Antibiotikaresistens
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Antibiotikaresistens er modstandsdygtighed (resistens) overfor antibiotika. Bakterier og andre organismer, f.eks. svampe, kan udvikle resistens overfor antibiotika, det betyder at antibiotika ikke længere påvirker dem. En bakterie der er blevet resistent kan overføre sin resistens til andre bakterier for eksempel via plasmider. Resistens kan udvikles ved utilstrækkelig behandling og medfører særligt modstandsdygtige infektioner, som er et stort problem i USA og sydeuropæiske lande. I Danmark er der en stigende tendens, om end problemet her er noget mindre end i mange andre lande. Dette kan på længere sigt få betydning for behandling af infektioner som skyldes f.eks. Staphylococcus aureus. Det er af afgørende betydning at fastholde det lave og smalspektrede antibiotikaforbrug, samt opsporing og behandling af bærertilstand med MRSA.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Medfødt resistens
Nogle organismer er naturligt udstyret med resistens over for diverse stoffer i kraft af deres DNA. Nogle organismer har ikke genet for en bestemt receptor for et givent antibiotikum. F.eks. virker amphotericin B ved at binde sig til steroler i svampes cellemembran, og da bakterier ikke har steroler i deres cellemembran, er de naturligt resistente over for amphotericin B.
Et andet eksempel på medfødt resistens er en organismes ydre barriere, der kan forhindre visse antibiotika i at nå deres mål i cellen.
[redigér] Opnået resistens
Begrebet opnået resistens dækker over, at nogle organismer bliver resistente over for visse stoffer ved en ændring i deres DNA.
[redigér] Kromosomal mutation
Der sker konstant mutationer med lav frekvens i forskellige organismers DNA, hvorved nogle af dem opnår en vækstfordel, eksempelvis i form af resistens over for antibiotika. F.eks. kan gram-negative bakterier, der har et muteret gen for β-laktamase opnå en overproduktion af dette enzym, hvorved de bliver resistente over for cefalosporiner, som ellers betragtes som uimodtagelige over for β-laktamase.
[redigér] Overført resistens
Nogle bakterier er i stand til at danne forbindelse imellem hinanden (konjugation), hvorved en bakterie kan overføre noget af sit DNA til en anden. Dette sker vha. de såkaldte plasmider. Plasmidet, der overføres, kan eksempelvis kode for et gen, der giver antibiotikaresistens, hvorved den modtagende bakterie også bliver ufølsom over for det givne antibiotikum.
Bl.a. Shigella og E. coli er i stand til at overføre plasmider mellem hinanden.
[redigér] Referencer
- (Engelsk) Greenwood, David et al. Medical Microbiology (seventeenth edition, 2007). Elsevier Limited. ISBN 978-0-443-10209-7.
[redigér] Se også
