Kapitalisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Den liberale teoretiker Adam Smith, der advokerede for en kapitalistisk samfundsmodel.

Kapitalisme (af latin: capitalis, afledt af caput: hoved, afledning: det engelske cap, som betyder "(én) person") refererer typisk til et økonomisk og socialt system i hvilket ejendomsretten til produktionsmidlerne (kapitalen) er privat og hvor arbejdskraft, goder og kapital handles i et marked. Overskuddet fra produktionen fordeles til ejere og investorer (kapitalister), mens det enkelte individ ejer sin egen arbejdskraft, som han derfor kan sælge til en arbejdsgiver. Kapitalisme forveksles ofte med liberalisme, der imidlertid er en politisk ideologi, hvorimod kapitalismen er et økonomisk system.

Kapitalismen bygger på et laissez faire-princip om et frit marked, hvor individerne kan udveksle varer og serviceydelser uden statens indblanding. Det varierer dog fra land til land i hvilken udstrækning markedet er frit. Mange kapitalistiske samfund er blandingsøkonomier, hvor der på den ene side eksisterer et relativt frit marked, men hvor dette reguleres på forskellig vis gennem lovgivningen. Modsætningen til kapitalisme er en ren planøkonomi. Centralt i den kapitalistiske styreform står teorien om udbud og efterspørgsel som mekanisme for regulering af produktion og priser, ligesom kapitalismen også bygger på en antagelse om knappe ressourcer; det er ikke muligt at tilfredsstille alle. I planøkonomien varetages denne regulering af staten, i sjældnere tilfælde af et føderalt rådssystem bestående af arbejdskollektiver.

Udbredelsen af kapitalismen tog fart i løbet af det 19. og 20. århundrede, således at den i dag er den dominerende samfundsøkonomiske model.

Andre -ismer[redigér | redigér wikikode]

Liberalister, konservative og anarko-kapitalister (højre-anarkister) anser privat ejendom som en forudsætning for samfundets eksistens og som et udtryk for et naturligt menneskeligt forhold til verden og naturressourcerne.

Socialister, kommunister og (venstre-)anarkister betragter privat ejendom kritisk, eftersom ismens ideologi anser besiddelse af ejendom som en grundlæggende uretfærdig forskelsbehandling, som opretholdes ved favorisering af visse mennesker fra statens side, eller gennem undertrykkelse.

Beskrivelse af kapitalismen[redigér | redigér wikikode]

Den ideologiske teoridannelse i et kapitalistisk samfund antager, at produktionen i et samfund koordineres gennem teorien om udbud og efterspørgsel. En sådan teori beskæftiger sig derfor med hvad der bliver produceret, af hvem og hvor meget. Som beskrevet ovenfor er kapitalismen forankret i den private ejendomsret. Dette stammer fra den engelsk filosof John Locke, som blandt andet beskæftigede sig med individet og ejendomsrettens bestemmelse. Ganske kort skrev Locke, at hvad mennesket producerer med sine hænder tilkommer det menneske, som producerede det [1]. Yderligere kan mennesket handle med producerede varer og sælge eller bytte disse i et ønsket forhold. At et samfund producerer varer og ydelser efter udbuds- og efterspørgselsteori fortæller os derfor, at individet selv har kontrol over hvad der produceres fordi individet selv ejer de producerede varer. Prisen på disse varer og ydelser fastsættes herefter på samme vist, det vil sige at individet selv bestemmer prisen for sine producerede varer. Jo mere korn bonden producerer per år desto mindre behøver bonden at tage for sit korn, da han har masser af korn at sælge. Omvendt vil det sige, at jo mindre korn en bonde producerer desto højere en pris på bonden tage for at få dækket sine omkostninger ved at producere kornet og samtidig have råd til at leve. Det kan så resultere i at hvis alle satte deres korn til salg på markedet så ville de komme frem til en pris som både køberne og sælgerne (bønderne) var tilfredse med. De vil alle komme frem til den samme pris, for ellers kunne en snu person jo købe kornet et sted for derefter at sælge det til en højere pris et andet sted på markedet. Som en modsætning hertil kunne et samfund beslutte at alt korn skal koste 2 kroner mindre end hvad de alle fandt frem til i fællesskab. Det kan f.eks. være fordi nogle forbrugere mener at kornet er relativt for dyrt i forhold til andre varer i samfundet. Det vil betyde at det nu er forbrugeren som fastsætter prisen og ikke forbrugeren og producenterne i fællesskab. Som resultat heraf vil bonden med meget korn tjene færre penge og den lille bonde måske slet ikke tjene nok penge til at kunne overleve. Den frie markedsøkonomi er økonomisk teori hvor udbuddet og efterspørgslen efter samfundets produkter og ydelser fastsættes af købere og sælgere i fællesskab.

Specielt Karl Marx var fortaler for afskaffelsen af den private ejendomsret til produktionsmidlerne, da Marx i sine teser antog, at denne del af ejendomsretten grundlæggende medfører udnyttelse og udbytning af arbejderklassen (lønmodtagere). I denne forbindelse beskrev Marx en kapitalist som et menneske, som ikke behøver udføre arbejde for at overleve, det vil sige, et menneske som udelukkende kan overleve på kapitalindkomst eller via ejerskab af f.eks. en fabrik, hvor lønmodtageren arbejder for vedkommende. [Kilde mangler]

Kapitalismeteoretikeren Michael L. Rothschild har i sin bog, "Bionomics", udtalt, at hvad vi kalder kapitalisme (eller fri markedsøkonomi) er ikke en "-isme", men et naturligt forekommende fænomen. Man behøver med andre ord ikke en ideologi for at opnå, hvad der forekommer én naturligt – uanset om det er indtagelse af føde, kønnet formering eller ejerskab til ting eller territorium. Ud fra denne betragtning er ejerskab således ikke "kun" et fænomen, men en forudsætning for et væsens eller en arts eksistens.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kapitalisme-kritiske synspunkter

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. To Afhandlinger om Statsstyre. Locke, John, 1689

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Michael L. Rothschild: Bionomics, 1. udgave 1990 ISBN 0-8050-1068-8

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: