Sergej Prokofjev

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Sergej Prokofjev i New York, 1918
Frimærke fra Sovjetunionen udgivet i anledning af 100-årsdagen for Prokofjevs fødsel (1991)

Sergej Sergejevitj Prokofjev (27. april 18915. marts 1953) var en russisk komponist af klassisk musik. Fra 1918 til 1932 levede han for det meste i Frankrig.

Liv[redigér | redigér wikikode]

Sergej Sergejevitsj Prokofjev blev født i Sontsovka (nåværende Krasne i Donetsk oblast), Ukraina som enebarn. Hans mor var pianist, og hans far en relativt velstående jordbrugsingenør.

Prokofjev kom ind på konservatoriet i St. Petersburg i 1904, som trettenårig. Allerede som sekstenårig i 1907 skrev Prokofjev sin første pianosonate. I 1912 blev hans første pianokoncert fremført.

I 1916-17 skrev Prokofjev sin første symfoni. Denne var inspireret af symfonierne af østrigeren Joseph Haydn, og fik navnet "Den klassiske". Denne symfoni blev en stor succes, og regnes i dag blandt Prokofjevs mest kendte værker.

Prokofjev forlod Rusland lige efter Den russiske revolution. Efter et kort ophold i Japan drog han videre til USA og Europa (Tyskland og Frankrig). Hans eksil havde dog ikke politiske årsager men kunstneriske: han anså, at uroen efter revolutionen ikke gav ham den arbejdsro, han havde behov for[1]). Først i 1936 vendte han tilbage til et Stalin-styret Sovjet. Det er uklart hvorfor, Prokofjev valgte at vende tilbage til hjemlandet, og han opgav selv hjemve som den vigtigste årsag.

Prokofjev var en usædvanlig mangesidig komponist og komponerede inden for de fleste genrer: både operaer, balletter, oratorier, filmmusik, symfonier, kammermusik, sonater og koncerter. Han studerede komposition hos blandt andre Rimskij-Korsakov ved konservatoriet i St. Petersburg. Prokofjev var desuden kendt som en fremragende pianist og blev belønnet med førstepræmie i klaverspil ved konservatoriet, da han fremførte sin klaverkoncert nr. 1.

Fra kadancen til første sats i Prokofjevs koncert for klaver og orkester nr. 2

. Prokofjev skrev en række dagbøger og et betydelig selvbiografisk materiale. Han skrev selv historien til «Peter og ulven». Han underviste i komposition.

I 1941 måtte Prokofjev forlade sin spanskfødte kone Lina, da det blev forbudt for sovjetiske borgere at være gift med udlændinge. Lina blev senere sendt til Sibirien, anklaget for "spionage". Hun blev dømt til 20 års fængsel, men efter Stalins død blev hun frigivet og udvist fra Sovjetunionen. Prokofjev blev gift igen med Mira Mendelson.

I 1944 kom Prokofjev med sin 5. symfoni. Denne er sammen med den første symfoni højdepunkter blandt Prokofjevs symfonier. Disse to værker er imidlertid temmelig forskellige, der den første er et lille og "enkelt" værk er den femte et værk af en helt anden skala.

De sidste år af sit liv var Prokofjev stærkt plaget af dårligt helbred. Fra og med 1948 blev han desuden udsat for stærk kritik fra de stalinistiske kulturmyndigheders side og blandt andet beskyldt for formalisme. Til trods for dette lykkedes det ham at skabe nogen af sine bedste værker, som f.eks. Sinfonia Concertante (for cello og orkester) og balletten "Stenblomsten".

Musik[redigér | redigér wikikode]

Prokofjev har bl.a. komponeret:

  • Otte operaer, fx: Kærligheden til de tre appelsiner, Krig og fred.
  • Syv balletter, fx: Romeo og Julie opus 64 (1936), Askepot, Den fortabte søn.
  • Syv symfonier, fx: Symfoni nr. 1 opus 25 (1917), Klaverkoncert nr. 3 opus 26 (1921).
  • Filmmusik, f.eks.: Løjtnant Kisje, som han omskrev til en orkestersuite, opus 60 (1934),

Værkfortegnelse (ufuldstændig)[redigér | redigér wikikode]

  • 1912 – Klaverkoncert nr 1 Dess-dur, op.10
  • 1913 – Klaverkoncert nr 2 g-moll, op.16
  • 1916 – Klassisk symfoni, op.25
  • 1919 – Den brændende engel, opera
  • 1921 – Klaverkoncert nr 3 C-dur, op.26
  • 1926 – Kærligheden til de tre apelsiner, opera og svite
  • 1928 – Den fortabte sonen, ballet
  • 1931 – Klaverkoncert nr 4 Bb-dur, op.53 (for venstrehåndet pianist – bestilt af Paul Wittgenstein)
  • 1931 – Klaverkoncert nr 5 G-dur, op.55
  • 1935 – Musik for børn, 12 pianostykker
  • 1936 – Romeo og Julia, ballet
  • 1936 – Peter og ulven, symfonisk saga
  • 1938 – Alexander Nevsky, filmmusik
  • 1944 – Askepot, ballet
  • 1946 – Ivan den skrækkelige, filmmusik
  • 1948-1953 - Stenblomsten, ballet
  • 1952 – Krig og fred, opera

Hans mest kendte musikstykker er formentlig Peter og Ulven, som er et musikalsk eventyr, lavet med det formål at lære børn instrumenterne at kende, Romeo og Julie, hans violinkoncerter samt Symphonie Classique.

Afledt inspiration[redigér | redigér wikikode]

Fra den rytmiske musik vil mange kende Prokofjev fra et arrangement af Gordon Sumner, kaldet Sting, der satte tekst til, arrangerede og fremførte et tema fra Prokofjevs Løjtnant Kisje under titlen Russians. Også popguppen Emerson, Lake & Palmer hentede et tema herfra anvendt i sangen I Believe In Father Christmas.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Prokofiev, Sergei (2000) [1960]. S. Shlifstein. ed. Sergei Prokofiev: Autobiography, Articles, Reminiscences. Rose Prokofieva (translator). The Minerva Group, Inc.. pp. 50. ISBN 0898751497. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Komponister Stub
Denne biografi om en komponist er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi