Safran

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Split-arrows.svg Opdelingsforslag
Denne artikel er foreslået opdelt i artiklerne Safran og Safrankrokus.    (Diskutér forslaget).
Hvis opdelingen sker, skal det fremgå af beskrivelsesfeltet, at opdelingen er sket (hvorfra og hvortil) eller af artiklens diskussionsside.
  Safrankrokus ?
Crocus sativus sahuran.jpg
Bevaringsstatus
Status mangler eller ikke relevant
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta
(Dækfrøede planter)
Klasse: Liliopsida(Enkimbladede)
Orden: Asparagales(Asparges-ordenen)
Familie: Iridaceae(Iris-familien)
Slægt: Crocus (Krokus)
Art: C. sativus
Videnskabeligt artsnavn
Crocus sativus
L.

Safrankrokus (Crocus sativus) er en urt, der er naturligt udbredt i Middelhavsområdet. Sandsynligvis stammer planten fra Grækenland og Lilleasien (Tyrkiet). De gamle grækere kendte og dyrkede safran. Også romerne værdsatte safran både som krydderi og som duftspreder. Efter Romerrigets fald vendte safran tilbage til Europa, da korsridderne stiftede bekendtskab med det forfinede arabiske køkken. I dag dyrkes safran især i Iran, Spanien, Grækenland, Tyrkiet og Indien. Selv om safran traditionelt dyrkes i Middelhavslandene, kan den udmærket dyrkes så højt mod nord som i England.

Dyrt krydderi[redigér | redigér wikikode]

Safran er det dyreste krydderi, der eksisterer. Den ekstremt høje pris på krydderiet skyldes den komplicerede og arbejdskrævende proces ved fremstilling og forarbejdning. Lige så meget kvalitetssafran der findes, lige så meget snyd og bedrag er der ved handel med safran.

Safrankrokus med røde støvfang.

Safran handles hel og stødt, men hele støvfang må foretrækkes, da pulveriseret safran kan være blandet med andre krydderier. De røde stilke kan tilsættes fibre, eller gamle farveløse stilke kan farves eller tilsættes stoffer, der øger vægten. Det kan være vand, olier eller andre fedtstoffer, mineralske pulvere og ler.

De dyrebare røde stilke kan blandes med gule stilke uden værdi eller med krydderplanter uden smag eller værdi som curcuma og cartamo. Eller de røde stilke blandes med plantefibre, peli di canna, filamenti di gelatina eller fibre di canapa colorata.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Safran er gult og stammer fra den tørrede tredelte dybrød griffel / støvfang fra safrankrokus. Der er også to kortere stilke i en gul farve, som man kalder de hunlige stilke.

De har ikke nogen krydderivirkning, men farver blot det, de kommer i kontakt med, og efterlader en let bitter smag og har derfor ingen handelsværdi. Safran er mørkerød; først ved brug bliver farven gul.

Anvendelse[redigér | redigér wikikode]

Til 1 kg safran bruges der mellem 75.000 og 100.000 blomster, der håndplukkes. Safranens anvendelighed er uendelig, men pas på med mængden. Ikke kun grundet prisen, men for meget safran giver bitterhed i retten. Anvend safran til risretter, til paella, til den sydfranske fiskesuppe bouillabaisse, til desserter og bagværk samt til farvning af konfekt.

Safran blev lige som andre krydderurter anvendt som lægemiddel til midten af 1800-tallet. Det blev brugt mod øjenbetændelse, ved lever-, nyre-, bryst- og mavesygdomme samt som urindrivende middel. Plinius den Ældre påstod, at safran før måltidet hindrede at vinen berusede.


Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: