Stadsgraven

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Koordinater: 55° 40′ 7,06″ N, 12° 35′ 30,75″ Ø

Den sydlige del af Stadgraven set fra Radisson SAS Scandinavia Hotel i 2007.
København med fuldt udbyggede volde i 1728. Stadsgraven ses øverst i kortet.
København ca. 1888. Stadsgraven ses nederst til højre.
Amagerport 1884.

Stadsgraven er en vandgrav i København mellem Christianshavn og Amager. Stadsgraven og Christianshavns Vold udgjorde tidligere den østlige halvdel af Københavns volde, men fungerer nu som et rekreativt område. Stadsgraven kan opdeles i Indre Stadsgrav, som består af 3 bassiner og Ydre Stadsgrav, der er en 10 m. bred kanal, der løber på ydersiden af den Indre Stadsgrav langs det midterste bassin.

Stadsgraven har forbindelse til Københavns Havn mod nord og syd. Vand fra havnen kan løbe ind mellem Quintus Bastion og Charlotte Amalies Bastion og ud under Kalvebod Bastion. [1]

De ældste dele af volden omkring Christianshavn stammer fra Johan Semps projekt påbegyndt i 1618 og afsluttet i 1623. Der var tale om en lav vold, der fik fire hele bastioner og en halv bastion omkring den halve ottekantede by. I tiåret 1682-1692 blev Christianshavns Vold forlænget mod nord ved anlæg af Nyværk med 7 bastioner, projekteret af militæringeniøren Gottfried Hoffmann. Bastionerne, der beskyttede Flådens Leje, blev opkaldt efter den kongelige familie.

Den nye Københavns Landbefæstning blev påbegyndt af Estrup-regeringen i 1886, men kom ikke til at omfatte Amager. Amagersiden fik aldrig en landbefæstning, fordi Christianshavns Vold officelt fungerede som militært anlæg helt frem til 1916, selvom volden for længst havde mistet enhver forsvarskapacitet.[2][3][4] Amager havde som erstatning opnået et forsvar i form af nye søforter i øens periferi.

Fæstningen blev omdannet til park i 1916 og beskyttet som fortidsminde i 1918. Dele af volden er desuden fredet[5]

Bastioner, redaner og raveliner[redigér | redigér wikikode]

Alle 12 bastioner på den østlige del af Københavns volde eksisterer stadig. Regnet fra nord

  • Quintus Bastion
  • Charlotte Amalies Bastion
  • Frederiks Bastion
  • Carls Bastion
  • Vilhelms Bastion
  • Sofie Hedevigs Bastion
  • Ulriks Bastion
  • Løvens Bastion
  • Elefantens Bastion
  • Panterens Bastion
  • Enhjørning Bastion
  • Kalvebod Bastion

Af de 12 redaner på den østlige del af voldene er der kun 6 tilbage, fra nord nummereret 1. til 6. redan.

De to raveliner i den østlige del, den ene mellem Elefantens og Løvens Bastion og den anden mellem Løvens og Ulriks bastion, eksisterer stadig, sidstnævnte under navnet Kaninøen og førstnævnte som et vedhæng til broen mellem Christianshavn og Amager.

Nuværende brug[redigér | redigér wikikode]

Arealerne bruges til rekreative formål, kolonihaver, boliger, erhverv, Minørskolen samt Christiania. På Ravelinen mellem Elefantens og Løvens Bastion ligger restaurant Ravelinen.

Vandkvalitet[redigér | redigér wikikode]

Der har bl.a. i 2007 været beretninger om omfattende fugledød grundet botulisme. Botulismen udvikles i iltfattige vandområder. Dette kunne imødegås ved at øge vandgennemstrømningen. Ifølge Københanvs Kommune er problemet med at øge vandgennemstrømningen at der i så tilfælde vil komme flere blågrønne alger ind i stadsgraven, som ligeledes forårsager fugledød.[6]

Eksterne link[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]