Star Trek: The Original Series

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Star Trek: The Original Series
Information
Genre Science fiction
Skabt af Gene Roddenberry
Medvirkende
Sprog Engelsk
Sæsoner og afsnit
Antal sæsoner 3
Antal afsnit 79
Produktion
Produktionsselskab
  • Desilu Productions (1966-67)
  • Paramount Television (1968-69)
Produktionsland USA
Producent
  • Gene L. Coon
  • John Meredyth Lucas
  • Fred Freiberger
Produktionsleder Gene Roddenberry
Teknisk information
Lydformat Monofonisk, Dolby Digital 5.1. (nyudgivelse), DTS-HD Master Audio 7.1. (Blu-ray)
Udsendt
Oprindelig kanal NBC
Oprindelig sendt 8. september 1966 til 3. juni 1969
Musik
Komponist bag
kendingsmelodi
Alexander Courage
Kronologi og andet
Relaterede shows Se Star Trek
Tidligere serie
Efterfølges af
Star Trek: The Animated Series
Denne artikel omhandler Star Trek: The Original Series. Opslagsordet har også en anden betydning, se Star Trek (flertydig).

Star Trek er en amerikansk science fiction-serie skabt af Gene Roddenberry. Den følger stjerneskibet USS Enterprises (NCC-1701) mange rumeventyr. Serien har senere fået tilnavnet The Original Series (TOS) for at adskille den fra efterfølgende spin-offs.

Serien foregår i Mælkevejen omkring 2260'erne. Enterprise ledes af kaptajn James T. Kirk (William Shatner), videnskabsofficer Spock (Leonard Nimoy) og skibslæge Leonard McCoy (DeForest Kelley). Shatners introduktion i begyndelsen af hvert afsnit slår stjerneskibets mission fast:

Rummet, den yderste grænse. Dette er stjerneskibet Enterprises rumfærd. Dets femårsmission er at udforske nye verdener, for at finde liv og nye civilisationer. At drage ud, hvor ingen har været før.

Serien blev produceret af Norway Productions og Desilu Productions fra september 1966 til december 1967, og af Paramount Television fra januar 1968 til juni 1969.[1] Star Trek fik premiere på NBC i USA 8. september 1966, men blev allerede vist på canadiske CTV 6. september 1966. Star Treks seertal på NBC var konsekvent lave, og efter tre sæsoner og 79 afsnit blev serien aflyst. Den opnåede adskillige år senere kultstatus, da den op gennem 1970'erne blev syndikeret på flere forskellige tv-kanaler. Star Trek udviklede sig med tiden til en verdensomspændende mediefranchise bestående af otte tv-serier, tretten spillefilm, samt adskillige bøger, spil og legetøj. Den regnes i dag for at være en af de største og vigtigste tv-serier nogensinde.[2] Star Trek er blevet beskrevet som en rumwestern af Roddenberry såvel som fans.[3]

Baggrund[redigér | rediger kildetekst]

Gene Roddenberry havde længe været fan af science fiction, da han 11. marts 1964 skrev et kort udkast til en science fiction-serie kaldet Star Trek. Den skulle foregå ombord det kæmpe rumskib S.S. Yorktown i det 23. århundrede.[4] Rumskibets besætning skulle udforske Mælkevejen.

Roddenberry var bl.a. inspireret af A.E. van Vogts fortællinger om rumskibet Space Beagle (1939-43), Eric Frank Russels Men, Martian and Machines-noveller (1955) og filmen Forbidden Planet (1956). Der kan også drages paralleller mellem Star Trek og tv-serien Rocky Jones, Space Ranger (1954).[2] Roddenberry lod sig desuden kraftigt inspirere af C.S. Foresters bøger om Horatio Hornblower (1937-64), der ligesom Star Trek omhandler en modig kaptajn på fjerne eventyr. Roddenberry kaldte ofte kaptajn Kirk for "Horatio Hornblower i rummet".[5]

Roddenberry havde stor erfaring med at skrive westernserier, der var meget populære i 1950'erne og 1960'erne. Han karakteriserede sit første Star Trek-udkast som "Wagon Train til stjernerne".[6] Ligesom i westernserien Wagon Train (1957-62), var hvert afsnit af Star Trek et selvstændigt eventyr sat ind i en større rammefortælling om en rejse ud i rummet. De fleste senere Star Trek-serier har fulgt "Wagon Train"-paradigmet. De eneste undtagelser er Star Trek: Deep Space Nine (1993-99), Star Trek: Discovery (2017-), Star Trek: Picard (2020-) og tredje sæson af Star Trek: Enterprise (2001-05).

I Roddenberrys første udkast hed seriens hovedperson Robert April. Han var kaptajn på rumskibet S.S. Yorktown. Denne karakter udviklede sig senere til kaptajn Christopher Pike (Jeffrey Hunter). April var ifølge Star Trek Chronology (1996), The Star Trek Encyclopedia (1994) og startrek.com kaptajn Pikes forgænger.[4][7][8] Hans eneste optræden er i The Animated Series-afsnittet "The Counter-Clock Incident" (1974).[9]

Udvikling[redigér | rediger kildetekst]

Roddenberry fremlagde Star Trek-udkastet for det førende produktionsselskab Desilu Productions i april 1964.[10] Han mødtes med Desilus vicedirektør, Herbert F. Solow, som underskrev en treårig programudviklingskontrakt med Roddenberry.[11] Desilus direktør, Lucille Ball, blev senere involveret i projektet.[12]

Roddenberrys oprindelige udkast blev voldsomt revideret. Pilotafsnittet "The Cage", der blev filmet i slutningen af 1964, afviger på mange punkter fra Roddenberrys udkast fra marts samme år. Solow tilføjede bl.a. stjernedatokonceptet.[11]

Desilu Productions pitchede Star Trek for CBS's ledelse, men de afslog at købe serien, da de allerede havde et lignende projekt i støbeskeen, Irwin Allen-serien Lost in Space (1965-68).[13]

I maj 1964 mødtes Solow med Grant Tinker fra NBC. Solow havde selv tidligere arbejdet for tv-netværket. Selvom Tinker købte seriens første pilotafsnit, "The Cage", endte NBC med at afvise det endelige resultat, da de fandt afsnittet "for intellektuelt".[10][14] NBC's direktører var dog stadig interesserede i projektet og anerkendte, at de selv havde godkendt "The Cages" manuskript.[5]

NBC valgte ganske usædvanligt at betale for et nyt pilotafsnit, "Where No Man Has Gone Before".[14] Kun karakteren Spock (Leonard Nimoy) fulgte med over i det nye afsnit, mens Majel Barrett (Nummer 1) blev castet i en helt ny rolle. NBC godkendte det andet pilotafsnit og besluttede, at Star Trek skulle indgå i kanalens sendeflade for efteråret 1966.

Det andet pilotafsnit introducerede de fleste af Star Treks hovedkarakterer: Kaptajn Kirk (William Shatner), maskinchef Scott (James Doohan) og løjtnant Sulu (George Takei). Sulu var i seriens andet pilotafsnit Enterprises fysiker, men agerede resten af serien rorsmand. Paul Fix' rolle som skibslæge Mark Piper, blev allerede fra seriens tredje afsnit erstattet af DeForest Kelleys dr. Leonard McCoy, som blev seriens tredje hovedperson. Nichelle Nichols, som spillede løjtnant Nyota Uhura, var den første sorte skuespillerinde i en større amerikansk tv-serie.[15] Kaptajnens oppasser, underofficer Janice Rand (Grace Lee Whitney), forlod serien allerede i første sæson. Majel Barrett spillede McCoys assistent, oversygeplejerske Christine Chapel. Walter Koening blev castet som sekondløjtnant Pavel Chekov til seriens anden sæson.

I februar 1966 var Desilu Productions tæt på at aflyse Star Trek før pilotafsnittet overhovedet var blevet sendt.[16] Desilu var gået fra at producere blot én tv-serie på 30 minutter (The Lucy Show) til at finansiere to dyre tv-serier på hver en time (Mission: Impossible og Star Trek). Det lykkedes dog Solow at overtale Lucille Ball til at videreføre begge projektet.

Produktion[redigér | rediger kildetekst]

Star Trek blev produceret i Desilu Productions' hovedstudie på Gower Street i Hollywood, Los Angeles. Studiet havde tidligere tilhørt RKO Pictures og ejes i dag af Paramount Pictures. Serien blev optaget på studiets nuværende scene 31 og 32. Seriens chefscenograf, Matt Jefferies, tegnede Enterprises eksteriør og store dele af dets interiør. "Jefferies-røret", der optræder i adskillige Star Trek-serier, er opkaldt efter ham. Sammen med sin bror, John Jefferies, tegnede Matt Jefferies også besætningens phaserpistoler. Han designede desuden Enterprises kommandobro. Han gjorde brug af sin piloterfaring under 2. verdenskrig og sin store viden om flykonstruktion til at designe en funktionel og ergonomisk kommandobro.

Star Treks kostumier, Bill Theiss, designede Stjerneflådens forskellige uniformer, de kvindelige gæsteskuespilleres kostumer og mange af seriens rumvæsener, bl.a. klingonerne, vulcanerne og romulanerne.

Maleren og billedhuggeren Wah Chang, som tidligere havde arbejdet for Walt Disney Productions, tegnede mange af seriens rekvisitter, bl.a. besætningens kommunikatorer, der inspirerede Motorola til at producere de første personlige mobiltelefoner.[17] Chang tegnede også de håndholdte tricordere og Enterprises infirmeri. Senere var han bl.a. med til at designe gornen og hortaen.

Sæson 1 (1966-1967)[redigér | rediger kildetekst]

William Shatner som Kirk i afsnittet "Where No Man Has Gone Before", 1966.

NBC bestilte 16 afsnit af Star Trek foruden "Where No Man Has Gone Before".[14] Det første sendte afsnit, "The Man Trap", havde premiere torsdag aften 8. september 1966. Afsnittet blev modtaget med blandede anmeldelser. The Philadelphia Inquirer og San Francisco Chronicle var positive, mens The New York Times og The Boston Globe var mere kritiske.[18] Variety kaldte serien for "kedelig" og "forvirrende".[19] "The Man Trap" blev set af hele 40,6 % af det samlede seerantal, eftersom afsnittets sendetid primært bestod af genudsendelser på de andre kanaler. Allerede den følgende uge måtte afsnittet "Charlie X" dog konkurrere mod nye tv-programmer og Star Treks seerandel faldt derfor til 29,4 %. De næste to uger var Star Trek med afsnittene "Where No Man Has Gone Before" og "The Naked Time" sendefladens 33. mest sete tv-program, men derefter faldt seriens rangering til en 51. plads med "The Enemy Within" og "Mudd's Women".[20][21]

Jeg er stor fan af Star Trek og ville simpelthen dø, hvis den blev aflyst. Serien er efter min opfattelse den bedste på tv lige nu.

—M.P., Oswego, New York, 20. februar 1967[22]


Redaktøren på Galaxy Science Fiction, Frederik Pohl, skrev i februar 1967 om sin store begejstring for Star Trek. Han roste bl.a. seriens skabere for, at de formåede at bevare den høje kvalitet, der i begyndelsen af sæsonen havde udløst en pris ved Tricon i Cleveland, Ohio. Pohl mente dog, at Star Trek fejlagtigt forsøgte at appellere til et forholdsvist veluddannet seersegment, og han frygtede, at serien af samme årsag ville blive aflyst. For at redde serien opfordrede han derfor læserne til at sende fanbreve til NBC.[23]

Tidligere ville NBC sandsynligvis have aflyst en serie som Star Trek grundet de lave seertal, men fra begyndelsen af 1960'erne tog de amerikanske tv-kanaler i stigende grad hensyn til seernes demografiske profil.[24] Som eksempel aflyste CBS midlertidigt Gunsmoke (1955-75) i 1967, fordi serien havde for mange ældre og for få yngre seere.[18] Selvom Roddenberry senere påstod, at NBC's programlæggere aldrig formåede at værdsætte Star Treks attraktive seersegment, blev seriens første sæson sandsynligvis ikke aflyst pga. netop dette "kvalitetspublikum".[25][24] NBC bestilte tværtimod 10 nye afsnit og fornyede samtidig serien med endnu en sæson.[14]

NBC havde oprindeligt annonceret, at Star Trek ville blive sendt torsdag aften i tidsrummet 19:30-20:30, men første sæson endte med at blive vist fredag aften 20:30-21:30. Serien mistede derfor mange af de unge seere, som den ellers forsøgte at appellere til.[14]

Sæson 2 (1967-1968)[redigér | rediger kildetekst]

Spock, Kirk og Enterprise, 1968.

Star Treks seertal fortsatte med at falde under seriens anden sæson. Shatner regnede med, at serien ville blive aflyst efter to sæsoner, og begyndte derfor at søge efter andet arbejde.[26] NBC overvejede dog aldrig for alvor at aflyse serien.[27][18] Associated Press rapporterede således så tidligt som januar 1968, at Star Treks chancer for at blive fornyet med en tredje sæson var "fremragende". Serien havde ganske vist bedre seertal end ABC's konkurrerende Hondo (1967), men blev slået af CBS's Gomer Pyle, U.S.M.C. (1964-69) og Friday Night Movie (1966-67), der begge lå på Nielsens top 15-liste.[27] Demografiske forhold reddede endnu engang Star Trek.[24] I modsætning til, hvad mange fans senere har påstået, havde Star Trek ikke et markant yngre seersegment end dens konkurrenter.[18] NBC's egne undersøgelser indikerede dog, at Star Trek havde et "kvalitetspublikum" bestående af "veluddannede mænd fra den øvre middelklasse", og overordnet set klarede Star Trek sig bedre end andre NBC-serier.[24][27] Star Trek var usædvanlig for sin tid, fordi den diskuterede samfundsmæssige problemstillinger i en futuristisk kontekst, hvilket stod i skarp kontrast til eksempelvis Lost in Spaces (1965-68) mere "campede" udtryk.[28]

Se! Se! Det stopper aldrig! De holder i kø hele vejen ned ad gaden!

—Norman Lunenfeld om postbilerne, der afleverede Star Trek-fansenes breve[29]

Star Trek-fansenes store begejstring kom bag på NBC.[18] Kanalen havde allerede modtaget 29.000 fanbreve under seriens første sæson, hvilket kun blev overgået af brevene til The Monkees (1966-68).[14] Da det i slutningen af 1967 begyndte at forlyde, at Star Trek var i fare for at blive aflyst, iværksatte Roddenberry i hemmelighed en kampagne gennem Bjo og John Trimble, der opfordrede seerne til at sende fanbreve til NBC.[29][30][31][32] NBC modtog omkring 166.000 Star Trek-fanbreve mellem december 1967 og marts 1968, hvoraf 52.000 af dem alene kom i februar.[14] Et medlem af NBC's ledelse fortalte senere, at kanalen snarere modtog omkring en million breve, men at man bevidst meldte et ukorrekt tal ud.[29] I aviserne opfordrede diverse klummeskrivere NBC til at redde "den bedste science fiction-serie på tv".[33] I januar 1968 marcherede over 200 Caltech-studerende til NBC's studier i Burbank, Californien, hvor de anmodede om seriens fortsættelse. Med sig bar de skilte med budskaber såsom "Vulcan Power" og "Indkald Spock".[34] I San Francisco og New York arrangerede Berkeley- og MIT-studerende lignende protester.[33]

Støttebrevene, hvis forfattere talte notabiliteter såsom New York-guvernøren Nelson Rockefeller,[35] var kvalitets- såvel som kvantitetsmæssigt anderledes end den post, som tv-kanalerne normalt modtog:

Star Trek bliver - baseret på de omkring 6000 fanbreve, serien får tilsendt hver uge - set af videnskabsmænd, museumsdirektører, psykiatere, læger, universitetsprofessorer og andre intellektuelle. Smithsonian Institution har bedt om at få en kopi af serien til dets arkiver, hvilket en tv-serie aldrig er blevet bedt om før.[33]

Ydermere:

Meget af posten kom fra læger, videnskabsmænd, lærere og andre veluddannede, og var for det meste velskrevet. Og hvis der er noget, et tv-netværk ønsker lige så højt som gode Nielsen-tal, er det prestigen ved en serie, der appellerer til den øvre middelklasse og det intellektuelle seersegment.[26]

Og nu en meddelse til alle Star Treks seere. Det glæder os at kunne fortælle Dem, at Star Trek fortsat vil blive sendt her på NBC. Vi ved, at De ser frem til at følge de ugentlige eventyr i rummet.

—NBC-vært, 1. marts 1968[35][18]

NBC valgte ganske usædvanligt at annoncere på live-tv efter afsnittet "The Omega Story" 1. marts 1968, at Star Trek var blevet fornyet med endnu en sæson.[24] I annonceringen lå implicit et ønske om, at brevsendingerne ville stoppe, men i stedet fik den fansene til at sende taknemlighedsbreve i lignende antal.[36]

Medvirkende[redigér | rediger kildetekst]

  • William Shatner som kaptajn James T. Kirk: Kommandør på USS Enterprise;
  • Leonard Nimoy som kommandørkaptajn Spock: Skibets videnskabsofficer og overstyrmand (dvs. næstkommanderende);
  • DeForest Kelley som orlogskaptajn Leonard "Bones" McCoy: Skibets stabslæge;
  • James Dohaan som orlogskaptajn Montgomery "Scotty" Scott: Enterprises maskinchef og førstestyrmand (dvs. tredjekommanderende);
  • Nichelle Nichols som løjtnant Nyota Uhura: Skibets kommunikationsofficer;
  • George Takei som løjtnant Hikaru Sulu: Skibets rorsmand;
  • Walter Koening som sekondløjtnant Pavel Chekov: En russiskfødt navigatør, som introduceres i sæson 2;
  • Majel Barret som Christine Chapel: Skibets oversygeplejerske. Barrett, som spillede skibets overstyrmand i "The Cage" (Nummer 1), lagde også stemme til skibets computer;
  • Grace Lee Whitney som underofficer Janice Rand: Kaptajnens oppasser.

Nævneværdige gæsteoptrædener[redigér | rediger kildetekst]

  • Gary Lockwood og Sally Kellerman i "Where No Man Has Gone Before";
  • Diana Muldaur i "Return to Tomorrow" og "Is There in Truth No Beauty?";
  • Ricardo Montalbán som Khan Noonien Singh i "Space Need". Montalbán spillede også Khan i filmen Star Trek II: The Wrath of Khan;
  • Michael Ansara som klingonen Kang i "Day of the Dove". Ansara spillede også Kang i Deep Space Nine-afsnittet "Blood Oath" og Voyager-afsnittet "Flashback";
  • Michael Marshall i "The Ultimate Computer";
  • Julie Newmar i "Friday’s Child";
  • Kim Darby og Michael J. Pollard i "Miri";
  • Robert Lansing og Teri Garr i "Assignment: Earth";
  • William Windom i "The Doomsday Machine";
  • John Colicos som klingonen Kor i "Errand of Mercy". Colicos spillede også Kor i tre afsnit af Deep Space Nine;
  • Robert Walker Jr. i "Charlie X";
  • Lee Meriwether i "That Which Survives";
  • Roger C. Carmel i "Mudd’s Women" og "I, Mudd";
  • France Nuyen i "Elaan of Troyius". Nuyens optræden anses for at være den første af en vietnamesisk skuespiller på amerikansk tv;
  • Mark Lenard var den eneste skuespiller, som spillede hele tre ikke-menneskelige roller: En romulaner i "Balance of Terror", en klingon i filmen Stark Trek: The Motion Picture og Spocks far, Sarek, i "Journey to Babel". Lenard spillede også Sarek i Stark Trek III: The Seach for Spock, Stark Trek IV: The Voyage Home, Stark Trek VI: The Undiscovered Country og The Next Generation-afsnittet "Unification, Part 1";
  • Jane Wyatt som Spocks mor, Amanda Grayson, i "Journey to Babel". Wyatt spillede også Grayson i filmen Star Trek IV: The Voyage Home;
  • Glenn Corbett og Elinor Donahue i "Metamorphosis";
  • Elisha Cook Jr. i "Court Martial";
  • Nancy Kovack i "A Private Little War";
  • Vic Tayback i "A Piece of the Action";
  • Jeff Corey og Fred Williamson i "The Cloud Minders";
  • Barbara Bouchet og Warren Stevens i "By Any Other Name";
  • Michael Forest i "Who Mourns for Adonais?";
  • Charles Napier i "The Way to Eden";
  • Frank Gorshin og Lou Antonio i "Let That Be Your Last Battlefield";
  • Ted Cassidy og Sherry Jackson i "What Are Little Girls Made Of?" Cassidy spillede også den barbariske kriger i det oprindelige pilotafsnit "The Cage", og lagde desuden stemme til Balok-dukken i "The Corbomite Maneuver" og gornen i "Arena";
  • Mariette Hartley i "All Our Yesterdays";
  • Joan Collins i "The City on the Edge of Forever";
  • Celia Lovsky i "Amok Time";
  • David Soul i "The Apple";
  • James Gregory i "Dagger of the Mind";
  • Barbara Anderson i "The Conscience of the King";
  • James Daly i "Requiem for Methuselah";
  • Jill Ireland i "This Side of Paradise";
  • Melvin Balli i "And the Child Shall Lead";
  • Keye Luke og Yvonne Craig i "Whom Gods Destroy";
  • Michael Dunn i "Plato’s Stepchildren";
  • Clint Howard i "The Corbomite Maneuver";
  • Barbara Luna i "Mirror, Mirror";
  • David Opatoshu i "A Taste of the Armageddon";
  • Barbara Babcock i "A Taste of the Armageddon" og "Plato’s Stepchildren";
  • Morgan Woodward i "Dagger of the Mind" og "The Omega Glory";
  • Arnold Moss som den mystiske skuespiller Anton Karidian, der oprindeligt herskede som en tyrannisk guvernør over planeten Tarsus IV i "The Conscience of the King";
  • Marianna Hill i "Dagger of the Mind";
  • Joanne Linville i "The Enterprise Incident";
  • Louise Sorel i "Requiem for Methuselah";
  • John Fiedler i "Wolf in the Fold".

Afsnit[redigér | rediger kildetekst]

Nævneværdige afsnit[redigér | rediger kildetekst]

Adskillige publikationer har rangeret de bedste Star Trek-afsnit:

Rangering Entertainment Weekly (1995)[37] IGN (2012)[38] Newsweek (2016)[39] Hollywood.com (2015)[40]
1 "The City on the Edge of Forever" "The City on the Edge of Forever" "The Doomsday Machine" "The City on the Edge of Forever"
2 "Space Seed" "Balance of Terror" "Space Seed" "Arena"
3 "Mirror, Mirror" "Mirror, Mirror" "Mirror, Mirror" "Mirror, Mirror"
4 "The Doomsday Machine" "Space Seed" "The Trouble with Tribbles" "Balance of Terror"
5 "Amok Time" "The Trouble with Tribbles" "The Enterprise Incident" "Space Seed"
6 "The Devil in the Dark" "Where No Man Has Gone Before" "Journey of Babel" "Galileo Seven"
7 "The Trouble with Tribbles" "The Enemy Within" "Balance of Terror" "Amok Time"
8 "The Side of Paradise" "The Naked Time" "Arena" "Journey to Babel"
9 "The Enterprise Incident" "This Side of Paradise" "Amok Time" "The Doomsday Machine"
10 "Journey to Babel" "Arena" "The City on the Edge of Forever" "The Enterprise Incident"

Ud af ovenstående seksten afsnit, er hele ti – "Where No Man Has Gone Before", "The Enemy Within", "The Naked Time", "Balance of Terror", "Galileo Seven", "Arena", "Space Seed", "This Side of Paradise", "The Devil in the Dark" og "The City on the Edge of Forever" – fra Star Treks første sæson, mens fem – "Amok Time", "The Doomsday Machine", "Mirror, Mirror", "The Trouble with Tribbles" og "Journey to Babel" – er fra seriens anden sæson. Kun et afsnit – "The Enterprise Incident" – er fra den tredje sæson.

Kulturel indflydelse[redigér | rediger kildetekst]

Roddenberry var ifølge forfatteren Timothy Sandefur fra en generation der var tilhængere af "en venstreorienteret socialliberalisme, der troede på velstand, teknologiske fremskridt og universel medmenneskelighed". Han stod ifølge Sandefur i et modsætningsforhold[ikke i angivne kilde] til det såkaldte New Left, der anså "samfundets ondskab som en direkte konsekvens af ikke blot kapitalismen, men også teknologien og forstanden."[41]

Parodier[redigér | rediger kildetekst]

The Original Series er blevet parodieret adskillige gange i andre tv-programmer. Saturday Night Live har produceret to berømte sketcher, der parodierer den oprindelige Star Trek-serie: "The Last Voyage of the Starship Enterprise" fra 1976 og William Shatners egen "Get a life"-sketch fra 1986, hvor han gjorde grin med seriens trekkies-fans.[42] Den ti minutter lange "The Last Voyage of the Starship Enterprise" blev skrevet af Michael O'Donoghue. Den er ifølge trekmovie.com "en af de bedste Star Trek-parodier nogensinde".[42] TVSquad har beskrevet både Shatners "Get a life"-sketch og O'Donoghues "The Last Voyage of the Starship Enterprise" som to af de mest berømte Star Trek-parodier nogensinde.

Det canadiske komikerpar Wayne og Shuster parodierede Star Trek under navnet Star Schtick i slutningen af 1970'erne. En finsk parodiserie, Star Wreck, blev påbegyndt i 1992 og kulminerede med filmen Star Wreck: In the Pirkinning i 2005. Serien er frigivet under en Creative Commons-licens og kan derfor downloades frit og lovligt fra nettet.[43][44]

The Original Series er også blevet parodieret i The Simpsons, Family Guy og Futurama. Futurama-afsnittet "Where No Fan Has Gone Before" er af magasinet Wired blevet beskrevet som et "referencepunk" for Star Trek-fans.[45] Filmen Galaxy Quest fra 1999 omhandler en række skuespillere fra en gammel science fiction-serie, som bliver kidnappet af rumvæsener, der misforstår den fiktive serie som virkelighed.[46] Filmens karakterer er parodier på Star Trek-karakterer, og store dele af plottet gør grin med 1960'ernes tv-serier.

Fanproduktioner[redigér | rediger kildetekst]

Star Trek har inspireret mange fans til at producere deres egne Star Trek-historier, først og fremmet online. Mange af disse fanproduktioner omhandler besætningen fra The Original Series, heriblandt Star Trek: Phase II, der blev nomineret til en Hugo-pris og modtog støtte fra skuespillere såvel som manuskriptforfattere, som havde været involveret i den oprindelige tv-serie.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Epguides.com. "Star Trek (a Titles & Airdates Guide)." Epguides.com. Besøgt 22. oktober 2018.
  2. ^ a b Asherman, Allan. The Star Trek Compendium. New York: Simon & Schuster, 1981.
  3. ^ New York Times. "A First Showing for 'Star Trek' Pilot." New York Times, 22. juli 1986.
  4. ^ a b Okuda, Michael og Denise Okuda. Star Trek Chronology: The History of the Future. New York: Simon & Schuster, 1996.
  5. ^ a b Whitfield, Stephen og Gene Roddenberry. The Making of Star Trek. New York: Ballantine Books, 1968.
  6. ^ Roddenberry, Gene. "Star Trek." Arkiveret 12. maj 2016 hos Wayback Machine TV Writing. Besøgt 22. oktober 2018.
  7. ^ Okuda, Michael og Denise Okuda. The Star Trek Encyclopedia: A Reference to the Future. New York: Simon & Schuster, 1994.
  8. ^ Star Trek. "Enterprise, U.S.S" Arkiveret 12. juli 2010 hos Wayback Machine. Star Trek. Besøgt 22. oktober 2018.
  9. ^ "The Counter-Clock Incident." Star Trek: The Animated Series. Afsnit 6. Sæson 2. Paramount Television. 12. oktober 1974. NBC.
  10. ^ a b Star Trek History. "The Cage Page - Rare behind the scenes assets from Star Trek's first pilot." Arkiveret 17. februar 2015 hos Wayback Machine Star Trek History. Arkiveret 17. februar 2015 hos Wayback Machine Besøgt 22. oktober 2018.
  11. ^ a b Broscova, Hadassah R. L. "The "Reel" McCoy." The Dartmouth Class of 1953. Besøgt 22. oktober 2018.
  12. ^ Gottlieb, Meryl. "Lucille Ball is the reason we have 'Star Trek' — here's what happened." Business Insider, 8. juli 2016.
  13. ^ Pearson, Roberta og Máire Messenger Davies. Star Trek and American Television. Berkely: University of California Press, 2014. S. 21.
  14. ^ a b c d e f g Pearson, Roberta og Máire Messenger Davies og Michael Lowell. "The Little Program That Could: The Relationship Between NBC and Star Trek." NBC: America's Network. Berkely: University of California Press, 2007. S. 212–222.
  15. ^ Spiegel, Lee. "Nichelle Nichols on Having First Major Black Female TV Role And That First Interracial Kiss On 'Star Trek'." The Huffington Post, 6. februar 2012.
  16. ^ Faraci, Devin. "How Lucille Ball Made Star Trek Happen." Arkiveret 15. marts 2015 hos Wayback Machine Birth. Movies. Death. Arkiveret 8. november 2020 hos Wayback Machine Besøgt 22. oktober 2018.
  17. ^ Shatner, William. I'm Working on That : A Trek From Science Fiction to Science Fact. New York: Simon & Schuster, 2002.
  18. ^ a b c d e f Television Obscurities. "A Look at Star Trek." Television Obscurities. Besøgt 22. oktober 2018.
  19. ^ Millrod, Jack. "The Trek Continues." Pittsburgh Post-Gazette, 16. september 1996.
  20. ^ Gowran, Clay. "Nielsen Ratings Are Dim on New Shows." Chicago Tribune, 11. oktober 1966.
  21. ^ Gould, Jack. "How Does Your Favorite Rate? Maybe Higher Than You Think." New York Times, 16. oktober 1966.
  22. ^ Scheuer, Steven H. "TV Key Mailbag." The Morning Record, 20. februar 1967.
  23. ^ Pohl, Frederik. "More About Being Bad." Galaxy Science Fiction, 4. februar 1967.
  24. ^ a b c d e Pearson, Roberta og Niki Strange. "Cult Television as Digital Television's Cutting Edge." Television as Digital Media. Durham: Duke University Press, 2011. S. 105-13.
  25. ^ Thomas, Bob. "Roddenberry would like to leave 'Star Trek' behind." Williamson Daily News, 25. maj 1976.
  26. ^ a b Lowry, Cynthia. "TV Fans Save Space Ship Enterprise From Mothballs." Florence Times—Tri-Cities Daily, 29. marts 1968.
  27. ^ a b c Lowry, Cynthia. "One Network Goes 'Unconventional'." (Webside ikke længere tilgængelig) Nashua Telegraph, 17. januar 1968.
  28. ^ Conley, Rita. "Day-To-Day Fare Can Help People Cope With Life." (Webside ikke længere tilgængelig) Sarasota Herald-Tribune, 16. april 1972.
  29. ^ a b c Poe, Stephen Edward. A Vision of the Future: Star Trek Voyager. New York: Simon & Schuster, 1998. S. 138–139.
  30. ^ Solow, Herbert F. og Robert H. Justman. Inside Star Trek: The Real Story. New York: Simon & Schuster, 1997.
  31. ^ Page, Don. "'Star Trek' Lives Despite Taboos." Toledo Blade, 15. august 1968.
  32. ^ Michaud, Michael A. G. Reaching for the High Frontier: The American Pro-Space Movement, 1972–84. Santa Barbara: Praeger, 1986.
  33. ^ a b c Scott, Vernon. "Letters Can Save 'Star Trek'." The Press-Courier, 7. februar 1968.
  34. ^ Harrison, Scott. "'Star Trek' protest." Los Angeles Times, 25. april 2011.
  35. ^ a b Svetkey, Benjamin. "The 'Enterprise' turns 25." Arkiveret 10. september 2014 hos Wayback Machine Entertainment Weekly, 27. september 1991.
  36. ^ Gerrold, David. The World of Star Trek. New York: Ballantine Books, 1973.
  37. ^ Entertantment Weekly. "Star Trek: The Ultimate Trip Through the Galaxies." Entertainment Weekly Special Edition, 18. januar 1995.
  38. ^ IGN. "IGN's Top 10 Classic Star Trek Episodes". IGN. Besøgt 22. oktober 2018.
  39. ^ Baker, Tim. "The Top 10 Original Star Trek Episodes." Newsweek, 2. januar 2016.
  40. ^ Hollywood.com "Ranking All 79 'Star Trek: The Original Series' Episodes from Worst to Best."Hollywood.com. Besøgt 22. oktober 2018.
  41. ^ Sandefur, Timothy. "The Politics of Star Trek." Claremont Review of Books 15, 25. august 2015. "Roddenberry’s generation emerged from World War II committed to a liberalism that believed in prosperity, technological progress, and the universal humanity they hoped the United Nations would champion." (Bemærk at Sandefur er amerikaner, og som https://denstoredanske.lex.dk/liberalisme skriver: "I USA står liberalisme efter depressionen i 1930'erne for en venstreorienteret, socialliberal opfattelse, der lægger vægt på statens ansvar for de dårligst stillede.")
  42. ^ a b Pascale, Anthony. "Flashback to May 29, 1976 – Watch SNL's "The Last Voyage of the Starship Enterprise" Skit." TrekMovie.com. Besøgt 22. oktober 2018.
  43. ^ https://web.archive.org/web/20110106212409/http://starwreck.com/faq.php
  44. ^ https://web.archive.org/web/20120314091958/http://lame.lut.fi/starwreck/
  45. ^ Baker, Chris. "Videogames & Futurama, Part 1: Raiders of the Lost Arcade." Wired, 17. december 2007.
  46. ^ Lyall, Sarah. "To Boldly Go Where Shakespeare Calls." New York Times, 27. januar 2008.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Se citater fra
Star Trek: The Original Series
i engelsk Wikiquote.