Turkestan
Turkestan (persisk:ترکستان ; også kaldet Turan, Turkistan eller Türkistan, på tyrkisk) "tyrkernes land", er et landområde i Centralasien, og er hovedsagelig beboet af tyrkiske folkeslag som oghuz-tyrkere, kasakher, khazarer, kirgisere og uighurer.
Området har andrig udgjort en politisk eller folkelig enhed. Traditionelt bliver regionen opdelt i Vest- og Østturkestan.
Turkestan består af Turkmenistan, Kasakhstan, Usbekistan, Kirgisistan og Xinjiang.[1][2]
Grænser
Turkestan afgrænses mod syd fra Iran ved Khorasans bjerge og Hindukoh, mod vest af Det Kaspiske Hav, mod øst af Tian Shan, mens det mod nord går jævnt over i Kirgisersteppen. Som nordgrænse kan sættes en linie fra Cæsarevitsch-bugten ved det nordøstlige hjørne af Det Kaspiske Hav til Balkasch-søen.[3]
Terrænforhold
Turkestan er et bækkenformet lavland, der sænker sig fra alle sider mod midten, hvor Aral-søen indtager den lavest liggende del af landet. Mod syd og øst er der høje bjergkæder, som danner randen, mod nord Kirgisersteppens bakkeland, mod vest det forholdsvis lave plateau Ust-Urt, syd for hvilket et lille isoleret bjergparti Balchan hæver sig op til 1.630 moh.
Overfladen dannes på Ust-Urt-plateauet af tertiære havsedimenter. I de lavere liggende dele af landet er imidlertid de tertiære dannelser overlejrede af kvartære sand- og lerlag, der er bundfældede i et hav, som endnu i en sen tid strakte sig fra Ishavet over Det kaspiske Hav til Sortehavet. Over disse kvartære, marine dannelser ligger mange steder recente løssdannelser og sandklitter.[3]
Klima
Klimaet er udpræget kontinentalt og meget tørt. Om sommeren ligger et ekstremt lavtryk over området, om vinteren falder det derimod ind under det centralasiatiske højtryksdistrikt. Linjen for +10° C. årsmiddeltemperatur går i øst-vestlig retning gennem Vest-Tukestans midte. Årsmiddeltemperaturen stiger mod højlandene i øst og syd samt er lavet på Kirgis-steppen i nord. Klimaets kontinentale karakter gør sig især gældende i den årlige og daglige temperatursvingning. Hele området falder således inden for linjerne for 30 og 40 graders års-amplitude. Under hele året er et nedbørsminimum udbredt over områdets centrale parti; mest extremt er det under sommeren, som for de dele af Vest-Turkestan, som ligger under 1.000 m niveau, er den tørreste årstid. Relativt regnrig er foråret og – på bjergsiderne – forsommeren. Steppeområdet får i gennemsnit blot 130 mm nedbør om året, Fergana 175 mm og Pamir-plateauet 119 mm. Den målte fordampning er størst i Sultan-Bend med 2,764 mm om året.
Dyreliv
Faunaen tilhører det nordlige Asiens zoo-geografiske område. Især bemærkes vildfåret Ovis poli i Pamir og neden for dette bjergområde rasen Ovis karelini. Den vilde hest blev opdaget af Przewalski i det dsungariske højland, og den vilde kamel forekommer inden for plateaulandene syd for Ala-schan. Desuden findes de i vestre Asien sædvanlige dyrearter som bjørn, antilope, vildhund, ulv, ræv, sjakal, tiger med flere.
Plantevækst
Floraen tilhører Central-Asien, men har fået sit særlige præg takket være klimaets tørhed og har ligheder med Vest-Sibiriens og Ruslands. Mellem de sterile højfjeldsområder og ørkendistrikterne forekommer en serie plantegeografiske zoner. Steppen har en stor udstrækning. Inden for de vel bevandede områder i dennes sydlige dele lige som inden for ørkendistrikternes oaser trives de ædle frugttræer, alle kornarter og vinranker. På de nedre dele af bjergryggene kan skoven nå en betydende udstrækning og størrelse med karakteristiske arter som ask, poppel, dværgløn og birk med undervegetation af hvidtjørn, røn og rhododendron-buske.
Noter
- ^ Encyclopadea Britannica. Turkistan. Retrieved: 24 August 2009.
- ^ Oxford Dictionaries, Oxford University Press Retrieved: 26 May 2012.
- ^ a b salmonsen, s. 925
Eksterne henvisninger
- Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind XXIII, s. 925; opslag: Turan
- Nordisk Familjebok, 1800-talsutgåvan (1892), bind 16, sp. 963-972; opslag: Turkestan
- Nordisk Familjebok, uggleupplagan (1920), bind 30, sp. 376-382; opslag: Turkestan
- Arthur Christensen: "Oasen Merv og dens Ruinmarker" (Geografisk Tidsskrift, Bind 24; 1918)
- O. Olufsen: "Sommeren i Centralasien fra Kaspihavet til Ferghanas Østgrænse" (Geografisk Tidsskrift, Bind 16; 1901)
- O. Olufsen: "Beboelser og Beboelsesforhold i Bokhara, Khiva og Turkestan" (Geografisk Tidsskrift, Bind 17; 1903)
- O. Olufsen: "Muhamedanske Gravminder i Transkaspien, Khiva, Bokhara, Turkestan og Pamir, I" (Geografisk Tidsskrift, Bind 17; 1903)
- O. Olufsen: "Muhamedanske Gravminder i Transkaspien, Khiva, Bokhara, Turkestan og Pamir, II" (Geografisk Tidsskrift, Bind 17; 1903)
- O. Olufsen: "Oasen Merv" (Geografisk Tidsskrift, Bind 18; 1905)
- Ole Olufsen: "Russisk Turkestan (Vest-Turkestan)" (Geografisk Tidsskrift, Bind 24; 1918)
- Ole Olufsen: "Russisk Turkestan" (Geografisk Tidsskrift, Bind 24; 1918)
- Ole Olufsen: "Amu Darja og Usboi" (Geografisk Tidsskrift, Bind 25; 1919)
Se også
 | Spire Denne artikel om Asiens geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |