Hvidehavet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Kort over Hvidehavet.
Белая ночь над Белым морем.JPG

Hvidehavet også kaldet Beloje More (Белое Море) er et farvand beliggende i det nordlige Rusland. Hvidehavet er en vig af Barentshavet.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Hvidehavet har et areal på ca. 90.000 km2 og gennemsnitsdybden er på ca. 90 m.

Havet er omgivet af Karelen i vest, Kolahalvøen i nord og Kaninhalvøen i nordøst. Barentshavet er forbundet med Hvidehavet gennem den 50 km brede Hvidehavshals og længere inde deler havet sig i Dvina-, Onega- og Kandalaksjabugten. Hvidehavet er forbundet med Østersøen ved floder og kanaler: via Hvidehavskanalen til indsøen Onega, videre ved floderne Svir og Neva til St. Petersborg.

Klima[redigér | redigér wikikode]

Klimaet er kontinentalt med varme somre og kolde vintre, hvor havet dog kun delvist dækkes af is. Hvidehavet er islagt mellom oktober og maj, men sejlruter holdes åbne med isbrydere.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Klosteret på Solovkij-øerne i Hvidehavet.

Den viktige havneby Arkhangelsk ligger ved Hvidehavet. I mange hundrede år har byen været hovedcentrum for international handel over havet, fra vikingerne og håløygene i tidlig middelalder til englændere i 1500-tallet og hollændere i 1600-tallet.

Ottar fra Hålogaland fortalte, at han havde besøgt Hvidehavet (norrøn: Gandvik) i forbindelse med handel så tidligt som på 800-tallet. Allerede da var der en bosættelse på bredden af Nordre Dvina, trolig i det område, hvor Arkhangelsk ligger i dag. Nordmænd skal også have drevet sælfangst i hvidehavsområdet. Handelsfolket ved Hvidehavet kaldtes pomorer (folket ved havet), og de kendes frapomorhandelen med Nordnorge, som havde sin blomstringstid i 1800-tallet.

I moderne tid har området haft en vigtig russisk militærbase for undervandsbåde.

Klosteret på Solovkij-øerne i Hvidehavet var i flere hundrede år det religiøse hovedsæde i Nordvestrusland. Klosteret har haft to glansperioder: den ene i 1500-tallet, da den første store kirke og kampestensmuren blev bygget, den andre i 1800-tallet da der blev bygget ny kirke, skibsværft (med blandt andet en af Ruslands første tørdokke) og kraftværk. Der blev også anlagt botanisk have ved klosteret. Lige efter den russiske revolution i 1917 og at Lenin havde overtaget styret, oprettede han landets første Gulag-lejr på øerne, og dette varede til 2. verdenskrig. Efter krigen blev klosteret brugt til marineskole. Først i 1992 fik den russiske kirke kontrol over klosteret igen.

Russisk geografi Stub
Denne artikel om russisk geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Geografi
Hav Stub
Denne artikel om et hav eller et stræde er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Geografi

Koordinater: 65° 30′ N, 37° 0′ Ø