Solovetskij-øerne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Solovetskij set fra havet.

Solovetskij-erne (russisk: Солове́цкие острова́) eller Solovetskij-arkipelaget, forkortes ofte Solovki, ligger i den nordlige del af Onegabugten i Hvidehavet. Øerne administreres fra Arkhangelsk oblast i Rusland som Solovetskijdistriktet. Øerne omfatter cirka 347 km2 og har en befolkning på 968 indbyggere ifølge folketællingen 2002, en formindskelse siden 1989, da øerne havde en befolkning på 1.317 indbyggere. Øerne er mest kendte for at have fungeret som fangelejr i det sovjetiske gulag-system.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Arkipelaget består af seks øer, de største er Solovetskij, Anzerskij, Bolsjaja Muksalma, og Malaja Muksalma. Øernes undergrund består af granit og gnejs og terrænet ujævnt med det højeste punkt 107 meter over havets overflade. Størstedelen af øerne er dækkede af fyr og gran. Der findes et større antal søer på øerne, indbyrdes forbundne med kanaler.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Et af tårnene i Solovkij-klosteret.

Det er fundet spor efter mennesker på øerne fra 400-tallet f.Kr.

I 1400-tallet blev et af Ruslands største russisk-ortodokse klostre, Solovkij-klosteret, grundlagt på Solovkij-øerne. Dette bygningskompleks har befæstninger gennem tiden har fungeret som beskyttelse mod angreb under de urolige tider i Rusland (1598–1613) før Romanov-zarerne tog magten, Krimkrigen (1854–1856) og den Russiske borgerkrig (1918–1922). Peter den Store besøgte klosteret i 1694.

Kort tid efter revolutionen lavede Lenin de kirkelige bygninger i Solovki-klosteret om til arbejdslejren «SLON» (Solovetskij Lager Osobogo Naznatsjenija, dansk: "specialformålslejr"). Dette var en af de første straffearbejdslejre, en prototypgulag-systemet. Tusinder af "kontrarevolutionære elementer" døde på øerne, især i 1920'erne. I 1926 blev arbejdslejren omdannet til fængsel, som fungerede frem til 1939, da byggeriet af en marinebase på øerne blev påbegyndt.

I 1974 blev Solovkij-øerne et sovjetisk museum for historie og arkitektur og naturreservat. Den russisk-ortodokse kirke lod genåbne klosteret i 1992, samme år som stedet blev sat på UNESCOs liste over verdens kultur- og naturarvsteder.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]