimes.com
  24. Kaoset fortsetter i Tunisia – - Verden – Aftenposten.no
  25. BBC News – Tunisia forms national unity government amid unrest
  26. Swiss to freeze Ben Ali funds – Africa – Al Jazeera English
  27. Joy as Tunisian President Flees Offers Lesson to Arab Leaders – NYTimes.com
  28. To the tyrants of the Arab world... – Opinion – Al Jazeera English
  29. Thousands of Jordanians protest economic conditions | World | Reuters
  30. South Korea leaflets tell North of Egypt, but change unlikely | Reuters
  31. North Korea Warns of Military Response Against South Over Leaflet Air Drop – Bloomberg
  32. Isolated protests break out in North Korea
  33. House Speaker Warns Against 'Arab Spring'
  34. التليفزيون: عدد شهداء الثورة المصرية 365 شهيدا | الدستور
  35. Around 365 dead in Egypt protests: health ministry
  36. PressTV – 6 days Yemen uprising leaves 10 killed
  37. Politiken- Mindst 80 er såret under uroligheder i Yemen
  38. More than 600 reported dead as violent unrest sweeps Libya – Haaretz Daily Newspaper | Israel News
  39. Opprøret sprer seg mot Tripoli – Verden – NRK Nyheter
  40. BBC News – Libya protests: Gaddafi embattled by opposition gains
  41. Human rights groups: Violence in Libya must stop – CNN.com
  42. Tunisia copycat burnings in 3 North African countries | Jordan Times
  43. Sudanese student dies after protests – activists | Reuters
  44. FN: Dødstal i Syrien er over 7500 – TV2 Nyhederne
  45. 45,0 45,1 BBC News – Tunisia protests against Ben Ali left 200 dead, says UN
  46. My Way News – Gov't: More than 78 deaths in Tunisian unrest
Politik Stub
Denne artikel om politik er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.