Sufisme

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Sufisme er en betegnelse for islamisk mystik, en religiøs filosofi der udtrykker den kærlighed eller forbundenhed, som er mellem Allah og mennesket.^{[kilde mangler]} Der findes mange eksempler på islamisk mystik i islams guldalder ca. 900-1400.

Sufisme tror på mystik, spiritualitet og kærlighed, og begrebet står på tværs af ortodoksi/heterodoksi og shiisme/sunnisme.

Af shiittiske sufi ordener er Nurbakshiyya, Rifaiyya (delvis), Khaksar, Bektashiyya, Owaysiyya m.fl.

Af sunnittiske sufi ordener er Naqshbandiyya den mest kendte.

Sufi-ordener lægger oftest vægt på ihukommelse (dhikr) af Guds navn, og de foretager religiøse forsamlinger hvor de mediterer. Meditationen er tit ledsaget af rytme eller musik. Fx bruger halv-sufistiske ordener omkring Tyrkiet/Iran strengeinstrumenter (tanbur eller saz) til deres religiøse ceremonier, mens der blandt ordener i Indien bruges et slags harmonium.

Sufismens oprindelse diskuteres stadig. Mens nogle muslimer anser sufisme som noget, der er opstået senere, så sporer sufierne deres lære helt tilbage til Muhammad.^{[kilde mangler]} Som nogle islamiske lærde har udtryk det, var sufisme tidligere en realitet uden navn. Nogle muslimer som tilhængerne af salafismen/wahabismen benægter sufismens plads i traditionel islam.^{[kilde mangler]}

Af kendte sufier er Al-Halladj, Ibn al-Farid, Ibn al-Arabi og Jalal al-Din Rumi og Haji Bektash-i Wali, al-Ghazali, Abu al-Hasan al-Shadhili, Ibn 'Ata'illah, al-Junaid og Gohar Shahi.

Wikimedia Commons har medier relateret til: Sufisme

Eksterne links

• Sufisme – Islams esoteriske vej (Foredrag i Frihedsforum med Sherin Khankan – online video)