Shinto

Kamidana - et shinto-alter i hjemmet

Shinto (神道, shintō, "gudernes vej") er Japans oprindelige religion. Trosretningen har forklaring på tilværelsens grundlæggende spørgsmål, der i sin mytologi består af naturånder og af forfædre.

Gudebegrebet kami

I Shinto tilbeder man kami (神, shin, kami) – ophøjede væsener, spændende fra deciderede gudefigurer til væsener med særlige attraktive værdier. Eksempelvis er Solguden den største og vigtigste kami. Ræven er betydningsfuld på grund af sin udprægede intelligens, hvis kraft i tiltrængte situationer kan være væsentlig at modtage energi fra gennem tilbedelse.

Kami tilbedes som mi-tama, dvs. ånder der bebor de altre, der er centrale for religionen. Der findes mange forskellige typer af kami, f.eks. Ujigami, slægtsånder, eller Kunidama, en provins' eller en lokal ånd fra området.

Kami kan indeles i to hovedgrupper: Naturånder og ophøjede væsener (primært menneskeskikkelser), der igen kan inddeles i tre klasser: Dem, der repræsenterer et enkelt objekt; dem, der repræsenterer en gruppe objekter og dem, der repræsenterer et abstrakt begreb.

Eksempler kunne være:

	Naturånd:	Ophøjet væsen:
Objekt:	Amaterasu - Solen eller solgudinden	Temmangu - en guddommeliggjort embedsmand
Gruppe:	Kukuchi - gud for træer	Koyane - Nakatomi-klanens gud
Abstrakt begreb:	Musubi - gud for vækst	Tajikara no wo - direkte oversat hånd-styrke-mand

Gudsdyrkelsen

Shinto dyrkes på flere niveauer, hvor der skelnes mellem fire grupper:

Statsreligion

Efter shogunatets fald i forbindelse med Meiji-restauration i 1868, forsøgte Meiji-kejseren at rense shinto for buddhistiske og konfuzianistiske elementer. I denne forbindelse blev kejser Meiji igen anset for guddommelig. Først efter Japans nederlag i anden verdenskrig blev shinto afskaffet som statsreligion, og kejseren afgav sine guddommelige rettigheder.

Alterdyrkelse

Tilbedelsen af kami via altre er en af de ældste og mest gennemgående former for shinto-dyrkelse. Shinto-altret i de japanske hjem kaldes kamidana. Alterdyrkelse har altid været en del af Japans historie og vedbliver at være hovedstrømningen inden for shinto.

Sektdannelse

Baseret på en række grupperinger der opstod i løbet af det 19. århundrede. Disse har ikke altre, men afholder deres religiøse arrangementer i store haller. Sekterne omfatter bjerg-tilbedende sekter, healer-sekter og konfuzianistiske sekter.

Folketroen

Folketroen er den varierede og fragmenterede del af shinto, der omhandler tro på ånder og guder. Indeholder elementer som åndebesættelse og shamansk healing. Traditionerne er blandet med taoistiske, buddhistiske og konfuzianistiske elementer.

Tekster

Hovedparten af shinto-myterne er nedfældet på skrift i henholdsvis Kojiki og Nihongi, bøger stammende fra omkring år 720 e. Kr.

Myter

Se Skabelsesmyten i Shinto.

Guder og gudinder

Amaterasu, Ama-no-uzume, Ame-no-mihashira, Asuha, Futsunushi, Hachiman, Izanagi, Izanami, Kagutsuchi, Ko-dama, Kuknochi, Kuni-no-mihashira, Kunu-toko-tachi, Midzuha-no-me, Musubi, Nakatsu-wata-zumi, Naru-kami, Ninigi, Ogetsu-no-hime, Ohonamochi, Saruta-hiko, Sokotsu-wata-zumi, Susa-no-o, Take-mika-dzuchi, Take-miakata, Temmangu, Toyotama-hiko, Tsuki-yomi og Ukemochi.

Kilder/litteratur

• W. G. Aston: Shinto: the Ancient Religion of Japan, Constable & Company Ltd., London 1910
• Roy Willis et.al.: World Mythology, Duncan Baird Publishers, London 1993
• Politikens bog om myter, Politikens Forlag 1996

Wikimedia Commons har medier relateret til: Shinto