Tiger

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Tiger (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Tiger)
  Tiger ?
Panthera tigris tigris.jpg
Bevaringsstatus
Videnskabelig klassifikation
Overdomæne: Biota
Domæne: Eucaryota
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Chordata (Chordater)
Underrække: Vertebrata (Hvirveldyr)
Klasse: Mammalia (Pattedyr)
Orden: Carnivora (Rovdyr)
Familie: Felidae (Kattefamilien)
Slægt: Panthera
Art: P. tigris (Tiger)
Videnskabeligt artsnavn
Panthera tigris
Linnaeus, 1758
Tigerens udbredelse
Tigerens udbredelse
Underarter

Tiger (latin: Panthera tigris) er det tredjestørste nulevende kattedyr i kattefamilien. Kun hybridarterne tigon og liger er større end den. Hannen hos amurtigeren, også kaldet den sibiriske tiger, kan veje op mod 300 kg. Der findes seks nulevende underarter:

Desuden er tre underarter uddøde inden for de sidste 100 år:

Tigeren er en truet dyreart. Der lever under 3000 vilde tigre i Asien, hovedsageligt i Indien, Kina, Indonesien og Sibirien

Hovedparten af tigrene lever i skove, hvor deres camouflage kommer dem til nytte, samt i græsområder.

Jagt[redigér | redigér wikikode]

Hvide tigre

Tigeren jager hovedsageligt store byttedyr som f.eks. bøfler, hjorte, vildsvin og andre rovdyr. Jagten foregår sædvanligvis om natten eller i skumringen , hvor tigeren kan vandre op til 20 km i jagten på føde. Kun ca. 10% af jagtforsøgene lykkes, bl.a. fordi den kun kan løbe hurtigt over korte strækninger. Derfor fylder tigeren sig med føde, når den endelig nedlægger et bytte. Jo bedre tigeren er til at snige sig ind på sit bytte, jo større er dens chancer for en succesfuld jagt.

Tigre, som overfalder og eventuelt dræber mennesker, er en sjældenhed, da tigre normalt er menneskesky.

Unger[redigér | redigér wikikode]

Tigerunger kan blive født hele året rundt, og kuldet består normalt af to til seks unger. De fødes med pels, men med lukkede øjne. Øjnene åbner sig først efter ca. 10 dage. Det er kun hunnen, som passer ungerne, og de dier i ca. 8 uger. I ugerne inden og derefter begynder hunnen at tage byttedyr fra jagten med hjem til ungerne. Ungerne begynder først at jage, når de er omkring 18 måneder gamle, og efter 2-3 år overlader hunnen dem til sig selv.

Ungerne er meget legesyge ligesom huskattens killinger. Legen er med til at styrke ungernes muskler og give dem træning i jagt og forsvar, før det bliver alvor.

Tigerunger kan blive dræbt af andre hantigre, hvis deres fars territorium bliver overtaget. I sådanne tilfælde vil hunnen hurtigt parre sig igen.

Yngleterritorium[redigér | redigér wikikode]

Hantigeren har et stort yngleterritorium, hvori der findes flere hunner. Han brøler højt for at advare andre hanner om, hvor han er. Et kraftigt brøl med en dyb tone fortæller om en stor og stærk han og advarer om, at det vil være klogt at holde sig væk. Territoriet afmærkes med duftmærker fra urin og afføring samt med kradsemærker på træstammer. Hvad der træder ind på en tigers territorium, vil blive dræbt, hvis det bliver opdaget, inklusive mennesker, men det er en sjældenhed.

Vand[redigér | redigér wikikode]

I modsætning til andre kattedyr er tigre vilde med vand. De er gode svømmere og kan krydse floder og svømme fra én ø til en anden på jagt efter bytte. Tigeren tager bad for at køle ned på varme dage og for at rense pelsen for bl.a. parasitter. Af andre kattedyr kan også jaguaren lide vand.

Sibirisk tiger

Kilder/Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: