Solovetskij-øerne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Solovetskij set fra havet.

Solovetskij-øerne (russisk: Солове́цкие острова́, tr. Solovétskije ostrová) eller Solovetskij-arkipelaget, forkortes ofte Solovetskij, ligger i den nordlige del af Onegabugten i Hvidehavet. Øerne administreres fra Arkhangelsk oblast i Rusland som Solovetskijdistriktet. Øerne omfatter cirka 347 km² og har en befolkning på 968 indbyggere ifølge folketællingen 2002, en formindskelse siden 1989, da øerne havde en befolkning på 1.317 indbyggere. Øerne er mest kendte for at have fungeret som fangelejr i det sovjetiske gulag-system.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Arkipelaget består af seks øer, de største er Solovetskij, Anzerskij, Bolsjaja Muksalma, og Malaja Muksalma. Øernes undergrund består af granit og gnejs og terrænet ujævnt med det højeste punkt 107 meter over havets overflade. Størstedelen af øerne er dækkede af fyr og gran. Der findes et større antal søer på øerne, indbyrdes forbundne med kanaler.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Et af tårnene i Solovetskij-klosteret.

Det er fundet spor efter mennesker på øerne fra 400-tallet f.Kr.

I 1400-tallet blev et af Ruslands største russisk-ortodokse klostre, Solovetskij-klosteret, grundlagt på Solovetskij-øerne. Dette bygningskompleks har befæstninger gennem tiden har fungeret som beskyttelse mod angreb under de urolige tider i Rusland (1598–1613) før Romanov-zarerne tog magten, Krimkrigen (1854–1856) og den Russiske borgerkrig (1918–1922). Peter den Store besøgte klosteret i 1694.

Den 13. oktober 1923 oprettedes en arbejdslejr, "SLON" (Solovetskij lager osobogo naznatjenija, dansk: ~ Solovetskijlejren med specielle formål) i Solovetskij-klosteret, der var en af de første arbejdslejre i gulag-systemet. Der er forskellige opgivelser af antal indsatte:

År 1923 1924 1925 1926 1927 1928 1929 1930 1931 1932 1933
solovetskij.info
Jurij Morukov[1]
2 557 4 115 6 765 9 830 12 896 ikke oplyst ikke oplyst 53 123 ikke oplyst ikke oplyst ikke oplyst
Historie
NKVD/Gulag[2]
2 557 5 044 7 727 10 682 14 810 21 900 65 000 71 800 15 130 ikke oplyst 19 287

Omkring 7.500[1] indsatte døde i lejren fra oprettelsen i 1923 frem til nedlæggelsen, heraf 3.500 af sult i 1933.[1] SLON-lejren blev endeligt nedlagt den 4. december 1933.[2] Inden "SLON" blev nedlagt oprettedes "Belbaltlag", der var arbejdslejr i forbindelse med byggeriet og vedligeholdelsen af Hvidehavskanalen. I 1939 overgik faciliteterne til Den sovjettiske Nordflåde, der benyttede dem til søofficersskole.

I 1974 blev Solovetskij-øerne et sovjetisk museum for historie og arkitektur og naturreservat. Den russisk-ortodokse kirke genåbnede klosteret i 1992, samme år som Solovetskij-komplekset blev indskrevet på UNESCOs verdensarvsliste.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 1,2 solovki.info af Jurij Morukov: Solovetskij-fangelejr (1923-1933), hentet 11. marts 2015, (Russisk)
  2. 2,0 2,1 memo.ru: Solovetskij-fangelejr, hentet 11. marts 2015, (Russisk)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 65°05′00″N 35°53′00″Ø / 65.083333333333°N 35.883333333333°Ø / 65.083333333333; 35.883333333333