Riffel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Krag-Jørgensen Karabin M/1912

En riffel er et gevær med riffelgang i løbet, det vil sige, at løbet indvendigt er forsynet med langsgående riller med svag skruning. Formålet med en riffelgang er at give projektilet en rotation. Dette giver større træfsikkerhed.

I forladerens tid havde man også riffelgang, men da man ved ladning skulle kunne presse kuglen ned gennem løbet, måtte kuglens diameter være lidt mindre end riffelgangen krævede. Derfor var der i bunden af løbet anbragt en spids tap på den skrue, der lukkede løbet bagtil (derfor kaldet tapskruen). De sidste slag med ladestokken pressede den bløde blykugle ned over denne tap, så kuglen samtidig blev presset ud i riffelgangen. Krudtladningen lå så i den frie plads rundt om det nederste af tappen. Et sådant gevær kaldes en tapriffel.

Da man gik over til bagladere havde man ikke denne tap, så kuglen blev lavet med en kegleformet fordybning bagtil, så trykket fra drivladningen pressede de tyndere vægge i fordybningen ud i riffelgangen. Dette projektil blev opkaldt efter opfinderen Minié og hedder altså et miniéprojektil.

De franske model 1840-rifler, man indførte i Danmark i 1848 var forladere (taprifler), og i 1860'erne blev mange af dem lavet om til bagladere ved at ændre tapskruen, skære ud til sidehængslet bundstykke og bore op i løbet bagfra til et kammer til en patron med randtænding. Disse patroner blev ladet med miniéprojektiler for at kunne udnytte riffelgangen.

Mange riffeltyper anvendes i skydesport.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Våben Stub
Denne artikel om våben er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.