Kastellet
-
Denne artikel omhandler Citadellet Frederikshavn, beliggende i byen København. For citadellet i byen Frederikshavn se Citadellet Fladstrand.
1) Spitsbergens Lynette
2) Færø Reduit
3) Hetlands Reduit
4) Lollands Kontregarde
5) Norges Reduit
6) Norges Ravelin
7) Østerports Ravelin
8) Grønlands Bastion
9) Bornholms Ravelin
10) Prinsens Bastion
11) Norgesporten
12) Prinsessens Bastion
13) Møens Kontregarde
14) Kongens Bastion
15) Pinnebergs Reduit
16) Fyns Ravelin
17) Dronningens Bastion
18) Kongeporten (Sjællandsporten)
19) Grevens Bastion
20) Falsters Kontregarde
21) Sjællands Reduit
22) Sjællands Ravelin[1].
Kastellet (opr. Citadellet Friederichshavn, senere Citadellet Frederikshavn, også Københavns Kastel)[2]) er et citadel i København og et af de bedst bevarede fæstningsanlæg i Nordeuropa. Det blev bygget som en del af Københavns volde af Christian IV fra 1624. Det fremstår i dag som en femstjernet konstruktion. Fra vest og mod uret er de fem bastioner hhv. Kongens, Dronningens, Grevens, Prinsessens og Prinsens Bastion. Der er desuden tre raveliner (Bornholms mod NV, Fyns mod SV og Sjællands mod S) og to contregarder (Møens Contregarde ud for Kongens Bastion, Falsters Contregarde ud for Dronningens Bastion)[3]. Kastellet har endog sin egen kirke, Kastelskirken (siden 1902 sognekirke for Kastels Sogn), og en mølle.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historie
Oprindelsen til Kastellet, et forsvarsværk kaldet Sankt Annæ Skanse, blev grundlagt af Danmarks byggelystne konge Christian IV den 28. oktober 1624.
Det var meningen, at der skulle have været bygget et slot, så kongen kunne søge tilflugt i Kastellet. Det blev dog droppet af økonomiske grunde.
Kastellet blev ikke færdig i Christian IV's regeringstid, og det blev Frederik III, som forstærkede skansen. Efter svenskernes belejring af København i 1658–60, blev den hollandske ingeniør Henrik Ruse (senere Rysensteen) tilkaldt for at om- og udbygge skansen. Den fik navnet Citadellet Frederikshavn, men er bedre kendt som Kastellet. I modsætning til resten af Københavns voldsystem var Kastellet ikke kun rettet mod fjenden, men kunne også rettes mod byen. Kanonerne kunne vendes og pege mod kongens egne undersåtter.[4] På 1600-tallet foregik militærvæsenets afstraffelser og henrettelser på Kongens Nytorv, men blev senere flyttet til Kastellet. Først i 1790'erne forsvandt træhesten foran hovedvagten, og straffen "stå på pælen" (barfodet på spidse pæle) forsvandt, og spidsrod flyttede indendørs, fordi den afstedkom "idelige offentlige spektakler".[5]
Kastellet forsvarede i 1807 bravt København mod englændernes angreb under bombardementet, men måtte overgive sig sammen med resten af byen. Kastellet blev som noget af det første besat under Tysklands besættelse af Danmark den 9. april 1940, hvor tyskerne sprængte Norgesporten efter af være gået i land ved Langelinie. Det tjente derefter som tysk fængsel.
Renoveret 1989–99 vha. midler fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.
Christen Købke (1810–48) malede mange af sine motiver i Kastellet, hvis mølle hans far ejede. Det er værker som i dag anses for verdenskunst. En del kan ses på Statens Museum for Kunst.
[redigér] Fængslet i Kastellet
Arrestbygningen i Kastellet var bygget op til kirken, med huller fra fængselscellerne ind til kirkerummet, så fangerne kunne følge med i gudstjenesterne.
I 1676 blev Peder Schumacher Griffenfeld udsat for en fingeret henrettelse på kirkepladsen. Rigets engang mægtigste mand efter kongen knælede allerede, bødlen havde løftet sit sværd - da råbte en officer: "Der er pardon!" I stedet for sad han fængslet i fire år, til han blev overført til Norge for videre soning.
I 1772 afventede Struensee i ca 3 måneder sin henrettelse i Kastellets fængsel, lænket til væggen bag gittervinduet til venstre for døren i bygningen Fortunstokken. Forhørene fandt sted i kommandant-bygningen, det gule hus i modsat ende af kirkepladsen.
Også Dr. Dampe har siddet her. Statsfanger sad på Kongens nåde. Kaper-kaptajnen John Norcross der blev fanget af Tordenskjold, flygtede så mange gange fra sin celle, at man til sidst byggede et tremmebur til ham i hjørnet af cellen. I sit bur tæmmede han mus, som gemte sig i hans hvide skæg.
I 1846 kom to fanger fra Guldkysten - høvding Adum og en af hans fæller. Den danske guvernør havde fået dem arresteret efter drabet på nabohøvdingens to små sønner, der havde nappet høvding Adum i hårene på hans lægge under et møde mellem de to stridende høvdinge. De to afrikanere gik ret frit omkring i Kastellet og samlede cigar-skod op, klædt i høj hat og lang skødefrak. I 1849 blev Guldkysten afhændet til England, og de to blev hjemsendt. På Nationalmuséet opbevares endnu den tromme, de havde overhældt med blod fra de to drenge efter drabene - sådan at drengenes sjæle skulle pines, hver gang der blev slået på trommen.[6]
Senest sad værnemagtens befuldmægtigede, Werner Best, som fange i Kastellet i en periode efter 1945.
[redigér] Kommandant af Citadellet Frederikshavn
I tidsrummet 1687-1714 var fæstningen København og Citadellet Frederikshavn forenede under én kommandant, og der var da ansat en vicekommandant i Citadellet, ligesom der indtil 1725 var i selve fæstningen. Vicekommandanterne var i København: Steen Andersen Bille 1676-1698, Lucas Uetersen 1698-1701, Johan Jacob Hirschnack 1701-1709, Andreas Franck 1709-1723, Hans Philip Pretorius 1724-1725, og i Citadellet: Anton Pfeiffer 1685-1692, Johan Jacob Hirschnack 1695-1701, Andreas Franck 1701-1709 og Jørgen Christopher von Klenow 1709-1714.[7]
Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.
| Navn | Periode |
|---|---|
| Henrik Harloff | 1666 – 10. august 1675 |
| Steen Andersen Bille | 10. august 1675 – 3. april 1676 |
| Barthold von Bülow | 3. april 1676 – 18. august 1685 |
| Gottfried Hoffmann | 18. august 1685 – 5. februar 1687 |
| Hans Schack | 5. februar 1687 – 23. november 1700 |
| C.D. Cormaillon | 23. november 1700 – 26. september 1712 |
| H.K. Schønfeldt | 26. september 1712 – 12. oktober 1714 |
| Jacob Peter Bonar | 12. oktober 1714 – 1716 |
| Otto Adolf Bestenbøstel | 1716 – 8. juni 1718 |
| Jørgen Christopher von Klenow | 8. juni 1718 – 24. februar 1724 |
| Gerhard Christian von Støcken | 24. februar 1724 – 30. august 1728 |
| Hans Henrik Scheel | 30. august 1728 – 10. november 1738 |
| Frederik Hans Walter | 10. november 1738 – 10. juli 1749 |
| Wolfgang Ernst Baurenfeind | 10. juli 1749 – 28. marts 1764 |
| ? | 28. marts 1764 – 21. april 1768 |
| Levin Ludvig von Hobe | 21. april 1768 – 29. januar 1774 |
| Christian Holten | 29. januar 1774 – 8. oktober 1784 |
| Magnus Ernst von Fircks | 8. oktober 1784 – 22. august 1794 |
| Ernst Peymann | 22. august 1794 – 16. maj 1811 |
| Carl Gotfred Würtzen | 16. maj 1811 – 2. juni 1817 |
| Didrik Carl Lorentz | 2. juni 1817 – 7. december 1831 |
| Glode du Plat | 7. december 1831 – 28. august 1841 |
| Carl Gottlieb Kleist | 28. august 1841 – 1. juli 1842 |
| Tyge Gregor Høegh | 1. juli 1842 – 26. august 1846 |
| Hans Hedemann | 26. august 1846 – 1855 |
| Niels Christian Lunding | 1855 – 1858 |
| Paul Martin von Bülow | 1858 – ? |
| Jørgen Kold | nu – |
[redigér] Kastellets bygninger
[redigér] Kastelskirken
Kastelskirken, se separat opslag.
[redigér] Kommandantgården
Kommandantgården tjente oprindelig som embedsbolig for Kastellets kommandant. Nu fungerer bygningen som embedsbolig for den danske Forsvarschef.
Kommandantgården blev opført i 1725 af entreprenøren Mathias Wulff efter tegninger af arkitekt Elias David Häusser, som også stod for opførelsen af det første Christiansborg Slot, der brændte i 1794.[9]
Bygningen er på linje med de fleste andre bygninger på Kastellet fredet.[10]
Bygningen er tegnet i barokstil. Den er gulpudset med detaljer i hvidt og rødt tegltag. Bygningens facade er prydet med en trekantsfronton med reliefudsmykning og bygherren, Christian VI's, kronede monogram.
[redigér] Kastellet i dag
I 2004 fyldte Kastellet 340 år. Kastellets fødselsdag markeres hvert år med et åbent hus-arrangement den sidste søndag i oktober. På denne éne dag i året kan møllen også beses i funktion.
Kastellet ejes af Forsvaret, og anvendes foruden forsvarschefens residens i Kommandantgården af bl.a. Hjemmeværnet, Forsvarets Efterretningstjeneste, foreningen Kredsen Mars og Merkur Danmark og Forsvarets Bibliotek[11], samt en række mindre myndigheder og tjenesteboliger.
Kastellet er fredet og fungerer således både som militærområde, kulturhistorisk mindesmærke, museum og park.
Kirkepladsen anvendes jævnligt til paradeplads i forbindelse med officielle besøg, og koncerter med militære orkestre.
Den Kongelige Livgarde bestrider vagten i Kastellet, med et vagtmandskab bestående af fire gardere, en næstkommanderende (menig garder) samt en vagtkommandør (sergent).
Efter et voldsomt skybrud i Københavnsområdet d. 2. juli 2011 er en del af voldkronen (inderste vold) på Kastellet styrtet sammen. Ved samme skybrud blev stueetagens gulv i de historiske bygninger ligeledes vandskadet[12].
[redigér] Eksterne henvisninger
- ↑ Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen: "Guide til Københavns Befæstning", 1996, ISBN 87-7279-029-6
- ↑ Herluf Krabbe: Kastellet gennem 300 år, 1964, Martins Forlag
- ↑ Københavns Kommunes brochure om kastellet
- ↑ Dirckinck-Holmfeld: På sporet af København, forlaget Borgen, København 1993, ISBN 87-418-6815-3
- ↑ Karl-Erik Frandsen: Kongens og folkets København (s.60), forlaget Skippershoved, 1996, ISBN 87-89224-27-2
- ↑ Dirckinck-Holmfeld: På sporet af København
- ↑ Personalhistorisk Tidsskrift, 3. række, 1. bind (1892), s. 90. Online
- ↑ Otto Frederik Vaupell, Den danske Hærs Historie til Nutiden og den norske Hærs Historie indtil 1814, bind 2, København: Gyldendal 1876, s. 730. Online
- ↑ "Kastellet". Slots- og Ejendomsstyrelsen
- ↑ "Fredede Bygninger - August 2011". Kulturarvsstyrelsen
- ↑ Forsvarets Bibliotek en realitet Hentet d. 20. nov. 2010
- ↑ Skybrud skader det historiske Kastellet Helsingør Dagblad 3. juli 2011
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
