Rungholt

Udlande / Nordfrisland før stormfloden i 1362 med øen Strand og Rungholt.

Fund fra Rungholt

Uddrag af testamente, der omtaler Rungholt

Rungholt var en stor frisisk handelsby på den nordfrisiske ø Strand i Vadehavet, før en stor stormflod (den store manddrukning) om natten den 16. januar 1362 kom over den slesvigske ø. Det er anslået, at over 7.600 mennesker druknede den nat i Vadehavet. Før var Rungholt hovedbyen i Edoms Herred på Strand.

Byen sank i havet i løbet af blot én nat. Selve øen Strand blev ved en senere storm den 11. oktober 1634 sønderdelt i de småøer Pelvorm og Nordstrand og Nordstrand Mor.

Arkæologiske fund fra byen er blevet gjort spredt i Vadehavet.

Sagnet om Rungholt

Ifølge sagnet ville to svirebrødre lave sjov med den lokale præst. De kaldte ham ud til en døende, som viste sig at være et svin, de havde klædt ud og lagt i seng. De spottede præsten og hældte øl i hans kasse med sakramenterne. Præsten fik samme nat et varsel og flygtede med sit hushold til en højt beliggende kirke på Ejdersted. I løbet af natten brød vandet igennem digerne og skyllede Rungholt i havet. Ifølge sagnet kan man på vindstille dage stadig høre Rungholts kirkeklokke ringe under bølgerne.

Byens undergang blev tidligt set som Guds straf over et syndigt sted. Men nu formoder man, at pest-epidemien i 1350 simpelthen betød, at der manglede menesker til at vedligeholde digerne og at byen var udsat vanskelige geologiske forhold (tørv) .

Genopdagelsen

I lang tid var Rungholt kun en legende. Man havde ingen faste beviser fra tiden inden 1362. Dette ændredes, da tidevandets ændrede sig mellem 1921 og 1938, hvorved rester af volde, bygninger og brønde blev fundet. Fundene blev systematisk registrerede og blev bekræftet ved hjælp af gamle kort, hvoraf især Johannes Mejers kort fra 1636 (der byggede på et kort fra 1240) spillede en rolle. Andre bekræftelser på, at legenden var sand fandt man i et testamente fra 1345 med en oplysning om Rungholt og tillige en handelsaftale med Hamborgs købmænd dateret 1. maj 1361, blot otte måneder inden, at stormfloden ødelagde byen, hvilket giver sikkerhed for, Rungholt endnu fandtes på daværende tidspunkt. Disse to dokumenter opbevares nu fremlagte til besigtigelse i stadsarkivet i Hamborg. Rungholtforskeren Andreas Busch har ud fra fordelingen og antallet af brønde skønnet Rungholts indbyggertal til mellem 1500 og 2000 indbyggere, hvilket kan sammenlignes med Kiels befolkning i 1300-tallet og med Hamborg, som havde ca 5000 på samme tid.

Litteratur

• Gerd Eversberg: "Die Rungholtsage" (Nordelbingen. Beiträge zur Kunst- und Kulturgeschichte Schleswig-Holsteins. Nr. 74, 2005, ISSN 0078-1037, S. 113–143). (tysk)
• Hans-Harro Hansen: "Vom Pflug zur Universitätsmedaille. Leben und Wirken von [Rungholtforscher] Andreas Busch" (= Nordfriesische Lebensläufe Bd. 9). Nordfriisk Instituut, Bredstedt 2005, ISBN 3-88007-316-3. (tysk)
• Hans Peter Duerr: Rungholt. Die Suche nach einer versunkenen Stadt. Insel, Frankfurt a.M. 2005, ISBN 3-458-17274-2. (tysk)
• Hans-Herbert Henningsen: Rungholt – der Weg in die Katastrophe. Aufstieg, Blütezeit und Untergang eines bedeutenden mittelalterlichen Ortes in Nordfriesland. Band I. Husum Druck- und Verlagsgesellschaft, Husum 2002, ISBN 3-88042-853-0. (tysk)
• Helga Ramge (Hrsg.): Heut bin ich über Rungholt gefahren. Die schönsten Balladen aus Nord- und Ostfriesland. Husum Druck- und Verlagsgesellschaft, Husum 2002, ISBN 3-88042-787-9. (tysk)
• Hans-Herbert Henningsen: Rungholt – der Weg in die Katastrophe. Band II. Husum Druck- und Verlagsgesellschaft, Husum 2000, ISBN 3-88042-934-0.
• Albert Panten, Hans Jochim Kühn: "Rungholt – Sage und Wirklichkeit" (Thomas Steensen (Hrsg.): Das große Nordfriesland-Buch. Ellert & Richter, Hamburg 2000, ISBN 3-89234-886-3, S. 152–161). (tysk)
• Jörn Hagemeister: Rungholt. Sage und Wirklichkeit. Lühr und Dircks, Sankt Peter-Ording 1980, ISBN 3-921416-10-8. (tysk)
• Andreas Busch: "Neue Beobachtungen im Rungholt-Watt im Jahre 1935" (Særtryk fra „Die Heimat“, Nr. 3, März 1936, Wachholtz, Neumünster). (tysk)
• Andreas Busch: "Deicherhöhungen durch sechs Jahrhunderte, Rungholtforschung und Meeresspiegelanstieg" (Særtryk fra „Die Heimat“, 70. Jhrg., Heft 6, Juni 1963, Wachholtz, Neumünster). (tysk)
• Rudolf Muuß: Rungholt. Ruinen unter der Friesenhallig. 1. Auflage, Westphal, Lübeck 1927. (tysk)
• Hans Heinrich Philippsen: Rungholt das Vineta Frieslands. 1922 (tysk)

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Rungholt
• Kort over Rungholt anno 1300 af Johannes Mejer (1606-74) (kongelig matematiker og officiel kortlægger).

Referencer

54°28′N 8°43′Ø