Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges Salt Lake tempel er byens største attraktion.

Standardværkerne samlet i en stor bog

Sidste Dages Hellige tror på den genopståede Jesus Kristus, som vist på Kristusstatuen i North Visitors' Center på Temple Square i Salt Lake City. Thorvaldsens Jesus

Joseph Smith, Jr. sagde at han så to "personer" i foråret 1820, hvoraf den ene pegede på den anden og sagde, "Dette er min elskede søn. Hør ham!" Kirken lærer, at dette var et besøg af Gud Fader og Jesus i kød og blod.

Døbefont i Salt Lake-templet, cirka 1912, hvor dåb af de døde udføres på stedfortrædere. Fonten hviler på ryggen af tolv okser, som repræsenterer Israels tolv stammer

2007, lande og område hvor mormonerne rapporterer fra.

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er almindeligt kendt som Mormonkirken. Kirken har hovedkvarter i Salt Lake City i Utah og har kirker og templer over hele verden, med 11 templer i Europa, hvoraf et ligger på Frederiksberg. Kirken har knap 14,5 millioner medlemmer (pr. 31. december 2011) over hele verden.

Medlemmer af kirken (mormoner, Sidste Dages Hellige eller SDH) tror, at Jesus Kristus leder deres kirke via åbenbaringer givet til kirkens præsident, som anses for profet. De regner sig selv som kristne, men hverken som en del af katolske, ortodokse eller protestantiske traditioner. I stedet tror de, at kirken er en genoprettelse] af det 1. århundredes kristendom. De tror på den bibelske kanon (det Gamle Testamente og det Nye Testamente) og har yderligere tre skrifter/standardværker: Mormons Bog, Lære og Pagter og Den Kostelige Perle.

Mormonerne påstår som andre religioner at være den eneste sande religion i verden. Inden man bliver medlem af mormonkirken, skal man have et såkaldt vidnesbyrd. Et vidnesbyrd påstår mormoner, at de selv har fået, og dette vidnesbyrd er tilstrækkeligt, for at de kan vide, at deres kirke skulle være sand. Det går kort sagt ud på, at man beder til Gud, og spørger om mormonkirken er sand. Dernæst skulle man få en tilkendegivelse fra Helligånden, som skulle være en varm fornemmelse. (Se bl.a. Moroni kapitel 10:4 i Mormons Bog.)

Historisk set har kirken adskilt sig fra moderne kristendom ved at praktisee polygami (dog ikke officielt efter 1890), og ved andre unikke doktriner og skikke som begavelse, dåb for de døde/stedfortrædende arbejde og dens syn på Guddommen(Gud Faderen, Kristus og Helligånden er ikke én, men har samme formål, nemlig at bringe Guds børn tilbage til Gud). Kirken har det standpunkt, at den er "den eneste sande og levende kirke på hele Jordens overflade",, men den samarbejder med andre religiøse organisationer om humanitære og moralske emner.

Historie

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er den største af de kirker, som hævder at være fortsættelse af Kristi Kirke, grundlagt af Joseph Smith, Jr. 6. april 1830 i Fayette i New York.

Joseph Smith etablerede kirken kort efter, han udgav Mormons Bog. Kirken fik hurtigt mange tilhængere, som så Smith som profet. Nogle mener, at den store succes skyldtes Mormons Bogs overbevisende kraft. Smith sagde, at han havde oversat bogen fra nogle guldplader, som lå begravet nær hans hjem på et sted, som en engel viste ham.

I slutningen af 1830 så Smith for sig et "Zion" i indianernes land nær Independence i Missouri. I oktober 1830 sendt han sin næstkommanderende Oliver Cowdery og andre på en mission til området. Da de rejste gennem Kirtland i Ohio, omvendte missionærerne en forsamling af Kristi Disciple ført an af Sidney Rigdon, og i 1831 besluttede Smith sig for midlertidigt at flytte medlemmerne til Kirtland indtil Missouriområdet kunne koloniseres. Kirkens hovedkvarter forblev i Kirtland fra 1831 til 1838; i mellemtiden byggede kirken sit første tempel og voksede yderligere.

20. juli 1831 lod Smith en skriftlig åbenbaring cirkulere om, at Independence skulle blive Zions centrale sted. Selv om mange af kirkens medlemmer forsøgte at kolonisere Missouri op gennem 1830'erne, og Joseph Smith selv flyttede dertil i 1838, stødte kirken på politisk og militær modstand fra andre nybyggere i Missouri. Efter en række overfald på kirkens kolonier dannede kirken sit eget militær, og Mormonkrigen i 1838 begyndte. Den kulminerede, da religionen blev udvist fra staten ved en udryddelsesordre underskrevet af Lilburn W. Boggs, Missouris guvernør. Kirken etablerede derefter sit nye hovedkvarter i Nauvoo i Illinois, en by som de byggede på drænet sumpland ved Mississippi-floden, hvor Joseph Smith Jr. blev borgmester. Der byggede kirken et nyt tempel og trivedes til Joseph og hans bror Hyrum, som de fleste regnede med skulle være Josephs efterfølger, blev dræbt af en bande i 1844. De afventede rettens ord efter deres beslutning om at ødelægge lokal aviss trykkeri. Avisen påstod, at Smith praktiserede en form for polygami, og at han planlagde at etablere sig selv som en teokratisk konge. Joseph Smith Jr. var præsidentkandidat, dog uden særlig stor opbakning.

Efter Joseph og Hyrums død kæmpede nogle af kirkens ledere for at lede kirken gennem krisen. Størstedelen af medlemmerne stemte for et forslag om videreførelse af kirken ved åbenbaring og ikke ved arv, som foreslået af De Tolv Apostles Kvorum ledet af Brigham Young. Efter fortsatte besværligheder i Illinois, forlod Brigham Young Nauvoo i 1846, og førte sine tilhængere , de mormonske pionerer, til det, som blev Utah, dengang i Mexico), og begyndte at kolonisere området og bygge flere mindre byer.

I Utah omdannede Brigham Young Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige til en juridisk entitet under Utah-territoriets love. Han ledede til at begynde med kirkens medlemmer. I 1890 udsendte kirkens præsident Wilford Woodruff "Officiel erklæring - 1" hvori han officielt suspenderede og tog afstand fra flerkoneriet. Kirkens forhold til USA blev væsentligt forbedret efter 1890, og specielt efter 1904 da kirkens præsident Joseph F. Smith desavouerede polygami foran USA's Kongres og udsendte et "Andet Manifest", hvori han opfordrede til at alle polygame ægteskaber i kirken skulle ophøre. Siden omkring 1930'erne har kirken ekskommunikeret medlemmer, som praktiserer polygami, da dette intet længere har med kirken eller dens lære at gøre.

I løbet af det 20. århundrede oplevede kirken eksponentiel vækst på grund af en omfattende proselytisme.^{[Kilde mangler]} I 1978 ophørte kirken med ikke at tillade sorte at modtage præstedømmet. Siden 1990'erne har kirkens vækst ikke længere været så stigende, men kirken fortsætter med at få ca. 300.000 nye medlemmer om året.^{[Kilde mangler]} Kirken har spillet en fremtrædende rolle i politiske sager, hvor den har støttet Forbuddet, og modsat sig en MX (Peacekeeper) missilbase i Utah,^{[Kilde mangler]} modsat sig Equal Rights Amendment, modsat sig legalisering af gambling, har støttet forbud mod samkønnede ægteskaber, og modsat sig legalisering af aktiv dødshjælp. Bortset fra det, den den betragter som moralske problemer, fastholder kirken normalt en politisk neutralitet.

Hellige tekster og anden litteratur

Uddybende artikel: Standardværkerne.

Kirkens kanon af hellige tekster består af Biblen, Mormons Bog, Lære og Pagter og Den Kostelige Perle. De er kirkens standardværker. Selv om de ikke er kanoniske, ser mange medlemmer også generalautoriteterne og specielt Kirkens præsidents lære og udtalelser som hellige skrifter, da det er Guds ord, som nogle endda sætter højere end Standardværkerne, da Guds ord bliver åbenbaret direkte til vores tid og de ting vi kæmper med i vores tid.

Kirkens mest betydningsfulde hellige skrift, Mormons Bog, blev udgivet af grundlæggeren Joseph Smith i 1830 og er en historie om grupper af præcolumbianske kristne, som Smith oversatte fra nogle guldplader, som lå nedgravet nær hans hjem. Kirken lærer, at bogen er en virkelig historie om de indfødte amerikaneres forfædre.

Kirkens accept af Bibelen som Guds ord rummer det forbehold, at Bibelen ikke altid er blevet oversat korrekt. Joseph Smith arbejdede på sin egen oversættelse, som efter sigende skulle være mere korrekt, men den blev aldrig kanoniseret af kirken. Kirken anbefaler King James Version af Bibelen til engelsksprogede tilhængere fordi det var den version som Joseph Smith, Jr. havde. Kirken accepterer dele af de Apokryfe skrifter som inspirerende, men ikke kanoniske.

Kirkens Lære og Pagter er en samling åbenbaringer, erklæringer og lære hovedsageligt skrevet af Joseph Smith. Den Kostelige Perle indeholder et uddrag fra Smiths selvbiografiske tekster fra 1838, to dele af hans oversættelse af Bibelen, noget Smith sagde var en oversættelse af en egyptisk papyrusrulle han købte fra en omrejsende udstilling, kendt som Abrahams Bog og et uddrag fra et af Smiths breve fra 1842, hvori han beskrev kirkens tro, nu kendt som Trosartiklerne.

Kirken udgiver også flere officielle magasiner, deriblandt:

• Ensign (for engelsktalende voksne),
• Liahona (ikke-engelske sprog),
• New Era (for unge)
• The Friend (for børn).

Andre ældre, nedlagte engelsksprogede aviser:

• Evening and Morning Star (1833–34),
• Messenger and Advocate (1834-37),
• Elders' Journal (1837),
• Times and Seasons (1839–46),
• Millennial Star (1840–1970),
• The Seer (1853-54),
• Journal of Discourses (1854–86),
• The Juvenile Instructor (1866–1930),
• Woman's Exponent (1872–1914),
• The Contributor (1879–96),
• Young Woman's Journal (1889–1929),
• Improvement Era (1897–1970),
• The Children's Friend (1902–70),
• Relief Society Magazine (1915–70)
• The Instructor (1930–70).

Tro og skikke

Medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige har mange trosmæssige ligheder med katolske, Ortodokse og protestantiske traditioner, men har også betragtelige forskelle.

Gud Fader, Jesus Kristus og Helligånden

Uddybende artikel: Guddommen (Sidste Dages Hellige).

Kirken lærer, at Gud Fader, Jesus Kristus og Helligånden er "en Gud", forstået som at de er et "i hensigten", men accepterer ikke den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelses definition af Treenigheden, at de tre er "consubstantiale". I stedet lærer kirken, at Faderen og Sønnen er to særskilte væsner, begge med udødelige kroppe af kød og blod, mens Helligånden er et særskilt væsen med en "åndelig krop". Gud Fader forstås som værende fader i det førdødelige liv til alle de ånder, som bebor Jorden og Jesus' fader. "Stedet hvor Gud bor" siges at ligge nær himmellegemet Kolob.

De sidste dages hellige bekender sig til Kristus, men bliver ikke regnet for en kristen kirke, fordi de ikke tror på treenigheden, men i stedet er af den opfattelse, at Gud, Jesus og Helligånden er separate, men i overensstemmelse med hinanden.

Kirkens lære siger også, at Jesus er dens centrale og fremhæver hans lidelser i Getsemane, og at han på korset betalte for menneskehedens synder. Mormoner tror, at Jesus var halvt gud og halvt menneske, en status som gav ham magten over liv og død. Kirken tror også på genopstandelsen af Jesus: at hans krop og sjæl blev genforenet og aldrig skulle separeres. På grund af dens fokus på Jesu genopstandelse og hans status som kirkens levende overhoved, har kirken mindre fokus på Jesu korsfæstelse og bruger ikke det kristne kors. I stedet fokuserer kirken på, at Jesus overvandt lidelsen og døden, og at han lever i dag.

Kirken holder sig til både Bibelen og andre skrifter, som Mormons Bog: Endnu et vidne om Jesus Kristus, som indeholder det Jesus lærte en lille gruppe israelitter, som havde forladt Jerusalem før dens ødelæggelse i 587 f.Kr., og var draget til oldtidens Amerika. Kirken lærer også, at Jesus er guden Jehova fra Det Gamle Testamente. Fordi Jesus er alvidende og har samme mål som Faderen, lærer kirken, at Jesus Kristus ofte taler i skrifterne, som om han var Gud Fader, fordi han ved at gøre det opfylder Faderens vilje.

Officielt kirkemateriale henviser til "Himmelske Forældre". Det forudsætter eksistensen af en himmelsk moder. Der er en bred tro på en sådanne figur blandt medlemmer af kirken, og hun er blevet nævnt i prædikener af kirkens præsteskab og i nogle af kirkens salmer. Kirken har ikke udsendt nogen specifik lære om vores himmelsk moder.

Frafald, genoprettelse og præsteskab

Kirken tror på det Store Frafald. Den lærer, at efter Jesu og hans tolv apostles død, gik præsteskabets autoritet tabt, og nogle vigtige trosdokumenter deriblandt teksten i Bibelen blev ændret. Det nødvendiggjorde en genoprettelse før Kristi genkomst. Den genoprettelse skete ifølge kirkens doktriner i løbet af Joseph Smiths liv.

Ifølge kirkens teologi skete genoprettelsen via en række visioner og åbenbaringer som Joseph Smiths Første åbenbaring i 1820. Og besøg af diverse englebudbringere som Moroni Johannes Døberen, Moses, Elias og apostlene Peter, Jakob og Johannes. Smith sagde, at disse budbringere gav ham præsteskabsautoritet (først det Aronske Præstedømme og senere det Melkisedekse Præstedømme) og flere af præstedømmets "nøgler", som er gået tabt med tiden, så Joseph Smith til sidst besad "Evangeliets fuldhed". Genoprettelsen omfattede også dannelsen af Kristi Kirke. Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige lærer, at den er efterfølgeren til denne Kristi Kirke, og at den nuværende kirkepræsident er Guds profet og Joseph Smiths efterfølger. Præstedømmesautoriteten gives til alle drenge på 12 år og derover, som generelt følger kirkens moralkodeks. Mænd modtager præstedømmet ved ordination, som består af en velsignelse og håndspålæggelse. Kvinder ordineres ikke til stillinger i præsteskabet, selvom nogle tilhængere mener, at kvinder gives noget af præsteskabets magt og autoritet i kirkens begavelsesceremoni.

For det meste er ordination til præsteskabet et krav for at præsidere i kirken, selv om kvinder gives uordinerede lederskabsroller over børn og andre kvinder, og de udfører visse tempelordinationer. Præsteskabet er struktureret på en hierarkisk måde, som lægger fokus på lydighed. Selv om kirken havde en betalt lokal gejstlighed i 1800'erne, tjener nuværende lokale og regionale ledere af præsteskabet som deltids-frivillige. Ansatte, som ikke er medlemmer af gejstligheden, betales af kirkens finanser. Generalautoriteter, som kan være ansat livsvarigt eller i en begrænset periode, og missionspræsidenter, som tjener i en treårig periode, gives økonomiske tilskud i løbet af deres periode, hvis de ikke er økonomisk uafhængige. En generel missionærfond dækker en enkelt mormonmissionærs udgifter. Missionærer og deres familier opfordres til at bidrage til denne fond. Medlemmer yder generelt forvaringsarbejde for lokale kirkefaciliteter.

Ritualer, pagter og templer

Hovedartikel: Tempel (Sidste Dages Hellige).

Sidste Dages Helliges sakramenter kaldes ritualer, og der er to slags:

• frelsende ritualer. Frelsende ritualer er dem, som kræves for frelse, og omfatter dåb (ved fuldstændig neddykning), konfirmation (håndspålæggelse for at modtage Helligåndens gave), ordination til en stilling i præsteskabet (for mænd), begavelse og familiebeseglinger. Hvert frelsende ritual forbindes med en eller flere pagter som personen der modtager ritualet laver med Gud.

• Ikke-frelsende ritualer er forskellige former for velsignelser, "sakramentet" (Sidste Dages Helliges version af nadveren, som modtages hver søndag), indvielsen af grave, indvielsen af bygninger, bedecirklen, Hosianna råbet og afvaskelsen af støv fra ens fjenders fødder (meget sjældent). Nogle ikke-frelsende ritualer forbindes med pagter, mens andre ikke gør. Alle ritualer, hvad enten de er frelsende eller ej, skal udføres af en mænd ordineret til den passende præsteskabsstilling, med udtagelsen af bestemte dele af begavelsesritualet, som udføres af kvinder.

Kirken lærer, at for at modtage den højeste grad af frelse (kaldet "evig udvikling" i det celestiale rige), skal alle, som har nået otte-års-alderen deltage i hvert af de frelsende ritualer. Alle de frelsende ritualer er åbne for alle værdige medlemmer af passende alder. Før 1978 måtte sorte af sub-Sahara afrikansk afstamning ikke deltage i begavelses- og familiebeseglingsceremonierne. Det blev ændret i en erklæring af kirkens præsident Spencer W. Kimball i 1978.

Frelsende ritualer betragtes som absolut nødvendige for den evige udvikling, og kirken lærer, at de må opføres på en person enten i vedkommendes levetid, eller gennem en stedfortræder efter personen er død. Derfor deltager kirkens medlemmer i frelsende ritualer på vegne af afdøde slægtninge og andre, hvis navne er blevet udvundet af historiske optegnelser. Disse stedfortræderritualer er et af templets funktioner. Der har været visse undtagelser fra kirkens politik om at udføre stedfortræderarbejde for alle personer som er afgået ved døden: før åbenbaringen i 1978 som gav sorte adgang til tempelceremonierne, udførte kirken ikke stedfortræderritualer for sorte mænd og kvinder, som var afgået ved døden, og siden 1995 har kirken accepteret at stoppe med at udføre ritualer for døde ofre for den jødiske Holocaust.^{[Kilde mangler]}

Bortset fra beseglinger til forældre, udfører kirken ikke frelsende ritualer for mennesker yngre end otte år eller som døde før de blev otte år, da kirkens doktriner fortæller at disse børn er "i live i Kristus". Specielt fordømmer Mormons Bog dåb af spædbørn og skriver at børn, som dør før de kan holdes ansvarlige for deres synder, automatisk frelses af Jesu nåde. Kirken belærer også om at børn først kan holdes ansvarlige når de er otte år gamle.

På samme måde fortæller kirken om at de frelsende ritualer ikke kræves for personer på otte år eller ældre som er "mentalt ude af stand til at kende rigtigt fra forkert".

Teologi om familie og køn

SDH Kirken er en meget familie-centreret religion. Kirken lærer, at alle også Jesus, Satan , alle englene og djævlene har åndelige kroppe, som blev født af Himmelske Forældre i forudtilværelsen. Kirken lærer, at på Jorden kan familier være "beseglede" — hvilket betyder at de er evigt bundet som mand-kone, forælder-barn og søskende imellem - og at disse bånd vil fortsætte efter døden. Beseglinger kan også omfatte afdøde forfædre. Det danner grundlag for kirkens omfattende slægtsforskning.

Kirken lærer også, at hvert menneskes køn er evigt, og at kønsrollerne er autoriserede af Gud: Generelt skal mænd bestemme over og støtte deres familier, og kvinder skal passe børn. Kirken betegner mand-kvinde forholdet som "lige, men forskelligt". Alligevel arbejder kvindelige mormoner generelt lige så meget uden for hjemmet som andre kvinder. Kirken belærer om at kønsrollerne hænger uløseligt fast i kønnet, men har ingen officiel politik vedrørende interseksuelle personer. Transseksuelle accepteres generelt i kirken og må gerne døbes, men må ikke modtage præsteskabet eller komme ind i et tempel, hvis de overvejer eller har haft kønsskifteoperation.

Seksualitet

Kyskhedsloven er kirkens moralkodeks, som dens medlemmer skal følge for at stå på god fod med kirken. Det centrale i kyskhedsloven er forbud mod sex før ægteskabet og utroskab, som omfatter homoseksuel sex (både for bøsser og lesbiske) samt former for sex, der ikke nødvendigvis involverer samleje. Loven forbyder også andre former for seksuel opførsel såsom zoofili og onani, såvel som mentalt begær, seksuelle fantasier og at se porno.

Kirken opfordrer medlemmer til at indgå en himmelsk ægteskabspagt, som er den eneste form for ægteskab, der anerkendes af kirken som et sakramente. Himmelske ægtepagter giver dog ikke ret til at have sex, medmindre den anerkendes af regeringen. Kirkens lære er uklar om tilladelig seksuel opførsel mellem gifte ægtefolk. Kyskhedsloven er blevet tolket til at omfatte en standard for anstændighed. Sex uden for ægteskabet kan resultere i kirkens disciplinering, deriblandt en mulig ekskommunikation, hvorved et medlem mister medlemskab af kirken og alle privilegier, men dog stadig gerne må komme til kirkens møder.^{[Kilde mangler]}

Det forventes, at også homo-, bi- og transseksuelle medlemmer af kirken overholder kyskhedsloven. Hvis de gør det kan de "fortsætte som alle andre medlemmer af kirken.” Hvis de ønsker at indgå et heteroseksuelt ægteskab, bør de først lære at styre deres homoseksuelle følelser; ellers må de forblive i cølibat.

Kirken har støttet et forfatningsmæssigt forbud mod samkønnede ægteskaber og polygame ægteskaber i USA og har udtalt, at den "taler for måder som definerer ægteskab som foreningen af en mand og en kvinde og ikke tildeler juridisk status til noget andet seksuelt forhold.". Kirkens syn er at regeringens anerkendelse af sådanne rettigheder vil "underminere den guddommeligt skabte institution familien".

Pligter og forventninger til kirkens medlemmer

Medlemmer af kirken deltager i høj grad i religiøse aktiviteter ud over den almindelige gudsdyrkelse. Kirkens medlemmer opmuntres til at donere tid og talent til kirken, og de, som har deltaget i begavelsesceremonien, afgiver et løfte om, at de vil donere hvad de formår, såfremt det er krævet.

Som en del af kravene om at komme i templet for at være værdig opfordres kirkens medlemmer til at donere tiende til kirken. Det tolkes som 10% af indkomsten. Derudover opfordres medlemmerne til månedligt i forbindelse med tiende at donere til bestemte velgørende formål og opfordres også til at støtte andre humanitære initiativer.

Ud over at komme til de ugentlige kirketjenester med nadvermøde og søndagsskole, gives medlemmer ofte "kald" eller opgaver i kirken og kommer ofte til andre møder eller aktiviteter gennem ugen, som er relaterede til det kald. Alle medlemmer besøger to og to hver måned andre medlemmer som "hjemmelærere" (mænd) eller "besøgslærerinder" (kvinder), for at støtte dem moralsk og åndeligt. Medlemmer forventes også at tage del i missionærarbejde, slægtsforskning, at afholde en Familiehjemmeaften ugentligt med deres familie og at deltage i tempelmøder (månedligt hvis det er muligt). Kirkens medlemmer opfordres til at leve sikkert og undgå gæld.

Hvad angår moralitet følger medlemmerne "Visdomsordet" (et sundhedskodeks givet ved åbenbaring til Joseph Smith, som indbefatter afholdenhed fra alkohol, tobak, kaffe, te(dog ikke urte-te) og stoffer). Medlemmer skal også overholde kyskhedsloven (kirkens kodeks for anstændighed og tilladelige former for seksualitet), og må ikke abortere undtagen ved voldtægt, incest eller for at forhindre alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser. Generelt skal medlemmerne følge lovene i det land, de bor i eller besøger.

Kirken fraråder alle former for gambling/hazardspil, deriblandt lotterier.

Medlemmer, som overtræder kirkens standarder til fx "mordforsøg, voldtægt, seksualovergreb, hustruvold, overlagt alvorlig fysisk skade på andre, utroskab, hor, homoseksuelle forhold, bevidst opgivelse af familiemæssige ansvar, røveri, tyveri, underslæb, salg af ulovlige stoffer, bedrageri, mened og falsk edsforpligtelse") kan medføre disciplinære handlinger fra kirkens side, deriblandt ekskommunikation. De bortviste opfordres til at fortsætte med at komme til kirketjenester, men har ikke lov til at afholde kald eller tilbyde offentlig bøn til kirkemøder, men opfordres til personlig bøn; ekskommunikerede forbydes også at betale tiende. Andre medlemmer er ofte ikke opmærksomme på deres status.. Alle er velkomne til at komme til kirkens offentlige møder, hvad enten de følger kirkens livsstilskodeks eller ej.

Kosmologi

Kirkens syn på meningen med livet kaldes Frelsesplanen. Den beskriver menneskehedens plads i universet, forhold til Gud og meningen med livet. Kirken lærer, at der var en forudtilværelse, et sted, som eksisterede før menneskeheden. I forbindelse med skabelsen blev alle mennesker og alt liv skabt i åndelig form. Gud Fader fremlagde en plan for at sende sine åndelige børn til Jorden, så de kunne få fysiske legemer og erfaringer, som kun kunne opnås ved at gennemgå en jordisk tilværelse. Alle mennesker opstår, på grund af Kristus, efter døden. Det der stræbes efter er en dag at blive ligesom Gud og kunne leve med ham. Satan, en af ånderne, foreslog en anden plan, hvorved alle sjæle ville blive frelst. Satan ville gøre krav på Guds ære, og den menneskelige handlefrihed ville blive elimineret. Da Gud afslog planen opstod en strid i Himlen, som resulterede i, at Satan og en tredjedel af ånderne blev djævle."

Syn på historie og eskatologi

Kirken lærer, baseret på Mormons Bog, at kirken blev oprettet i Amerika, fordi landet i højt grad skattede religionsfrihed. Ifølge Joseph Smith lå Edens have (dengang jorden var én landmasse, Pangea) der hvor Jackson County, Missouri ligger i dag, og vil være placeringen af det fremtidige Ny Jerusalem. Gud har ført flere grupper til den vestlige hemisfære i deres søgen efter frihed, deriblandt flere grupper af forfædre til de oprindelige amerikanere, hvis historier fortælles i Mormons Bog.

Organisering og lederskab

Juridiske personer

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige blev oprettet som juridisk person i 1851. Denne blev dog opløst af en lov fra USA's Kongres i 1887, fordi kirken praktiserede polygami. Derefter fortsatte kirken som "unincorporated religious association" (ikke-registreret religiøs forening). Kirken har dannet flere skattefritagne virksomheder i forbindelse med overførsel af økonomiske midler. Disse omfatter Corporation of the Presiding Bishop of the Church of Jesus Christ of Latter-day Saints dannet i 1916 i henhold til staten Utahs love til at erhverve, besidde og sælge fast ejendom. I 1923 dannede kirken Corporation of the President of The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints i Utah til at modtage og forvalte penge og bidrag til kirken. I 1997 dannede kirken Intellectual Reserve, Inc. til at varetage alle rettigheder til kirkens ophavsret, varemærker og anden intellektuel ejendomsret.

Præstedømmets hierarki

Kirken har en hierarkisk struktur med klart definerede ansvarsområder for de forskellige stillinger, dog er alle af stor værdi i Guds øjne, for Gud har ingen personsanseelse. Man kaldes af nogen med en højere autoritet indenfor kirken; alle er lægmænd, og ingen betales for deres tjeneste.

Kirkens leder kaldes præsident, og kirkens medlemmer tror på ham som profet. Profeten har det samme guddommelige kald som de bibelske profeter, og hans ansvar er for hele kirken. Han har myndigheden til at føre kirken gennem åbenbaringer og handle som Guds talsmand. Kirkens præsident tjener i sit kald til han dør. Historisk er den ældste med anciennitet apostel altid blevet valgt som kirkens nye præsident. Den nuværende præsident er Thomas S. Monson.

Det Første Præsidentskab, De Tolv Apostles Kvorum, det præsiderende biskopråd og De Halvfjerds' Præsidium omtales alle som Generalautoriteterne fordi de dirigerer kirkens arbejde over hele verden. Medlemmerne af det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum opretholdes af kirken som profeter, seere og åbenbarere.^{[Kilde mangler]}

Andre autoriteter henvises til som områdeautoriteter og lokale autoriteter og omfatter alle andre kvora, missionspræsidenter, stavspræsidenter, biskopper og andre.

Kirken har intet betalt præsteskab/præstedømme; generalautoriteter i pengenød kan dog modtage stipendier fra kirkens investeringer. Ingen område- og lokalautoriteter bliver betalt og fortsætter deres almindelige arbejde mens de har stillinger indenfor kirken.

Kirken lærer, at Guds åbenbaringer fortsætter i dag, som i alle andre tidsaldre. Åbenbaringer om at lede kirken kommer til præsidenten; åbenbaringer om at lede en stav til stavspræsidenten og så videre. Sidste Dages Hellige tror også, at de kan modtage personlige åbenbaringer og guddommelig vejledning til at opdrage deres familier og ordne deres personlige anliggender. På grund af deres tro på moderne åbenbaringer vægter Sidste Dages Hellige deres kirkens lederes lære meget tungt. Medlemmer af kirken opfordres til at lytte nøje til generalkonferencerne, men også føle at de kan stole på personlige åbenbaringer for at styrke sådanne erklæringer. Dette gøres vha. Helligånden.

Hjælpeforeningen og kvinders status

Hjælpeforeningen er en kvindeorganisation under Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Organisationen blev grundlagt i 1842 i Nauvoo, Illinois og omfatter i dag flere end 5 millioner kvinder i over 165 lande. Hver mormonkvinde som er 18 år eller derover er medlem af Hjælpeforeningen.

Kvinders status i kirkens lederskab er stort set forblevet uændret siden begyndelsen af 1900'erne. Kvinder ordineres ikke med præstedømmet, men prædiken og instruktioner af kvinder er en integreret del af kirken. Kvinder og mænd er jævnbyrdige og har samme store værdi, men med forskellige opgaver. Bestemte lederpositioner kan kun holdes af kvinder, og i nogle af kirkens organisationer kan kvinder rangere over mænd som i Unge Piger og i velfærdsprogrammer.

Nuværende medlemskaber

Kirken rapporterer det globale antal medlemskaber som 12.868.606 (pr. 31. december 2006) med cirka 6,7 millioner uden for USA. Ifølge disse statistikker er det den fjerde største religiøse strømning i USA. Kirkens medlemskabsrapporter omfatter alle døbte medlemmer. Medlemmer i USA og Canada udgør 47% af medlemmerne, Latinamerika 36% og medlemmer i resten af verden 17%.

Generalkonference

Hvert forår og efterår afholder kirken generalkonference, hvorunder kirkens præsident og andre ledere taler fra Temple Square i Salt Lake City i Utah. Disse taler, som holdes ved fem møder over to dage, sendes over hele verden via radio, fjernsyn, satellit og Internet. De oversættes til flere sprog og gøres senere tilgængelige som dvd og bliver også trykt i kirkens udgivelser som Ensign og Liahona.

Indenfor i LDS Conference Center hvor kirken afholder sine halvårlige generalkonference

Konferencetalerne omhandler doktrinære emner taget fra skrifter og personlige oplevelser, budskaber om tro og håb, kirkens historie og information om kirken efterhånden, som den vokser i hele verden.

Op gennem det 20. århundrede blev konferencetalerne afholdt i Salt Lake Tabernacle. Da tabernaklet, som højest kunne indeholde 3000 mennesker, hurtigt blev fyldt, sad flere tusinder ofte på græsplænerne på Temple Square. I 2001 åbnede kirkens Conference Center, og siden da har talerne været afholdt i Centerets 21.000-sæders auditorium.

Satellitudsendelser af konference kan ses i tusinder af kirkens bygninger over hele verden. Offentligheden inviteres til at komme til generalkonferencen, enten gennem udsendelserne, i Conference Center eller i andre områder på Temple Square.

Yderligere læsning

• Newell, Coke (4. maj 2001). Latter Days: An Insider's Guide to Mormonism, The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints. St. Martin's Griffin. ISBN 0-312-28043-2. 
• Ostlink, Richard (1. oktober 2000). Mormon America: The Power and the Promise (1st udg.). HarperSanFrancisco. ISBN 0-06-066372-3. 
• Riess, Jana (25. februar 2005). Mormonism For Dummies. For Dummies. ISBN 0-7645-7195-8. 
• Shipps, Jan (1. januar 1987). Mormonism: The Story of a New Religious Tradition. University of Illinois Press. ISBN 0-252-01417-0. 
• Shipps, Jan (9. december 2000). Sojourner in the Promised Land: Forty Years Among the Mormons. University of Illinois Press. ISBN 0-252-02590-3. 
• Williams, Drew (3. juni 2003). The Complete Idiot's Guide to Understanding Mormonism. Alpha. ISBN 0-02-864491-3. 

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

• Den internationale hjemmeside for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige
• Mormonernes officelle danske website
• Mormon.org - Information om troen, mulighed for at stille spørgsmål etc.
• Uofficielt website med oplysninger om mormonerne
• "Open Directory"'s kategori
• FamilySearch.org - En af verdens største samlinger af familiehistorier, stamtræer og genealogioptegnelser (Engelsk)