Tamkanin
Tamkaninen er det tredjemest populære kæledyr i Danmark. Den er let at renlighedstræne, så den kan gå frit indendørs, og den er et kælent og tillidsfuldt dyr, der dog ikke egner sig til små børn.
Tamkaninen stammer fra den europæiske vildkanin (Oryctolagus cuniculus), som er et meget socialt dyr. Kaninen er et kolonidyr, hvor hver kanin dog har sit eget territorium. Kaniner er altså både sociale og private dyr, hvilket komplicere tingenede når man vil genskabe det gode kaninliv i fangenskab. Mange fraråder helt at have flere kaniner i samme indhegning, da flere kaniner sammen ofte resulterer i stressede kaniner, som forsager skader på hinanden. Kaniner kræver dog samtidigt meget opmærksomhed og kan blive lige så kælne som alle andre kæledyr, hvorfor der bør bruges meget tid kaninen ikke mindst hvis den er allende, hvis man anskaffer sig en kanin. Husk på altid at købe kaninerne fra en avler, hvor du har mulighed for i hvert fald at kunne se forældre og muligvis søskende. En stor del af kaninens væremåde er arvelig, hvorfor det er vigtigt fra starten at vælge en kanin, der passer til dig i væremåden. Kaninerne kan ændre væremåde, når de kommer i teenagealderen, hvilket også er en af de vigtige årsager til, at det er meget vigtigt at se kaninens familie.
Indholdsfortegnelse |
Tamkaninens historie[redigér]
Man mener, at kaniner blev bragt til Danmark af katolske munke i den tidlige middelalder, da klostrene begyndte at skyde op rundt om i Danmark. De ældste spor af kaniner her i Danmark er nogle små knogler fundet på vikingeborgen Trelleborg. Man mener, at de er bragt hertil fra Frankrig som proviant af vikingerne.
Ca. 230 år senere ved man, at der levede kaniner på Orø, Sprogø og Amrum. Disse kaniner formodes at være opdrættet af mennesker og derefter sat ud i naturen i forbindelse med jagt. Med reformationen forsvandt munkene, men kaninerne blev. Det var mest de rige, der fik glæde af kaninerne, som primært blev brugt til jagt. Først i 1875 blev avlen mere målrettet. I 1895 blev Foreningen til Kaninavlernes Fremme (i dag Danmarks Kaninavlerforening) oprettet. Formålet med myndighedernes interesse for kaninavl var at få husmænd, småbrugere og jordløse landarbejdere til at holde kaniner – med selvforsyning af pels og slagtekød for øje.
Allerede i begyndelsen af 1900-tallet var det normalt at holde kaniner for kødets og pelsens skyld. Det var ikke kun ude på landet, men også i villahaver, at det blev almindeligt at se kaniner. I takt med supermarkedernes fremkost blev det dog unødvendigt at holde kaniner. Men i takt med de store kaniners forsvinden vandt de små kaniner indpas som kæledyr. Kaninen er i dag det 3. mest populære kæledyr.
Fodring af tamkanin[redigér]
Ca. 80 procent af alle sygdomme, der rammer kaniner skyldes fejlfodring og problemer med maven og tarmsystemet. Foder kan deles op i to forskellige grupper: kraftfoder og grovfoder.
Kraftfoder[redigér]
Kraftfoder er foderpiller, som indeholder stort set alt, en kanin behøver. Hvis man køber foderet i dyrehandlen, kan der være iblandet en masse usunde godbidder. Det er både usundt og unødvendigt. Det er tit muligt at købe foderpiller hos en kaninavler, som er sunde og gode for kaninen. Bemærk at foderpillerne skal gives i korrekt dosering. Kraftfoder er oprindeligt produceret udelukkende til opfedning af kødkaniner. Kødkaniner skal vokse hurtigt og tage hurtigt på i vægt, og derfor er kraftfoder ikke godt til kælekaniner, der hurtigt kan blive tykke af det. Desuden kan mange kaniner ikke tåle foderet og får løs mave af det.
Grovfoder[redigér]
Grovfoder er hø, grønt, græs og grene. Kaninen bør få græs og grønt hver dag, når årstiden er til det, samt frugt grene til at slibe tænderne. Der skal altid være adgang til hø, som bør være den primære foderkilde.
I modsætning til den gængse opfattelse bør kaniner ikke få mange gulerødder. Gulerødder indeholder et stort antal kalorier og bør derfor kun gives i små mængder, som en godbid maksimum et par gange om måneden.
Kål, selleri og broccoli bør gives hver dag, da de bidrager til at slibe tænderne.
Frugt er stærkt fedende for kaniner og bør slet ikke gives i det daglige, men bør anses som en slags lagkage. [1]
Kaninracer[redigér]
Der er i dag seks forskellige størrelser. Kæmperacer, store racer, mellemracer, små racer, dværgracer og racer med afvigende hårstruktur.
Kæmperace[redigér]
Belgisk kæmpe
Mindste vægt: 7 kg.
Belgisk kæmpe er den største af alle kaninracer og er en meget populær race. Belgisk kæmpe findes i alle ”kaninfarver”. Mange tror, at belgisk kæmpe er en fantastisk slagtekanin, men det er den ikke grundet dens kraftige knogler og en meget aflang krop.
Tysk kæmpescheke
Mindste vægt: 6 kg.
Tysk kæmpescheke er nok skabt på grundlag af den tyske landkanin og belgisk kæmpe. Grundfarven er altid hvid, men tegningen findes i mange farver.
Store racer[redigér]
Fransk vædder
Mindste vægt: 5,5 kg
Fransk vædder er det næstbedste slagtedyr i kaninverdenen (hvid land er det bedste og ligger på en førsteplads). Man mener, at fransk vædder opstod i Frankrig som følge af mutation (ændring i genetisk arvemateriale) i slutningen af 1700-tallet.
Stor chinchilla
Mindste vægt: 4,6 kg.
Stor chinchilla findes også i lille race, som sjovt nok hedder lille chinchilla. Den store chinchillas farve er blevet til pga. mutation (ændring i genetisk arvemateriale) i et farvegen på en vildtfarvet belgisk kæmpe. Altså var de brune farvegener muteret til hvide farvegener.
Mellemracer[redigér]
Rex
Mindste vægt: 2,5 kg.
Rex er en helt enestående race, da pelsen er helt plysblød pga. de manglende dækhår. Rex har været blandt verdens mest populære kaniner, og avlsdyrene har været helt oppe i 1000 kr.
Angora
Mindste vægt: 3,5 kg.
Angora er ikke kun et racenavn, men det er også et begreb, fordi navnet er knyttet til en række arter med lang pels. Angorakaninen holdes for det meste pga. dens meget fine pels.
Hvid landkanin
Mindste vægt: 3,8 kg.
Hvid land er en krydsning mellem den vildtlevende Danske kanin, og den Hvid Belgisk kanin, samt Danmarks National kanin, den har gennem årene haft en helt utrolig betydning for produktionen af slagtekaniner i Danmark. Den hvide danske landkanin er albino. Det betyder, at den er helt hvid med røde øjne. Racen er frugtbar, og den vokser forholdsvis hurtigt. Hvid Dansk Land er i skrivende stund (2012) Sjælden.
Små racer[redigér]
Lille sølv
Ideal vægt: 2,5 kg-3,2 kg
Lille sølv er en af verdens ældste racer og siges at være kendt fra før Kristi fødsel. Det helt unikke sølvskær er racens kendetegn. Man ved ikke, hvordan racen er kommet til Danmark, men det mest sandsynlige er, at vi har fået den fra Tyskland.
Hollænder
Ideal vægt: 2,5-3,2 kg.
Hollænder kom til Danmark i 1900. Den er hvid med markante farvede aftegninger. Det er en populær kælekanin, da den er venlig, rolig og kælen. Den er velegnet til kaninhop.
Russer
Ideal vægt: 2,2-2,6 kg.
Russeren er en meget lille og meget gammel race. Russeren har MANGE navne blandt andet kinesisk- sibirisk- og afrikansk kanin. Navnet windsorkanin ses også engang imellem. Englænderne kalder racen for himalayan. Grundfarven er altid hvid, men tegningerne er godkendt i flere farver
Dværgracer[redigér]
Dværgvædder
Idealvægt: 1,9 kg – og lavere.
Dværgvædderen er den næstmindste af alle kaninracer. Dværgvædderen blev skabt af Adrian de Cock, som i 1950 ønskede at skabe en dværgrace ud af den største kaninrace i verden, Belgisk kæmpe. Det lykkedes i 1964. En populær race blandt børnefamilier.
Hermelin
Idealvægt: 1,3 kg og lavere
Hermelinen er verdens mindste kaninrace. Den mindste hermelin, der er registreret, vejede under 300 gram.
Eksterne henvisninger[redigér]
