Sunnisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Searchtool.svg Eftersyn
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Broom icon.svg Denne artikel behøver tilrettelse af sproget.
Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencycklopædiske stil.
Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.
Broom icon.svg Der mangler kildehenvisninger i denne artikel.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Question book-4.svg

Sunnisme (eller sunni-islam, arabisk: سنّة) er den mest udbredte trostolkning indenfor islam.[1] Tilhængere af trostolkningen tiltales som sunnier, sunnimuslimer, sunnitter eller mere formelt Ahl al-Sunnah (bogstaveligt 'sædvanes folk', egl. fra Ahl us-Sunnah wa-l-Jamā‘ah, 'sædvanens og menighedens folk'). På verdensplan udgøre sunnier omtrent 70–80 procent af verdens muslimske befolkningstal.

Historie[redigér | redigér wikikode]

I den islamiske verden har politiske uenigheder ofte haft form af religiøse konflikter.[Kilde mangler] Det tidligste eksempel på dette var 30 år efter Muhammeds død. Det islamiske samfund havnede i en borgerkrig, som blev grundlaget for islams opdeling i tre retninger.[Kilde mangler] En vigtig grund til denne første borgerkrig var, at nogle oprørere i Irak og Egypten modsatte sig den tredje kalif og hans guvernører.[Kilde mangler] Efter at kaliffen var blevet dræbt, brød krigen ud i fuldt omfang mellem de forskellige grupper, der kæmpede om magten. Krigen endte med, at der blev skabt et nyt dynasti af kaliffer, der regerede fra Damaskus.

Fire grupper brød med hovedstrømningen blandt muslimerne i denne periode, to af dem med et trosgrundlag som ligner det, vi i dag kender fra sunnier. En af dem krævede, at attentatmændene, som havde dræbt den tredje kalif, skulle henrettes, og de blev kaldt shia (partisanerne) fra Uthman; den anden gruppe mente, at genoprettelsen af ro og orden var vigtigere, de blev kaldt shia af Ali. To andre grupper dukkede op som følge af konflikten. Khwarijgruppen mente at begge partisan-grupperne var vantro, mens Rawafidh, som var mere ekstreme partisaner, helt afskrev de tidligere kaliffer.

Doktriner[redigér | redigér wikikode]

Inden for sunnisme udgør de grundlæggende doktrin primært af forskellige ritualer. Disse betegnes oftest som 'søjler af religionen' eller 'de fem søjler' (arabisk: أركان الإسلام).

De fem søjler[redigér | redigér wikikode]

  1. Troserklæringen (shahadah)
  2. Bønnen (salah)
  3. Almissen (zakat)
  4. Fasten (sawm)
  5. Pilgrimsrejsen (hadj)

Sunnier ærer de seks trosartikler, som er velbeskrevet i anerkendte sunni (hadith) samlinger:[2]

De seks trosartikler[redigér | redigér wikikode]

  1. Enhed [af Gud] (tawhid)
  2. Englene (mala'ika)
  3. De hellige skrifter (kutub)
  4. Profeterne (nabi)
  5. Dommedagen (qiyâmah)
  6. Skæbne (qadr)

Sunnisme antal i udvalgte lande[redigér | redigér wikikode]

Sunnisme udgør en majoritet i de fleste islamiske lande.[Kilde mangler] Herunder er en oversigt over de største muslimske landes procentvise andel af sunnier:[Kilde mangler]

Teologi[redigér | redigér wikikode]

Grundlaget for sunnimuslimsk teologi[redigér | redigér wikikode]

Nogle af sunnierne baserer deres religion på Koranen og Profeten Muhammads Sunna.[Kilde mangler] Mange andre grupper hævder også at følge Koranen og Sunnaen, men forskellen mellem sunnimuslimer og andre grupper er, at sunnierne følger den historiske sunnimuslimske lære fra de sidste 1400 år for derigennem at forstå Koranen og Profetens Sunna.[Kilde mangler] Den traditionelle sunnimuslimske forståelse af Koranen og Sunna er baseret på tre skoler inden for den sunnimuslimske teologi: Ashari og Maturidi

Mange selvstændige teologiretninger er blev udledt fra den sunnimuslimske retning og har startet nye retninger inden for islam. Disse retninger inkluderer blandt andet Kharijiterne, Mu'taziliterne, Jahmiterne, Murjiterne, Qadarierne og Wahhabierne. Selvom nogle af disse grupper refererer til sig selv som værende Sunni, så anser majoriteten af Sunnimuslimerne ikke disse grupper for at være Sunnier, men snarere afvigere, pga. deres afvigelse i spørgsmål om grundlæggende doktriner. Eksempelvis fordømmes flere af disse grupper i klassiske teologiske Sunni værker, såsom al-'Aqida al-Tahawiyya af Imam Abu Ja'far al-Tahawi, et af de mest anerkendte og udbredte værker der opsummerer Sunni troslære.

De fire lovskoler (madhāhib), Hanafi, Maliki, Shafi´i og Hanbali, er til tider blevet misforstået som værende selvstændige religiøse retninger eller sekter. De fire lovretninger er baseret på fire tidlige islamiske lærdes teologiske arbejde: Abu Hanifa, Malik, Shafi'i, og Ahmed bin Hanbal. Disse lærde var blandt andet kendt for deres kundskaber i forbindelse med tolkninger af Koranen og de islamiske bud. De blev berømte for deres store indsigt i islamiske spørgsmål i de muslimske lande. De havde kun forskellige holdninger til mindre spørgsmål om anvendelsen af enkelte principper inden for den islamiske religion, og var på ingen måde i opposition til hinanden.[Kilde mangler] Rent faktisk var tre af de fire elever hos hinanden. Ahmed bin Hanbal var elev hos Shafi`i, som var elev hos Malik såvel somMuhammad ibn al-Hasan, elev til Imam Abu Hanifa.

Tasawwuf eller sufismen bliver af flertallet af sunnimuslimerne anset for at være en integreret del af sunni-islam. Sufismen står for de mere åndelige aspekter af sunnimuslimernes hverdagsliv. Nogle af de mest kendte sufi-retninger er Qadiri, Naqshbandi, Shadhili, Chishti og Rifa‘i. Palæstina (97%)

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Hvor Shiisme er den anden største trostolkning; opgjort i hele tal hvad (i kontekst af befolkningsgruppens i muslimske lande), tilkendegiver flertallet af muslimerne sig til sunnisme.
  2. Se bl.a. Sahih af Al-Muslim og al-Bukhari.
  3. Kilde: Islam i Azerbaijan på den engelske wikipedia
  4. Kilde: Islam i Lebanon på den engelske wikipedia