Saab 900

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Saab 900
Producent Saab Automobile
Moderselskab General Motors (1990−1998)
Model 900
Type Stor mellemklassebil
Produktionsår 19781998
Forgænger Saab 99
Efterfølger Saab 9-3
Motoralternativer 4- og 6-cyl. benzinmotorer
Gearkassetyper Manuel og automatisk
Produktionssted Trollhättan, Sverige Sverige
Nystad, Finland Finland
Konkurrenter Alfa Romeo 75/155/156
Audi 80/A4
BMW 3-serie
Mercedes-Benz 190/C-klasse

Saab 900 var en bilmodel fra den svenske bilfabrikant Saab Automobile. Bilen blev første gang præsenteret i 1978 som en videreudvikling af og efterfølger for Saab 99.

Bilen blev bygget i to generationer frem til starten af 1998. Begge generationer fandtes i flere forskellige karrosserivarianter: En tre- og femdørs combi coupé og en to- og firedørs sedan. I efteråret 1986 blev programmet udvidet med en cabriolet på basis af den todørs sedan.


900 I (1978−1993)[redigér | redigér wikikode]

Saab 900 I
Saab 900 GLE (2) (crop).jpg
Saab 900 (1986−1993)
Teknik Langsliggende frontmotor,
forhjulstræk
Produktionsår 19781993
Motoralternativer Benzin:
2,0−2,1 liter (73−129 kW)
Karrosseriformer 2- og 4-dørs sedan
3- og 5-dørs combi coupé
2-dørs cabriolet
Længde 4680−4880 mm
Bredde 1690 mm
Højde 1430 mm
Akselafstand 2517 mm
Vægt 1300 kg
Beslægtede Saab 90
Saab 99

Saab 900 I kom på markedet i september 1978[1] som videreudvikling af og efterfølger for Saab 99.

Hvor frontparti og cockpit blev komplet modificeret og akselafstanden forlænget, blev Saab-typiske detaljer som den mellem forsæderne monterede tændingslås, de selvreparerende kofangere (som ved en kollisionshastighed på op til 7 km/t selv bevæger sig tilbage til udgangspositionen) og varmen i førersædet bibeholdt. Også 2,0-litersmotoren med turbolader kom direkte fra 99. Derudover kunne modellen fortsat også fås med karburator- og indsprøjtningsmotorer. Kendetegn for modellen var høj aktiv og passiv sikkerhed, innovative tekniske løsninger og et enestående design.

Ved produktionsstarten i efteråret 1978 fandtes modellen kun som combi coupé. I foråret 1980 tilkom sedanudgaven. Bemærkelsesværdig var den tekniske udførsel med langsliggende frontmotor kombineret med forhjulstræk. Gearkassen var monteret under den 45° mod højre hældende indbyggede motor og var drevet af en kæde.

Modelårgangene 1979 og 1980 adskiller sig meget fra de senere modeller. Dermed fik detaljer som f.eks. gearknoppen, handskerumsklappen, sæder og indtræk, sidespejle, dør- og bagagerumsbeklædninger, pyntelister, rat, midterkonsol, selelåse, kofangere og luftudtag nyt design til modelåret 1981. Den specielle bagklap, som også var overtaget fra 99, blev allerede året forinden modificeret med et smallere håndtag samt baglygter. Dermed havde bagenden nu to baglygtesæt.

Den vigtigste forskel lå i motorerne. Modelårgangene 1979 og 1980 havde den såkaldte B-motor, som dog led af børnesygdomme som f.eks. defekte vandpumper og strømfordelere. H-motoren, som blev benyttet fra og med modelåret 1981, var lettere, vandpumpen var ikke længere integreret i motorblokken og strømfordeleren blev drevet af den overliggende knastaksel. Begge de første årgange af den klassiske 900 er i dag stort set umulige at opdrive, og er eftertragtede samlerobjekter.

I sommeren 1982, til modelåret 1983, blev APC-systemet (Automatic P'erformance Control) introduceret på turbomodellerne. Denne anordning, som i det væsentligste bestod af bankesensor, styreenhed og magnetventil, afpassede ladetrykket efter benzinens oktantal. Nu kunne man også tanke benzin med et lavere oktantal uden at ødelægge motoren. På den tidligere B-motor foregik ladetryksreguleringen gennem udstødningsmodtrykket, hvorfor denne motor udelukkende kan køres på højoktanbenzin.

I efteråret 1983 blev DOHC-motoren med fireventilteknik introduceret. Den havde et maksimalt drejningsmoment på 273 Nm ved 3000 omdr./min. og ydede 175 hk (i den senere version med reguleret katalysator 160). Denne version havde fra starten intercooler, mens den hidtidige otteventilede turbo (som fortsat blev produceret sideløbende med den nye DOHC-motor) først fik det to år senere.

Facelift[redigér | redigér wikikode]

I sensommeren 1986 gennemgik Saab 900 et yderligere facelift med et aerodynamisk designet frontparti og bredere kofangere. I samme år blev 900 Cabriolet introduceret, men i det første stykke tid produceret i lavt styktal med den gamle front.

I efteråret 1987 fik 900 endnu en teknisk opdatering: Håndbremsen virkede nu på baghjulene på grund af en anden låsekreds. Samtidig blev ABS-bremser tilføjet listen over ekstraudstyr.

Da Saab blev overtaget af General Motors blev motorerne for første gang teknisk revideret. Den etablerede fuldtryksturbo med 160 hk blev suppleret af volumenmodellen 900 S, som uden det ovennævnte APC-system, uden intercooler og med en lavere gearing (Softturbo). Denne version var billigere, men med 145 hk kun lidt svagere end fuldtryksturboen og opnåede derved gode salgstal.

Tre år efter at General Motors købte Saab blev produktionen af den succesfulde, men nu urentable model 900 I indstillet i august 1993[1] og en efterfølger med samme navn introduceret, som på grund af den benytte platform fra Opel Vectra adskilte sig teknisk og optisk fra den gamle model.

Der blev i alt bygget 908.810 eksemplarer af 900 I.[2]

Sikkerhed[redigér | redigér wikikode]

Modellen er af det svenske forsikringsselskab Folksam bedømt som værende mindst 40 procent mindre sikker end middelbilen.[3]

Tekniske data[redigér | redigér wikikode]

Bemærkninger[redigér | redigér wikikode]

900 II/NG (YS3D, 1993−1998) [redigér | redigér wikikode]

Saab 900 II
1997-Saab-900-SE-Talladega.jpg
Saab 900 SE Talladega (1997−1998)
Teknik Tværliggende frontmotor,
forhjulstræk
Produktionsår 19931998
Motoralternativer Benzin:
2,0−2,5 liter (96−136 kW)
Karrosseriformer 3- og 5-dørs combi coupé
2-dørs cabriolet
Længde 4637 mm
Bredde 1711 mm
Højde 1436 mm
Akselafstand 2600 mm
Vægt 1295−1465 kg
Beslægtede Opel Vectra A
Opel Calibra
Saab 9-3
Saab 9-5
Resultat i Euro NCAP-
crashtest
Crashtest-Stern 2-1.svg (1997)[6]

Den anden generation af 900 var ved sin introduktion i september 1993[1] den første Saab-bilmodel bygget under ledelse af General Motors. I produktionen blev der benyttet adskillige reservedele fra andre GM-bilmodeller, som f.eks. platformen fra Opel Vectra A.

På motorsiden kunne modellen udover Saabs firecylindrede motorer (med og uden turbolader) fås med en V6-motor fra Opel, som dog af kunderne blev betragtet som "Saab-utypisk" og derfor ikke opnåede særlig store salgstal. Køberne kunne vælge mellem udstyrsvarianterne "S" og "SE". Fra sommeren 1994 fandtes 900 II også som cabriolet.

Der blev frem til oktober 1998[7] fremstillet 273.568 eksemplarer af 900 II.[2]

Efterfølgeren hedder Saab 9-3 og kom på markedet allerede i marts 1998.[1][7] På grund af forgængerens børnesygdomme blev 9-3 forsynet med i alt 450 nye dele.

Saab 900 Cabriolet (1994–1998)

900 Talladega[redigér | redigér wikikode]

900 Talladega var en jubilæumsudgave, som blev præsenteret i 1997 og solgt i begrænset antal for at fejre den rekord, som Saab slog året forinden på Talladega ChallengeTalladega Superspeedway i Alabama, USA med præcis den samme model.

Talladega adskilte sig fra de andre 900-versioner med bl.a. 16"-hjul, skindbeklædning (kun turbomodellen), forkromede dørhåndtag og et mere sportsligt udseende.

Modellen fandtes i sort, sølv og talladegarød og med de firecylindrede motorer inkl. turbomotoren.[8]

Sikkerhed[redigér | redigér wikikode]

Modellen blev i 1997 kollisionstestet af Euro NCAP med et resultat på 1,5 stjerner ud af 5 mulige.[6] Derudover er modellen af det svenske forsikringsselskab Folksam bedømt som værende mindst 20 procent sikrere som middelbilen.[3]

Tekniske data[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 1,2 1,3 Bosch produktliste, viskerblade 1999/2000
  2. 2,0 2,1 Saab Factory - Trollhättan, Sweden på www.saabhistory.com. Hentet 12. oktober 2009
  3. 3,0 3,1 Hur säker är bilen? 2013 (hentet 11. juni 2014, på svensk)
  4. E10-Verträglichkeit von Kraftfahrzeugen, 1. december 2011 (hentet 11. juni 2014, på tysk)
  5. Saab Klub Danmark :: Vis emne - Saab 99 GL fra 84 og additiv (hentet 11. juni 2014)
  6. 6,0 6,1 "Saab 900" (på engelsk). Euro NCAP. 1997. http://euroncap.com/tests/saab_900_1997/2.aspx. Hentet 11. juni 2014. 
  7. 7,0 7,1 Bosch produktliste, viskerblade 2003/2004 (på tysk, engelsk, fransk, italiensk og spansk)
  8. Är min 900NG SE 2.0i verklingen en Talladega? (hentet 11. juni 2014, på svensk)

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Automobil Revue, katalog 1982, 1991 og 1996 (på tysk og fransk).
  • Bil-Revyen 1994. Bonniers Specialmagasiner A/S, 15. oktober 1993. ISBN 87-7741-025-4.
  • A. K. Legg & Spencer Drayton: Saab 90, 99 & 900 1979 to 1993 Haynes Service and Repair Manual. Haynes Publishing, 1995. ISBN 1 85960 064 6 (på engelsk).
  • Saab 900 Guide M 79. Saab-Scania, Tekniska Pubikationer, marts 1979. Bestillingsnr. 315259, oplag 2.
  • Saab 900 instruktionsbog M 1990. Saab-Scania AB, Saab Personbilsdivisionen, 1. juli 1989. Bestillingsnr. 403055.
  • Saab 900 instruktionsbog M 1992. Saab Automobile AB, 1991. Bestillingsnr. 40 42 02.
  • Saab 900 instruktionsbog M 1994. Saab Automobile AB, 1993. Bestillingsnr. 40 61 81.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Foregående:
Saab 99
Saab 900
19781998
Efterfølgende:
Saab 9-3