Skovfinner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Skovfinner eller Skogfinner er en af Norges fem nationale minoriteter. Hovedparten af den finske indvandring skete i løbet af perioden 1575-1660, og de kom til grænseområderne som i dag kaldes Finnskogen. Det var både personlige, økonomiske, politiske og samfundsmæssige årsager, som gjorde, at de rejste.

En af årsagerne var den arealkrævende landbrugsform som de tog med sig, da de genindførte svedjebruget i Norge, idet de drev markskifte ved at afbrænde skoven på et mindre område og så rug i asken, såkaldte rugbråte'r. Denne driftsform fortsatte enkelte steder frem til ca. 1800, men efterhånden gik efterkommerne over til bofast landbrug.

Finnebopladser findes over et stort område i Østlandet fra Finnskogen i nordøst til Finnemarka udenfor Drammen i sydvest. Mange er fortsat i drift som almindelige småbrug. Skogfinnene har efterladt sig mange finske stedsnavne, og mange navne som indeholder leddet «bråten».

I senere år er der i Finnskogen gjort meget for at tage vare på skogfinsk kultur, bl.a. med oprettelsen af «Republikken Finnskogen». Forfatteren Åsta Holth og museumsbestyreren Birger Nesholen har via Norsk Skogfinsk Museum har vært centrale i dette arbejde.