Halal

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Halal (ar. حلال halāl "tilladt") er et islamisk, arabisk ord for "tilladt", parallelt med det jødiske kosher. Brugen af ordet varierer mellem de arabisk-talende muslimske lande og de ikke-arabisk-talende muslimske lande.

Anvendelsen af ordet[redigér | redigér wikikode]

Halal har en generel anvendelse og en mere specifik anvendelse. I de arabisk-talende lande bruges ordet halal til at beskrive alt, hvad der er tilladt under islamisk lov, som en modsætning til haram; alt hvad der er forbudt. Dette omfatter adfærd, tale, påklædning og manerer.
Mashbooh anvendes om noget, hvis status er tvivlsom, hverken halal eller haram.

I de ikke-arabisktalende muslimske lande bruges ordet primært til at beskrive de muslimske madregler, specielt hvad angår kød og fjerkræ. Ordet bruges dog også i den bredere forstand i disse lande.

Halal inden for fødevarer[redigér | redigér wikikode]

En række fødevarer opfattes af muslimer som haram, dvs. forbudte; herunder blandt andet svinekød, blod, dyr slagtet i andet end Guds navn, ådsler, kødædende dyr (undtaget fisk og andre vandlevende dyr), insekter[1], krybdyr og alle giftstoffer (såsom alkohol[2]).

Den islamiske slagtemetode dhabiha er udledt fra islamisk tradition for at gøre kød halal. Det har fået øgenavnet "halalslagtning", og foregår ved at skære gennem halspulsåren, struben og spiserøret med et enkelt snit, for at få alt blodet ud af dyret, da det at spise blod specifikt er forbudt. Slagtningen af dyret er en religiøs, rituel handling, der indledes med ordene "I Allahs Navn, den Barmhjertige, den Nådige" (بِسْمِ اللهِ الرَّحْمنِ الرَّحِيمِ, bismillāh, i-rahman, i-rahīm). Ved halal-slagtning kan dyret bedøves når dette er muligt.[3] I øvrigt er der en række krav til slagtningen:

  • For at mindske smerten må dyret hverken føle sult eller tørst i tiden op til slagtningen.
  • Dyret bør håndteres med ro og venlighed for ikke at blive nervøst.
  • Andre dyr må ikke slagtes i dyrets nærvær.
  • Kniven skal være så skarp som overhovedet muligt, men må ikke skærpes i dyrets nærvær.
  • Snittet skal være hurtigt og præcist.
  • Strube og spiserør gennemskæres sammen med halspulsåren, men rygmarven må ikke beskadiges.

Derudover må man under ingen omstændigheder skære i dyret eller flå det, før de allersidste, naturlige krampetrækninger er ebbet ud.

Kritikken af halalslagtning har gået på, at dyrene ikke bedøves før slagtningen, hvilket ifølge kritikkerne skulle gøre det til en inhuman praksis. Muslimer hævder selv, at denne slagtemetode er mere ren og mere skånsom mod dyrene end vestlige slagtemetoder. Forsøg på Den Veterinære Højskole i Hannover viser i øvrigt, at bedøvelse med boltpistol forud for slagtning skulle være mere smertefuldt for dyrene end halalslagtningen selv er. Disse undersøgelser er dog snart 40 år gamle, og er tilbagevist i utallige rapporter. Senest en gennemarbejdet videnskabelig rapport, betalt af EU [4]. I 1980'erne tillod imamer fra Islamisk Kulturcenter i København, at dyr kunne bedøves med ikke penetrerende boltpistol inden slagtning, så en del af det kød, der sælges som "Halal" (tilladt) er slagtet på vilkår for dyrene, der svarer til den almindelige slagtning. [5]

Der er fire hovedproblemer for muslimer, der er bosiddende i ikke-muslimske lande. Det første er at finde spisesteder eller handlende, der sælger halal-slagtet kød. Det andet er tilstedeværelsen af svinekød i samme butikker som sælger halal-slagtet kød. Mens muslimerne selvfølgelig ikke køber dette kød, kan det skabe bekymring, om den samme kniv har været anvendt til både svinekødet og det halalslagtede kød. Det tredje er den udbredte brug af alkohol i flere retter, dette gælder især på restauranter, men også visse færdigretter kan indeholde alkohol. Endelig bliver mange fødevarer tilsat tilsætningsstoffer, der blandt andet kan være udvundet af gris.

Dyr skudt under jagt er, med mindre det er dyr der ikke er tilladt at spise, Halal. [6]

Halal og kosher[redigér | redigér wikikode]

Der er flere sammenhænge mellem halal-fødevarer og kosher-fødevarer. Som eksempler er svinekød ikke tilladt i hverken islam eller jødedommen, der er specifikke forskrifter for at slagte dyrene (f.eks. har begge bønner før selve slagtningen), begge religioner forbyder indtagelsen af blod, og selve slagteritualet, schæchtning, er nært beslægtet med halalslagtningen.

Der er dog også væsentlige forskelle. Indtagelsen af alkohol er ikke halal, mens kashrut ("at holde kosher") tillader moderat indtagelse af alkohol – der findes derfor også regler for kosher vinbrygning. Langt de fleste havdyr regnes for halal, mens kashrut forbyder indtagelse af skaldyr, bløddyr og visse fiskearter. Kashrut forbyder enhver sammenblanding mellem mælke- og kødprodukter, mens dette i islam er halal.

Koranens vers 5:5 erklærer, at fødevarer fra "Bogens folk" (et islamisk begreb for folk, der har modtaget hellige skrifter; dette inkluderer jøder, kristne og muslimer) kan betragtes som halal. Mange opfatter dette som tegn på, at fødevarereglerne i islam er tæt nok beslægtet med fødevarereglerne i jødedommen til, at muslimer kan spise kosherkød, hvis der ikke er tilgængeligt halalkød. Kosher-fødevarer, der indeholder alkohol, er dog stadig haram. Jødedommen accepterer imidlertid ikke halalkød som et alternativ til kosherkød.

Halalslagtning i Danmark[redigér | redigér wikikode]

I følge dansk lovgivning om slagtning og aflivning af dyr, skal de bedøves inden de slagtes. Dyr må ikke være ved bevidsthed, når de slagtes. I Danmark er der i øjeblikket ingen slagterier der har anmeldt, at de vil udføre halalslagtning af ubedøvede dyr. Altså stammer det danske halalkød fra dyr, der er bedøvet forud for slagtningen.[7] Men en stor del af det importerede oksekød man finder i handelen, er slagtet uden bedøvelse. Der er i Danmark ikke krav om mærkning af slagtemetode på kød. Det medfører at meget af det importerede kød er slagtet uden bedøvelse, på trods af, at det end ikke er mærket som halalslagtet [8]

En udførlig upartisk rapport, betalt af EU midler blev færdiggjort i 2010. Denne rapport konkluderer at halalslagtning uden bedøvelse, medfører betydelig smerte for dyr, i op til 4 minutter. Selv den type semihalalslagtning man bruger i nogle lande, hvor man bedøver umiddelbart efter at halssnittet er lagt, påfører dyret betydelig smerter. (se side 60). Desuden fastslår rapporten, at afblødningen af dyret, er den samme, om dyret er bedøvet før slagtning, eller ej. [4]

I mange EU-lande, er det meget almindeligt at slagte uden bedøvelse. I Danmark er det tilladt at slagte rituelt uden bedøvelse, men det skal anmeldes til veterinærmyndighederne først. I Belgien gælder det 75 procent af køerne, i Frankrig 41 procent og i Irland, som er et af de lande vi importerer mest oksekød fra, er det 34 procent. Det viser nye tal fra EU-Kommissionen. Birte Broberg fra Fødevarestyrelsen siger, at bedøvelsen gør en stor forskel, fra det øjeblik halsen bliver skåret over på dyret. Dyrene er ved bevidsthed, og føler målbar smerte i op til 4 minutter.

I følge Danish Meat Association, er slagtemetoden af fjerkræ nøjagtig den samme, uanset om det er halal eller ej. De slår fast, at det er en misforståelse, at fjerkræ ikke skulle blive bedøvet inden slagtningen, hvilket ikke er tilfældet, da det ville være et brud på lovgivningen.[9]

På landets største lammeslagteri ved Søndersø på Fyn, der er ejet af Dansk Lam, bliver dyrerne halalslagtet under fuld bedøvelse. Slagteriet regner med, at komme til at sidde på 50 pct. af markedet i Danmark.[10]

Det Dyreetiske Råd anbefaler nu, at man forbyder de rituelle slagtninger, hvor dyrene ikke bliver bedøvet, før man skærer halsen over. Dermed har rådet skiftet holdning i forhold til anbefalingen fra 1997.[11]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. Det harmløse farvestof E-120 er udvundet af kaktusskjoldlus og er haram og erstattes af syntetiske tjærefarvestoffer.
  2. Den udrikkelige variant propanol er dog godkendt til at svide fjerstubbe af fjerkræ.
  3. http://www.blog.okohalal.dk/#home
  4. 4,0 4,1 veterinary-concerns
  5. Islamisk Studiebogssamling – Islamisk etik
  6. Ruling on hunting with a rifle - islamqa.info
  7. Set på Dyrernes Beskyttelse's hjemmeside den 13. marts 2008.
  8. Vi spiser halalkød uden at vide det – Søndagsavisen
  9. Danish Meat Association: Halalslagtning
  10. Set på Landbrugsrådets hjemmeside den 13. marts 2008.
  11. Etisk råd ønsker forbud mod rituel slagtning | etik.dk

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]