Kastellet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Denne artikel omhandler Citadellet Frederikshavn, beliggende i byen København. For citadellet i byen Frederikshavn se Citadellet Fladstrand.
Kastellet cirka 1750:
1) Spitsbergens Lynette
2) Færø Reduit
3) Hetlands Reduit
4) Lollands Kontregarde
5) Norges Reduit
6) Norges Ravelin
7) Østerports Ravelin
8) Grønlands Bastion
9) Bornholms Ravelin
10) Prinsens Bastion
11) Norgesporten
12) Prinsessens Bastion
13) Møens Kontregarde
14) Kongens Bastion
15) Pinnebergs Reduit
16) Fyns Ravelin
17) Dronningens Bastion
18) Kongeporten (Sjællandsporten)
19) Grevens Bastion
20) Falsters Kontregarde
21) Sjællands Reduit
22) Sjællands Ravelin[1].
Kastellet
Vindmøllen i Kastellet

Kastellet hed først Citadellet Friederichshavn senere Citadellet Frederikshavn og Københavns Kastel[2]. Det er et citadel i København og et af de bedst bevarede fæstningsanlæg i Nordeuropa. Det blev bygget som en del af Københavns volde af Christian IV fra 1624. Det fremstår i dag som en femstjernet konstruktion. Fra vest og mod uret er de fem bastioner Kongens, Dronningens, Grevens, Prinsessens og Prinsens Bastion. Der er desuden tre raveliner (Bornholms mod NV, Fyns mod SV og Sjællands mod S) og to contregarder (Møens Contregarde ud for Kongens Bastion, Falsters Contregarde ud for Dronningens Bastion)[3]. Kastellet har endog sin egen kirke, Kastelskirken (siden 1902 sognekirke for Kastels Sogn), og en mølle.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Oprindelsen til Kastellet er forsvarsværket Sankt Annæ Skanse. Den blev grundlagt af Danmarks byggelystne konge Christian IV den 28. oktober 1624.

Det var meningen, at der skulle have været bygget et slot, så kongen kunne søge tilflugt i Kastellet. Det blev opgivet af økonomiske grunde.

Kastellet blev ikke færdigt i Christian IV's regeringstid, og det blev Frederik III, som forstærkede skansen. Efter svenskernes belejring af København i 165860 blev den hollandske ingeniør Henrik Ruse (senere Rysensteen) tilkaldt for at om- og udbygge skansen. Den fik navnet Citadellet Frederikshavn, men er kendt som Kastellet. I modsætning til resten af Københavns voldsystem var Kastellet ikke kun rettet mod fjenden, men kunne også rettes mod byen. Kanonerne kunne vendes og pege mod kongens egne undersåtter.[4] I 1600-tallet foregik militærvæsenets afstraffelser og henrettelser på Kongens Nytorv, men blev flyttet til Kastellet. Først i 1790'erne forsvandt træhesten foran hovedvagten, straffen "stå på pælen" (barfodet på spidse pæle) forsvandt og spidsrod flyttede indendørs, fordi den afstedkom "idelige offentlige spektakler".[5]

Kastellet forsvarede bravt København mod englændernes angreb under bombardementet i 1807, men måtte overgive sig sammen med resten af byen. Kastellet blev som noget af det første besat den 9. april 1940, hvor tyskerne gik i land ved Langelinie og sprængte Norgesporten. Det tjente derefter som tysk fængsel.

Renoveret 198999 vha. midler fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

Christen Købke (181048) malede mange af sine motiver i Kastellet, hvis mølle hans far ejede. Det er værker som i dag anses for verdenskunst. En del kan ses på Statens Museum for Kunst.

Fængslet i Kastellet[redigér | redigér wikikode]

Kastellet fungerede under enevælden som Københavns militær- og statsfængsel.[6] Arrestbygningen i Kastellet var bygget op ad kirken med huller fra fængselscellerne til kirkerummet, så fangerne kunne følge med i gudstjenesterne.

Flere prominente fanger sad i Kastellet især anklaget for forbrydelser mod kongen eller Kongeloven. I 1676 blev Peder Schumacher Griffenfeld udsat for en fingeret henrettelse på kirkepladsen. Rigets engang mægtigste mand efter kongen knælede allerede, bødlen havde løftet sit sværd, da en officer råbte: "Der er pardon!" I stedet for at lide døden sad Schumacher fængslet i fire år, til han blev overført til Norge for videre afsoning.

I 1772 afventede Struensee i ca. tre måneder sin henrettelse i Kastellets fængsel, lænket til væggen bag gittervinduet til venstre for døren i bygningen Fortunstokken. Forhørene fandt sted i kommandantbygningen, det gule hus i den modsatte ende af kirkepladsen.

Også Dr. Dampe har siddet her. Statsfanger sad på Kongens nåde. Kaperkaptajnen John Norcross, der blev fanget af Tordenskjold, flygtede så mange gange fra sin celle, at han til sidst sad i et tremmebur i hjørnet af cellen. I sit bur tæmmede han mus, som gemte sig i hans hvide skæg.

I 1846 kom to fanger fra Guldkysten: høvding Adum og en af hans fæller. Den danske guvernør havde fået dem arresteret efter drabet på nabohøvdingens to små sønner, der havde nappet Adum i hårene på læggene under et møde mellem de to stridende høvdinge. De to afrikanere gik klædt i høj hat og lang skødefrakke ret frit omkring i Kastellet og samlede cigarskod. I 1849 blev Guldkysten afhændet til England, og de to blev hjemsendt. På Nationalmuseet opbevares endnu den tromme, de havde overhældt med blod fra de to drenge efter drabene – så drengenes sjæle skulle pines, hver gang der blev slået på trommen.[7]

Efter enevælden mistede Kastellet sin funktion som statsfængsel. Det vedblev dog med at være militærfængsel. Senest sad værnemagtens befuldmægtigede, Werner Best, som fange i Kastellet lige efter 1945.

Kommandant i Citadellet Frederikshavn[redigér | redigér wikikode]

Fæstningen København og Citadellet Frederikshavn var 1687-1714 under én kommandant, og der var ansat en vicekommandant i Citadellet lige som der var til 1725 i selve fæstningen.

Vicekommandanterne i København

  • Steen Andersen Bille 1676-1698,
  • Lucas Uetersen 1698-1701,
  • Johan Jacob Hirschnack 1701-1709,
  • Andreas Franck 1709-1723,
  • Hans Philip Pretorius 1724-1725,


I Citadellet

  • Anton Pfeiffer 1685-1692,
  • Johan Jacob Hirschnack 1695-1701,
  • Andreas Franck 1701-1709 og
  • Jørgen Christopher von Klenow 1709-1714.[8]

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.

Navn Periode
Henrik Harloff 1666 – 10. august 1675
Steen Andersen Bille 10. august 1675 – 3. april 1676
Barthold von Bülow 3. april 1676 – 18. august 1685
Gottfried Hoffmann 18. august 1685 – 5. februar 1687
Hans Schack 5. februar 1687 – 23. november 1700
Charles de Damas de Cormaillon 23. november 1700 – 26. september 1712
Hans Christoph von Schönfeldt 26. september 1712 – 12. oktober 1714
Jacob Peter Bonar 12. oktober 1714 – 1716
Otto Adolf Bestenbøstel 1716 – 8. juni 1718
Jørgen Christopher von Klenow 8. juni 1718 – 24. februar 1724
Gerhard Christian von Stöcken 24. februar 1724 – 30. august 1728
Hans Heinrich von Scheel 30. august 1728 – 10. november 1738
Frederik Hans Walter 10. november 1738 – 10. juli 1749
Wolfgang Ernst Baurenfeind 10. juli 1749 – 28. marts 1764
Carl Wilhelm Sames 28. marts 1764 – 21. april 1768
Levin Ludvig von Hobe 21. april 1768 – 29. januar 1774
Christian Holten 29. januar 1774 – 8. oktober 1784
Magnus Ernst von Fircks 8. oktober 1784 – 22. august 1794
Ernst Peymann 22. august 1794 – 16. maj 1811
Carl Gotfred Würtzen 16. maj 1811 – 2. juni 1817
Didrik Carl Lorentz 2. juni 1817 – 7. december 1831
Glode du Plat 7. december 1831 – 28. august 1841
Carl Gottlieb Kleist 28. august 1841 – 1. juli 1842
Tyge Gregor Høegh 1. juli 1842 – 26. august 1846
Hans Hedemann 26. august 1846 – 1854
Ernst Wilster 1854 – 1855
Christian Lunding 1856 – 1859
Paul Martin von Bülow 1859 – 1865
Philipp Wörishöffer 1865 – 1867
Paul Scharffenberg 1867 – 1879
Julius Nielsen 1879 – 1881
Wilhelm Kauffmann 1881 – 1886
Frederik Thorkelin 1886 – 1892
Fritz Godske Hans Olsen Grandil 1892 – 1895
Christian Heinrich Raymund Bauman 1895 – 1897
Froderus Christian Jürgensen 1897 – 1900
Christian Lütken 1900 – 1903
Ludvig Severin 1903 – 1907
Niels Christian Albert Sønderøxe 1907 – 1908

[9]


Kastellets kasernekommandanter[redigér | redigér wikikode]

Navn Periode
Major Engelbrecht Ferdinand Michaelsen 1854 – 1858
Major Christopher Budde-Lund 1858 – 1861
Kaptajn Waldemar Schøning 1861 – 1889
Oberst Theodor Herman Alfred Søderberg 1889 – 1900
Oberstløjtnant Peter la Cour 1900 – 1904
Kaptajn Ove Nikolaj Grønning 1904 – 1912
Kaptajn Hans Bondo 1912 – 1923
Oberstløjtnant Louis Gerlach 1923 – 1925
Kaptajn Christian Sophus Lund 1925 – 1939
Oberstløjtnant Christian Peter Bokkenheuser 1939 – 1949
Oberstløjtnant Emil Thiede 1949 – 1959
Oberstløjtnant Herluf Krabbe 1959 – 1969
Major Poul Erik Helbo Pedersen 1969 – 1981
Major Erik Ørnstedt 1981 – 1994
Major Bjarne Sørensen 1994 – 2002
Major Jørgen Kold 2002 – nu

Kastellets bygninger[redigér | redigér wikikode]

Kastelskirken[redigér | redigér wikikode]

Kastelskirken, se separat opslag.

Kommandantgården[redigér | redigér wikikode]

Kommandantgården

Kommandantgården tjente oprindelig som embedsbolig for Kastellets kommandant. Nu fungerer bygningen som embedsbolig for den danske Forsvarschef.

Kommandantgården blev opført i 1725 af entreprenøren Mathias Wulff efter tegninger af arkitekt Elias David Häusser, som også stod for opførelsen af det første Christiansborg Slot, der brændte i 1794.[10]

Bygningen er på linje med de fleste andre bygninger på Kastellet fredet.[11]

Bygningen er fra barokken. Den er gulpudset med detaljer i hvidt og med rødt tegltag. Bygningens facade er prydet med en trekantsfronton med reliefudsmykning og bygherren, Christian VI's, kronede monogram.

Kastellet i dag[redigér | redigér wikikode]

I 2004 fyldte Kastellet 340 år. Kastellets fødselsdag markeres hvert år med et åbent hus-arrangement sidste søndag i oktober. Samme dag kan møllen ses i funktion.

Kastellet ejes af Forsvaret og rummer forsvarschefens residens i Kommandantgården og Hjemmeværnet, Forsvarets Efterretningstjeneste, foreningen Kredsen Mars og Merkur Danmark og Forsvarets Bibliotek[12], samt en række mindre myndigheder og tjenesteboliger.

Kastellet er fredet og er både militærområde, kulturhistorisk mindesmærke, museum og park.

Kirkepladsen anvendes jævnligt til paradeplads ved officielle besøg og koncerter med militærorkestre.

Den Kongelige Livgarde bestrider vagten i Kastellet med et vagtmandskab på fire gardere, en næstkommanderende (menig garder) samt en vagtkommandør (sergent).

Efter et voldsomt skybrud i København d. 2. juli 2011 er en del af voldkronen (inderste vold) på Kastellet styrtet sammen. Ved samme skybrud blev stueetagens gulv i de historiske bygninger ligeledes vandskadet[13].

Det er muligt at fiske på kastellet ved køb af fiske tegn.

Det er ikke lovligt at bevæge sig på græsset inde på kastellet.

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. 'Guide til Københavns Befæstning'. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, ISBN 87-7279-029-6.
  2. Krabbe, Herluf. Kastellet gennem 300 år. Martins Forlag, 1964.
  3. Københavns Kommunes brochure om kastellet
  4. Dirckinck-Holmfeld. På sporet af København. Forlaget Borgen, København, 1993, ISBN 87-418-6815-3.
  5. Frandsen, Karl-Erik. Kongens og folkets København (s.60). Forlaget Skippershoved, 1996, ISBN 87-89224-27-2.
  6. Udførligt behandlet i Krohn, Victor. Kastellet Frederikshavns Fængselshistorie gennem 250 Aar. 1926.
  7. Dirckinck-Holmfeld. På sporet af København.
  8. Personalhistorisk Tidsskrift, 3. række, 1. bind, s. 90. 1892. Online
  9. Navnene indtil 1846 baserer sig på: Vaupell, Otto. Den danske Hærs Historie til Nutiden og den norske Hærs Historie indtil 1814. Bind 2, s. 730. Gyldendal, København, 1876. Online
  10. 'Kastellet'. Slots- og Ejendomsstyrelsen.
  11. 'Fredede Bygninger – August 2011'. Kulturarvsstyrelsen.
  12. Forsvarets Bibliotek en realitet. Hentet d. 20. nov. 2010.
  13. 'Skybrud skader det historiske Kastellet'. Helsingør Dagblad, 3. juli 2011.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 55° 41′ 28″ N, 12° 35′ 38″ Ø

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: