Tamkanin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Kvinde med kanin.

Tamkaninen er det tredjemest populære kæledyr i Danmark. Den er let at renlighedstræne, så den kan gå frit indendørs, og den er et kælent og tillidsfuldt dyr, der dog ikke egner sig til små børn.

Tamkaninen stammer fra den europæiske vildkanin (Oryctolagus cuniculus), som er et meget socialt dyr. Kaninen er et kolonidyr, hvor hver kanin dog har sit eget territorium i form af en hule. Det er dog kun i parringssæsonen, at kaninerne vogter over eget territorium. I perioden udenfor parringssæsonen (juni til januar afhængig af klima) lever kaninerne tæt sammen og sover i en stor fælles hule i kolonien. Kaniner, der bliver neutraliseret, er ikke territoriale i samme grad som intakte kaniner, hvilket gør dem mere sociale og kælne.

Kaniner er altså både sociale og private dyr, hvilket komplicerer tingene når man vil genskabe det gode kaninliv i fangenskab. I hvert fald, hvis kaninerne holdes i små bure. Mange fraråder helt at have flere kaniner i samme indhegning, da flere kaniner sammen ofte resulterer i stressede kaniner, som forsager skader på hinanden, men er kaninerne neutraliserede er dette dog intet problem.

Kaniner kræver meget opmærksomhed og kan blive lige så kælne som alle andre kæledyr, hvorfor der bør bruges meget tid med kaninen, ikke mindst hvis den er alene. Udekaniner bør aldrig holdes alene, da kaninen vil mistrives.

Kaniner er lette at gøre tamme, men det er vigtigt, at du ikke løfter for meget på din kanin. Det kan gøre den sky. Mange burkaniner er også aggressive, fordi de bliver stresset af at blive holdt på for lidt plads. Det er også vigtigt, at du neutraliserer din kanin, da der ellers er risiko for adfærdsproblemer, i form af gnaveri, strinten, parringsadfærd og aggression. Alle kaniner uanset baggrund kan blive kæle og tamme, men det kræver, at du sætter tid af til den og respekterer, at kaniner skal have plads og ikke må løftes rundt på.

Størrelse på kaninbur[redigér | redigér wikikode]

I naturen bevæger en kanin sig dagligt på et areal på 2 tennisbaner. Kaniner er skabt til at være i bevægelse hele tiden. Undersøgelser har vist, at kaniner udvikler knogleskørhed i løbet af kun 6 måneder ved at sidde i et bur. Det er derfor meget vigtigt, at din kanin har rigeligt med plads at løbe på. Udover knogleskørhed kan kaniner også udvikle smertefulde knoglelidelser af at sidde for meget stille.

Dyreforsøg har også vist, at kaniner udvikler mentale forstyrrelser af at blive holdt i små bure. Nogle kaniner udviser steretyp adfærd (bider i tremmer, slikker overdrevent på saltsten, bider i deres poter, slikker pelsen af sig osv) ved at blive lukket i bur.

De fleste bure, der købes hos dyrehandlere, er for små. Dyrenes Beskyttelse anbefaler min. 9 m2 indhegning til udekaniner, mens Kaninhåndbogen anbefaler, at indekaniner bliver fritgående og altså ikke holdes i bur. Det er let at gøre en kanin fritgående, da de er meget renlige. Kaniner kan lære at bruge en kattebakke (hvis de er neutraliserede) i løbet af 2 dage. De vil ikke gnave unødigt i møbler og ledninger, hvis blot de har andre ting at gnave i. Da kaniner er meget sociale, keder de sig let, hvis de ikke har selskab i form af en anden kanin. To kaniner er derfor langt mindre destruktive end én kanin, der keder sig og savner selskab.

Tamkaninens historie[redigér | redigér wikikode]

kanin stegt

Man mener, at kaniner blev bragt til Danmark af katolske munke i den tidlige middelalder, da klostrene begyndte at skyde op rundt om i Danmark. De ældste spor af kaniner her i Danmark er nogle små knogler fundet på vikingeborgen Trelleborg. Man mener, at de er bragt hertil fra Frankrig som proviant af vikingerne.

Ca. 230 år senere ved man, at der levede kaniner på Orø, Sprogø og Amrum. Disse kaniner formodes at være opdrættet af mennesker og derefter sat ud i naturen i forbindelse med jagt. Med reformationen forsvandt munkene, men kaninerne blev. Det var mest de rige, der fik glæde af kaninerne, som primært blev brugt til jagt. Først i 1875 blev avlen mere målrettet. I 1895 blev Foreningen til Kaninavlernes Fremme (i dag Danmarks Kaninavlerforening) oprettet. Formålet med myndighedernes interesse for kaninavl var at få husmænd, småbrugere og jordløse landarbejdere til at holde kaniner – med selvforsyning af pels og slagtekød for øje.

Allerede i begyndelsen af 1900-tallet var det normalt at holde kaniner for kødets og pelsens skyld. Det var ikke kun ude på landet, men også i villahaver, at det blev almindeligt at se kaniner. I takt med supermarkedernes fremkost blev det dog unødvendigt at holde kaniner. Men i takt med de store kaniners forsvinden vandt de små kaniner indpas som kæledyr. Kaninen er i dag det 3. mest populære kæledyr.

Fodring af tamkanin[redigér | redigér wikikode]

Ca. 80 procent af alle sygdomme, der rammer kaniner skyldes fejlfodring og problemer med maven og tarmsystemet. Foder kan deles op i to forskellige grupper: kraftfoder og grovfoder.

Kraftfoder[redigér | redigér wikikode]

Kraftfoder er foderpiller, som indeholder stort set alt, en kanin behøver. Hvis man køber foderet i dyrehandlen, kan der være iblandet en masse usunde godbidder. Det er både usundt og unødvendigt. Det er tit muligt at købe foderpiller hos en kaninavler, som er sunde og gode for kaninen. Bemærk at foderpillerne skal gives i korrekt dosering. Kraftfoder er oprindeligt produceret udelukkende til opfedning af kødkaniner. Kødkaniner skal vokse hurtigt og tage hurtigt på i vægt, og derfor er kraftfoder ikke godt til kælekaniner, der hurtigt kan blive tykke af det. Desuden kan mange kaniner ikke tåle foderet og får løs mave af det.

Grovfoder[redigér | redigér wikikode]

Grovfoder er hø, grønt, græs og grene. Kaninen bør få græs og grønt hver dag, når årstiden er til det, samt frugt grene til at slibe tænderne. Der skal altid være adgang til hø, som bør være den primære foderkilde.

I modsætning til den gængse opfattelse bør kaniner ikke få mange gulerødder. Gulerødder indeholder et stort antal kalorier og bør derfor kun gives i små mængder, som en godbid maksimum et par gange om måneden.

Kål, selleri og broccoli bør gives hver dag, da de bidrager til at slibe tænderne.

Frugt er stærkt fedende for kaniner og bør slet ikke gives i det daglige, men bør anses som en slags lagkage.[1]

Kaninracer[redigér | redigér wikikode]

Der er i dag seks forskellige størrelser. Kæmperacer, store racer, mellemracer, små racer, dværgracer og racer med afvigende hårstruktur.

Kæmperace[redigér | redigér wikikode]

Belgisk kæmpe
Mindste vægt: 7 kg.
Belgisk kæmpe er den største af alle kaninracer og er en meget populær race. Belgisk kæmpe findes i alle ”kaninfarver”. Mange tror, at belgisk kæmpe er en fantastisk slagtekanin, men det er den ikke grundet dens kraftige knogler og en meget aflang krop.

Tysk kæmpescheke
Mindste vægt: 6 kg.
Tysk kæmpescheke er nok skabt på grundlag af den tyske landkanin og belgisk kæmpe. Grundfarven er altid hvid, men tegningen findes i mange farver.

Store racer[redigér | redigér wikikode]

Fransk vædder
Mindste vægt: 5,5 kg
Fransk vædder er det næstbedste slagtedyr i kaninverdenen (hvid land er det bedste og ligger på en førsteplads). Man mener, at fransk vædder opstod i Frankrig som følge af mutation (ændring i genetisk arvemateriale) i slutningen af 1700-tallet.

Stor chinchilla
Mindste vægt: 4,6 kg.
Stor chinchilla findes også i lille race, som sjovt nok hedder lille chinchilla. Den store chinchillas farve er blevet til pga. mutation (ændring i genetisk arvemateriale) i et farvegen på en vildtfarvet belgisk kæmpe. Altså var de brune farvegener muteret til hvide farvegener.

Mellemracer[redigér | redigér wikikode]

Rex
Mindste vægt: 2,5 kg.
Rex er en helt enestående race, da pelsen er helt plysblød pga. de manglende dækhår. Rex har været blandt verdens mest populære kaniner, og avlsdyrene har været helt oppe i 1000 kr.

Angora
Mindste vægt: 3,5 kg.
Angora er ikke kun et racenavn, men det er også et begreb, fordi navnet er knyttet til en række arter med lang pels. Angorakaninen holdes for det meste pga. dens meget fine pels.

Hvid landkanin
Mindste vægt: 3,8 kg.
Hvid land er en krydsning mellem den vildtlevende Danske kanin, og den Hvid Belgisk kanin, samt Danmarks National kanin, den har gennem årene haft en helt utrolig betydning for produktionen af slagtekaniner i Danmark. Den hvide danske landkanin er albino. Det betyder, at den er helt hvid med røde øjne. Racen er frugtbar, og den vokser forholdsvis hurtigt. Hvid Dansk Land er i skrivende stund (2012) Sjælden.

Små racer[redigér | redigér wikikode]

Lille sølv
Ideal vægt: 2,5 kg-3,2 kg
Lille sølv er en af verdens ældste racer og siges at være kendt fra før Kristi fødsel. Det helt unikke sølvskær er racens kendetegn. Man ved ikke, hvordan racen er kommet til Danmark, men det mest sandsynlige er, at vi har fået den fra Tyskland.

Hollænder
Ideal vægt: 2,5-3,2 kg.
Hollænder kom til Danmark i 1900. Den er hvid med markante farvede aftegninger. Det er en populær kælekanin, da den er venlig, rolig og kælen. Den er velegnet til kaninhop.

Russer
Ideal vægt: 2,2-2,6 kg.
Russeren er en meget lille og meget gammel race. Russeren har MANGE navne blandt andet kinesisk- sibirisk- og afrikansk kanin. Navnet windsorkanin ses også engang imellem. Englænderne kalder racen for himalayan. Grundfarven er altid hvid, men tegningerne er godkendt i flere farver

Dværgracer[redigér | redigér wikikode]

Dværgvædder
Idealvægt: 1,9 kg – og lavere.
Dværgvædderen er den næstmindste af alle kaninracer. Dværgvædderen blev skabt af Adrian de Cock, som i 1950 ønskede at skabe en dværgrace ud af den største kaninrace i verden, Belgisk kæmpe. Det lykkedes i 1964. En populær race blandt børnefamilier og er den race som egner sig bedst til kaninhop.

Hermelin
Idealvægt: 1,3 kg og lavere
Hermelinen er verdens mindste kaninrace. Den mindste hermelin, der er registreret, vejede under 300 gram.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. "Sådan fodrer du din kanin". vorupdyrehospital.dk.. 2. januar, 2014. http://vorupdyrehospital.dk/blog/saadan-fodrer-du-din-kanin. Hentet 11. juni, 2014. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Broom icon.svg Der mangler kildehenvisninger i denne artikel.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Question book-4.svg