Sherlock Holmes

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Sherlock Holmes (højre) og dr. Watson, tegnet af Sidney Paget
Statue af Sherlock Holmes ved Meiringen i Schweiz

Sherlock Holmes er en fiktiv mesterdetektiv skabt af den skotske forfatter Sir Arthur Conan Doyle. Sherlock Holmes er den første store kriminalromansdetektiv, og han vandt stor popularitet i samtiden.

Konsulterende detektiv[redigér | redigér wikikode]

Sherlock Holmes er hovedperson i mere end 60 historier, hvoraf fire er romaner.

Holmes er den deduktive opdager; han angriber enhver kriminalgåde som et videnskabeligt problem. Han finder sammenhænge og spor i dagligdags genstande, som andre synes at overse. Sherlock Holmes beskriver sig selv som en "konsulterende detektiv". Det betyder, at han konsulteres i en sag, der har vist sig at være for vanskelig for andre efterforskere.

Holmes er inspireret af Edgar Allan Poes figur C. August Dupin og Emile Gaboriaus romaner om detektiven Lecoq. I romanen A Study in Scarlet (En studie i rødt) konfronterer Watson Holmes med de ovenstående sammenligninger. Sherlock Holmes er på ingen måde imponeret.

Ungdom og uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Sherlock Holmes blev født i begyndelsen af 1854 angiveligt som anden søn af aristokratiske godsejere. Indtil han fyldte 20 år, blev han undervist hjemme, hvorefter han vist studerede på universiterne i Oxford og/eller Cambridge, hvor han læste løst og fast uden at afslutte en uddannelse og spredte medicinske universitetsstudier.

Hans vej i livet blev påvirket af og fastlagt i 1874 efter udsagnet fra gamle Trevor i Gloria Scott:

Jeg ved ikke, hvordan De gør det Hr. Holmes, men det virker til at alle detektiver og opdagere er som børn i forhold til Dem. Dette er deres mission, Sir, og De kan stole på mit ord som en mand, der kender noget til verden.

Sherlock fortsatte sin videre uddannelse som detektiv med en række meget forskellige relevante kurser og studier. Han boede i Montague Street 1876 bekvemt tæt på British Museum indtil 1881, hvor han indrettede sin praksis som privatdetektiv i Baker Street med dr. Watson. Kurserne var i kemi (St. Bart's) og medicin og kriminalistik i det omfang de eksisterede, før Sherlock udviklede dem.

Sherlock trak sig i 1903 tilbage til Sussex, hvor han tilbragte sin alderdom med at studere bier, flittige som ham selv, og skabte innovative teknikker, som mærkning af bier for individuelle studier i bisamfundet. Sherlocks dødsår er aldrig blevet fastslået.

Dr. Watson[redigér | redigér wikikode]

Med i næsten alle historierne om Sherlock Holmes er hans trofaste ven, dr. John Watson, som ofte har sine egne, skønt ikke altid helt gode, teorier om de mysterier, de undersøger. Watson er altid fuld af beundring, når Holmes endelig afslører tingenes rette sammenhæng. I historierne er det dr. Watson, som er fortælleren. De fleste historier bliver fortalt som rapporter noteret af Watson om Holmes' løsninger af forbrydelser. I nogle senere historier bliver Watson kritiseret af Holmes, fordi han fortæller dem som spændende historier og undlader at være detaljeret og objektiv.

Forholdet mellem Holmes og Watson er en kriminalteknisk variant, som er meget udbredt. Den norske Sherlock Holmes-ekspert Nils Nordberg har nævnt, at det egentlig bare er Watson, som minder om et levende menneske. Holmes er bare en samling egenskaber: "det geniale var ikke at Conan Doyle opfandt Holmes, men at han opfandt Watson. Holmes alene ville virke irriterende med sin alvidenhed, sin intellektuelle kapacitet som så langt overgår ens egen, og sin ikke altid sympatiske karakter."

Udødelig[redigér | redigér wikikode]

Baker Street 221 B, London, Holmes' lejlighed
Holmes' lejlighed

I samtiden var fortællingerne om Sherlock Holmes så populære, at mange opfattede ham som en levende person. Sherlock Holmes gjorde sin adresse Baker Street 221 B lige så udødelig som ham selv. Selv om adressen også var fiktiv, er den på grund af bøgernes popularitet blevet oprettet, og Baker Street er en af de mest kendte gader i verden og er et populært turistmål. I 1990 åbnede Sherlock Holmes Museum i Baker Street i en bygning fra 1815. Over døren står adressen, "221B".

Der er talrige foreninger, hvis formål er studier af Sherlock Holmes og hans skaber. Fans foretager stadig pilgrimsfærd til vandfaldet Reichenbachfall ved Meiringen i Schweiz, hvor Holmes mødte sin skæbne sammen med ærkefjenden professor Moriarty. Pres fra publikum gjorde imidlertid, at Conan Doyle lod Sherlock Holmes genopstå fra de døde få år senere.

De lærde strides om, hvorvidt Holmes læste ved universitet i Oxford eller Cambridge. Den nyeste forskning udelukker ikke, at han studerede begge steder.

Holmes har en ældre bror, Mycroft Holmes, som optræder i tre noveller; "The Greek Interpreter" ("Den græske tolk"), "The Final Problem" ("Det endelige problem") og "The Bruce-Partington Plans" ("Bruce-Partington-planerne"), men han er også omtalt i andre noveller.

Den betydeligste "biografi" om Holmes er Sherlock Holmes of Baker Street skrevet af William Stuart Baring-Gould. Eftersom Holmes er reserveret om sin familiebaggrund og tidlige liv, har Baring-Gould skaffet ham en forhistorie. Ifølge Baring-Gould blev Sherlock Holmes født i Yorkshire som den yngste af tre sønner af ægteparret Siger Holmes og Violet Sherrinford, men det er selvsagt spekulation. Tilhængere af sådanne fantasier ser Holmes og Watson som virkelige mennesker, og Arthur Conan Doyle har ganske enkelt bare været den litterære stråmand for den egentlige forfatter, dr. Watson.

I 2002 blev Sherlock Holmes valgt som æresmedlem af Royal Society of Chemistry som en anerkendelse af hans bidrag til teknisk efterforskning.

Sherlock Holmes er udnævnt til æresborger i Meiringen.

Oprindelsen[redigér | redigér wikikode]

Conan Doyle fortæller i sine erindringer, at han fik ideen om at skrive en historie om en detektiv fra mindet om sin gamle lærer Joseph Bell (1837-1911). Joseph Bell var forelæser ved det medicinske fakultet på Edinburgh Universitet og kirurg for dronning Victoria, når hun besøgte Skotland. Bell mente, at kunsten at opklare forbrydelser burde være lige så nøjagtig som videnskaben. Han lagde altid vægt på grundig observation, før han drog en konklusion eller stillede en diagnose. For at illustrere det plejede han under sine forelæsninger at trække en ukendt person frem, og ved at observere ham deducere sig frem til vedkommendes arbejde og seneste aktiviteter.

Arthur Conan Doyle mødte Bell i 1877 og var hans assistent ved det Kongelige Hospital i Edinburgh. Dr. Bell var klar over, at Sherlock Holmes var baseret på ham selv og var stolt over det. Tv-stationen BBC lavede en tv-serie med fiktiv handling om Joseph Bell, Murder Rooms: The Dark Beginnings of Sherlock Holmes, hvor Bell blev spillet af Ian Richardson. Hans assistent var en ung mand ved navn Conan Doyle.

Fornavnet "Sherlock" var afledt af en cricketspillers navn. Tidligere notater viser, at Conan Doyle en overgang tænkte på at kalde detektiven Sherrinford Holmes. Efternavnet kom fra Oliver Wendell Holmes, en amerikansk læge og digter, som Conan Doyle beundrede.

I øvrigt er dr. John H. Watson baseret på en ven og kollega til Conan Doyle, dr. James Watson fra Southsea. Da forfatteren Rudyard Kipling lykønskede Conan Doyle med succesen, spurgte han: "Kan dette være min gamle ven, dr. Joe?".

Holmes på tryk[redigér | redigér wikikode]

Conan Doyle skrev fire romaner og 56 noveller om Sherlock Holmes. Næsten alle historierne har dr. Watson som fortæller. Undtagelserne er to, der fortælles af Holmes selv, samt to som fortælles af en tredje person. De første historier blev udgivet som føljetoner i tidsskrifter, særligt Strand Magazine, i løbet af 40 år. Det var en almindelig udgivelsesform; Charles Dickens skrev på samme måde. Historierne om Holmes blev udgivet fra 1878 til 1903, foruden en allersidste kriminalsag i 1914.

Også senere forfattere har skrevet Sherlock Holmes-historier, eksempelvis Colin Dexter, Umberto Eco og Arthur Conan Doyles yngste søn Adrian Conan Doyle i samarbejde med John Dickson Carr.

Filmatiseringer[redigér | redigér wikikode]

Sherlock Holmes er en af de hyppigst filmatiserede med over 200 film. 79 forskellige skuespillere har prøvet kræfter med den berømte detektiv, deriblandt danske Viggo Larsen, som var med i seks film og opnåede international berømmelse for sin rolle. Den allerførste kendte film på knap ét minut med Holmes er Sherlock Holmes Baffled fra 1900, indspillet af American Edison Company. Mange tilsvarende film blev produceret i begyndelsen af det 20. århundrede, i de første år blandt andre tretten film af Nordisk Film i årene 1908 til 1911.

Den måske mest berømte historie, The Hound of the Baskervilles (Baskervilles Hund) fra 1902, er filmatiseret utallige gange og regnes for en af de bedste kriminalromaner nogensinde. En tysk filmversion, Der Hund von Baskerville (1937), var den ene af to film, de allierede fandt i Hitlers Førerbunker i 1945. Den anden var også om Sherlock Holmes, Der Mann, der Sherlock Holmes war (1937).

Komediefilmen Without a Clue fra 1988 med Ben Kingsley i rollen som Watson, gør Watson til geniet i duoen. Holmes er bare en fiktiv person, opdigtet for at skjule kampen mod kriminalitet. Krav fra publikum tvinger Watson til hyre en håbløs skuespiller, alkoholiseret og skørtejæger, spillet af Michael Caine, til at give sig ud for Holmes.

Den skuespiller, der formodes at have fået størst publikumssucces som Sherlock Holmes, er Jeremy Brett gennem tv-serien The Adventures of Sherlock Holmes (1984-94).

25. december 2009 blev den seneste storfilm med Sherlock Holmes frigivet. Filmen er instrueret af Guy Ritchie. Hovedrollen som Sherlock Holmes spiller Robert Downey Jr.; en fantastisk rolle, som er suppleret af en lige så dygtig dr. Watson, spillet af Jude Law. Filmen er en storslået action film. 25. december 2011 fik opfølgeren præmiere i Danmark. Sherlock Holmes 2.

BBC udsendte i første halvdel af tierne tv-serien Sherlock med Benedict Cumberbatch som Sherlock Holmes og Martin Freeman (kendt som Bilbo Sækker i Hobbitten-trilogien) som dr. Watson. Handlingen i tv-serien følger bøgerne, men i en moderniseret version som foregår i det 21. århundrede. Der gøres dermed også brug af sms'er, internet, fjernsyn osv.

Sherlock Holmes-historier[redigér | redigér wikikode]

Romaner[redigér | redigér wikikode]

Noveller[redigér | redigér wikikode]

The Adventures of Sherlock Holmes[redigér | redigér wikikode]

Memoirs of Sherlock Holmes[redigér | redigér wikikode]

The Return of Sherlock Holmes[redigér | redigér wikikode]

His Last Bow[redigér | redigér wikikode]

The Case-Book of Sherlock Holmes[redigér | redigér wikikode]

Antologier[redigér | redigér wikikode]

Danske[redigér | redigér wikikode]

Engelske[redigér | redigér wikikode]

  • The Complete Sherlock Holmes

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information: