Orø

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Orø i januar 2010
Orø (Sjælland)
Orø
Orø
Orøs beliggenhed


Orø er en ø på godt 14 km², der er beliggende inderst i Isefjorden. Øen er en af de 27 småøer der har sluttet sig sammen i Sammenslutningen af danske småøer.[1]

På øen, som har 867 indbyggere[2], ligger fire byer: Bybjerg, Brønde, Gamløse og Næsby, og der er omkring 1200 sommerhuse på øen.

Orø var indtil kommunalreformen i 1970 en selvstændig sognekommune i Holbæk Amt men er i dag en del af Holbæk Kommune. Orø har Dagli' Brugsen, postbutik, kro, egen læge og skole til og med 6. klassetrin.[3]

Man kommer til Orø med færge fra Holbæk til Brønde (30 min) eller med kabelfærge fra Hammer Bakke i Hornsherred over Østreløb (6 min).

Øens navn[redigér | redigér wikikode]

I Valdemars Jordebog skrevet Wartherø, i 1320 Worthærøø. Når forleddet står i pluralis, kan det tyde på, al øen har haft mere end eet worth, og den synes virkelig at have haft to. Orø deler Isefjorden i to bredninger, Yderbredningen og Inderbredningen, indbyrdes forbundne ved to smalle sejlløb, Vesterløbet og Østerløbet. Ved det førstnævnte ligger Børrehoved, ved det sidstnævnte Børreklak.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Medens man i vore dage intet kender til et anlæg på Børrehoved, er Børreklak navn på en i 1870-71 totalt sløjfet halvkredsvold med foranliggende grav, åben ud imod den stejle fjordbrink og omsluttende en flade på kun ca. 9 x 7,5 m, altså lige stor nok til at kunne rumme et lille tårn, men heller ikke mere.

Øen har altså haft to anlæg, af hvilke det ene, Børreklak, sandsynligvis har rummet et primitivt vagttårn af tømmer (munkesten vides ikke at være fundet under rydningen, derimod lå der tømmer i graven), medens karakteren af anlægget på Børrehoved ikke kendes, da det må være blevet jævnet længe før mands minde. Fra disse to punkter har begge sejlløb kunnet holdes under kontrol og faresignaler gives dels til Tuse herred i vest, dels til Hornsherred i øst. Isefjorden må have fungeret som en meget vigtig indfaldsport til de vest- og midtsjællandske bygder.

Sprogø blev der også bygget tårn, da Knud fik sit ombud, og til ca. 1160, da Valdemar byggede det antagelig sidste vagttårn: »Castellum in Sproga«, som der står på blypladen i hans grav.

Rejseskildringer[redigér | redigér wikikode]

Orø kabelfærge ved Hammerbakke.
Færgen M/F Orø sejler mellem Holbæk Havn og Orø Havn. Overfartstiden er cirka 30 minutter.

Maria Christine Bojesen, Rejse igjennem Danmark Levins Forlag, København 1856 beretter i en rejseskildring fra 1856 om livet og historien på øen:

”Midt i Issefjorden, i den Deel af den, der ligger imellem Lammefjorden og Holbek Fjord, findes Ourø, en sund og frugtbar lille Ø, der har adskillige gode Kilder; disses Vande blive imidlertid lige saa lidet benyttede som Styrkemidler, som Landets mangfoldige andre rige Kildevæld blive det; kun St. Hansaften driver Overtroen Folk til dem. Dronning Margrethe (I) skal have havt et Lystslot på Øen, af hvilket der endnu findes Spor i en Høj ved Kirken, der kaldes Steenbjerg; også er det bleven forudsat, at Eskilds Kloster kan have staaet der, og ikke paaa den lille Ø i Roskildefjord, der bærer Navn efter Erkebiskoppen. Ourø havde i Middelalderen Ord for at være fuld af Røvere, og Røverborgen skal have staaet der, hvor der endnu findes nogle Ruiner, som kaldes „Burre". Men Røvere, ja det var jo paa en Maade de fleste af vort Fødelands Beboere i tidligere Dage; Sørøvere, der droge ud paa Tog og havde deres Boliger paa Pynterne af de mange Landtunger, der til alle Sider løbe ud i Havet og kaldes Næsser, og hvis Beboere kaldtes Næssekonger eller Næssegrever.

På Ourø skal Præsten og Sognefogden have nogle Forrettigheder, fordi de i Svenskekrigen under Frederik den Tredie frelste Øboernes Liv. Der var nemlig en fjendtlig Høvedsmand, der havde indtaget Øen og gjorde sig til af, at hans Konge havde lovet ham den, når Krigen var til Ende, og Bønderne skulde saa ikke komme til at prale af, at han førte for mildt et Herredømme.

Af Frygt for den Tid, der blev spaaet dem, faldt Nogle paa at slaae ham ihjel, og nedgravede hemmeligt hans Lig, hvorpaa de flygtede bort fra Øen. Men da Karl X Gustav fik denne Udaad at høre, bød han, at alle Mænd paa Øen skulde springe over Klingen; Præsten og Sognefogden afværgede imidlertid ulykken, ved at lade sig føre frem for den svenske konge, der laa for Kalundborg og da tale Øboernes Sag saa kraftigt, at kongen tilbagekaldte den udtalte Straffedom. Siden, da Landet havde faaet Fred, og kong Frederik fik Nys om Sagen, gav han Talsmændene noget Jordegods og adskillige Rettigheder, som de efterlevende fremdeles have beholdt.”[4][5]

Seværdigheder[redigér | redigér wikikode]

På Orø findes to nationale seværdigheder: Orø Kirke og Orø Museum eller Orø Minder som den også kaldes, der har samlinger af effekter fra øens bondeliv samt et stort lokalarkiv.[6]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Sammenslutningen af danske småøer
  2. Danmarks Statistik, data for 2011
  3. Orø – på Sammenslutningen af danske småøer
  4. Maria Christine Bojesen: Rejse igjennem Danmark Levins Forlag, København, 1856, s. 186-187 [1] (indscannet af University of Michigan / Google Books)
  5. VILH. LA COUR: Om studiet af vore danske voldsteder . Historisk tidsskrift (1963-66)
  6. Danmarks nationale severdigheder – et leksikon, Øerne, Danmarks Naturfredningsforening, side 116, ISBN 87-14-20177-1

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 55° 46′ N, 11° 49′ Ø