Tikhon Khrennikov
| Tikhon Khrennikov | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
28. maj 1913  Jelets, Lipetsk oblast, Rusland |
| Død |
14. august 2007 (94 år) Moskva, Rusland |
| Politisk parti |
Sovjetunionens Kommunistiske Parti |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Moskva musikkonservatorium (til 1936), Gnessin statsmusikkollegium (til 1932) |
| Elev af |
Vissarion Sjebalin |
| Medlem af |
Akademie der Künste der DDR, Sovjetunionens komponistforening |
| Beskæftigelse |
Musikkritiker, musikolog, universitetsunderviser, koreograf, komponist, pianist, politiker |
| Deltog i |
22. kongres af det Kommunistiske Parti i Sovjetunionen |
| Arbejdsgiver |
Moskva musikkonservatorium |
| Genre |
Strygekvartet, sonate, opera, ballet, symfoni med flere |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Medaljen for forsvaret af Moskva, Medaljen "For styrkelse af det militære samarbejde", Medalje "For tappert arbejde under den Store Fædrelandskrig 1941 til 1945"., Polens kulturfortjenstmedalje, Leninordenen med flere |
| Signatur | |
 | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Tikhon Nikolajevitj Khrennikov (russisk: Тихон Николаевич Хренников , født 10. juni 1913 i Jelets, Det Russiske Kejserrige, død 14. august 2007 i Moskva, Rusland) var en russisk komponist og pianist. Han var leder af sammenslutningen af sovjetiske komponister i 43 år. Han studerede på Moskva musikkonservatorium under Vissarion Sjebalin. Som komponist var han nationalsindet, og komponerede tre symfonier, orkesterværker, klaverkoncerter og operaer.
Kommunistpartiet foretrak russiske folkeviser, sangbare melodier og kompositioner med politisk korrekt indhold. Khrennikov huskes for sit jerngreb om musiklivet i Sovjetunionen fra Stalin til Gorbatjov, og sin agitation mod komponister, der skrev musik med moderne tendenser. Først gik det ud over Sjostakovitj og Alfred Schnittke. Efter krigen huskes Khrennikov for sine voldsomme udfald mod andre ledende sovjetiske komponister som Sergej Prokofjev og Dmitrij Kabalevskij i den såkaldte Sjdanovsjtjina(Sdjanov doktrinen),[1] den statlige renselse af sovjetisk kulturliv i årene 1946-48, opkaldt efter Andrej Sjdanov.[2]
Efter Sovjetunionens fald fremstillede han sig imidlertid som et offer for regimet. Men hans knæfald for Stalin var ikke glemt, og da Khrennikov i 1980 besøgte Norge som solist ved Oslo filharmoniske orkester, blev boykotaktionen mod ham vurderet som vellykket. Kun 300 publikummere var fremmødt, selv om koncertsalen i Oslo havde plads til 1.600.[3]
Udvalgte værker[redigér | rediger kildetekst]
- Symfoni nr. 1 (1933–1935) - for orkester
- Symfoni nr. 2 (1940–1942, rev. 1944) - for orkester
- Symfoni nr. 3 (1973) - for orkester
- Klaverkoncert nr. 1 (1932-1933) - for klaver og orkester
- Klaverkoncert nr. 2 (1971) - for klaver og orkester
- Klaverkoncert nr. 3 (1983) - for klaver og orkester
- Klaverkoncert nr. 4 (1991) - for klaver, slagtøj og strygeorkester
Noter[redigér | rediger kildetekst]
- ^ https://www.theguardian.com/news/2007/sep/19/guardianobituaries.russia
- ^ http://soviethistory.msu.edu/1947-2/zhdanov/
- ^ "Vellykket boykot", Bergens Tidende 12. december 1980
 | Spire |  |