UEFA Champions League finalen 1999

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Champions League Finale 1999
Manchester United's spillere fejrer sejren.
Turnering: UEFA Champions League 1998-99
Dato: 26. maj 1999; 24 år siden (1999-05-26)
Stadion: Camp Nou, Barcelona
Man of the Match: Tyskland Mario Basler (Bayern München)
Dommer: Italien Pierluigi Collina
Tilskuere: 90.245
Vejr: Klart
21 °C
Luftfugtighed: 64%
1998
2000

UEFA Champions League finalen 1999 var en fodboldkamp der blev spillet den 26. maj 1999. Kampen blev spillet på Camp Nou i Barcelona, og skulle finde vinderen af UEFA Champions League 1998-99. De deltagende hold var tyske Bayern München og engelske Manchester United. Kampen huskes bedst for Manchester Uniteds to mål i overtiden og sejren på 2-1, efter at have været bagud det meste af kampen.[1]

United vandt The Treble, og sejren var kulminationen på en stor sæson, hvor holdet forinden havde vundet Premier League og FA Cuppen. Bayern München havde netop vundet Bundesligaen og kvalificeret sig til finalen i DFB-Pokal.

Manchester United bar deres traditionelle røde kamptrøjer, mens Bayern München var iført deres grå og bordeaux Champions League-trøjer. Dommer Pierluigi Collina har nævnt det som en af de mest mindeværdige kampe i sin karriere, på grund af "løvens brøl" fra publikum ved slutningen af kampen, og de ekstremt skuffede tyske spillere.[2]

Det var Peter Schmeichels kamp nummer 393 og sidste for Manchester United, efter at han kom til klubben 1991. Schmeichel modtog som anfører Champions League-trofæet, da klubbens sædvanlige anfører Roy Keane ikke deltog på grund af karantæne.

Kamp detaljer[redigér | rediger kildetekst]

26. maj 1999
20:45
Manchester United England 2–1 Tyskland Bayern München
Sheringham Goal 90+1'
Solskjær Goal 90+3'
Rapport Goal 6' Basler


Camp Nou, Barcelona
Tilskuere: 90.245
Dommer: Pierluigi Collina (Italien)

Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Manchester United
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Bayern München
1 Danmark Peter Schmeichel (a)
F 2 England Gary Neville
F 5 Norge Ronny Johnsen
F 6 Holland Jaap Stam
F 3 Irland Denis Irwin
M 11 Wales Ryan Giggs
M 7 England David Beckham
M 8 England Nicky Butt
M 15 Sverige Jesper Blomqvist Udskiftet efter 67 minutter 67'
A 19 Trinidad og Tobago Dwight Yorke
A 9 England Andy Cole Udskiftet efter 81 minutter 81'
Reserver:
17 Holland Raimond van der Gouw
F 4 England David May
F 12 England Phil Neville
F 30 England Wes Brown
M 34 England Jonathan Greening
A 10 England Teddy Sheringham Indskiftet efter 67 minutter 67'
A 20 Norge Ole Gunnar Solskjær Indskiftet efter 81 minutter 81'
Træner:
Skotland Alex Ferguson
1 Tyskland Oliver Kahn (a)
M 10 Tyskland Lothar Matthäus Udskiftet efter 80 minutter 80'
F 2 Tyskland Markus Babbel
F 25 Tyskland Thomas Linke
F 4 Ghana Samuel Kuffour
M 18 Tyskland Michael Tarnat
M 11 Tyskland Stefan Effenberg Gult kort efter 60 minutter 60'
M 16 Tyskland Jens Jeremies
A 14 Tyskland Mario Basler Udskiftet efter 90 minutter 90'
A 19 Tyskland Carsten Jancker
A 21 Tyskland Alexander Zickler Udskiftet efter 71 minutter 71'
Reserver:
22 Tyskland Bernd Dreher
D 5 Tyskland Thomas Helmer
M 7 Tyskland Mehmet Scholl Indskiftet efter 71 minutter 71'
M 8 Tyskland Thomas Strunz
M 17 Tyskland Thorsten Fink Indskiftet efter 80 minutter 80'
M 20 Bosnien-Hercegovina Hasan Salihamidžić Indskiftet efter 90 minutter 90'
A 24 Iran Ali Daei
Træner:
Tyskland Ottmar Hitzfeld

Kampens bedste spiller:
Mario Basler (Bayern München)

Linjedommere:
Gennaro Mazzei (Italien)[3]
Claudio Puglisi (Italien)[3]
Reservedommer:
Fiorenzo Treossi (Italien)[4]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ BBC (26. maj 1999). "United crowned kings of Europe" (engelsk). BBC. Hentet 17. juni 2012.
  2. ^ "Euro 2004 Referees: Pierluigi Collina" (engelsk). Internet Archive. 11. februar 2009. Arkiveret fra originalen den 11. februar 2009. Hentet 17. juni 2012.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
  3. ^ a b "Italian referee Collina for European Cup Final". Arkiveret fra originalen 5. december 2012. Hentet 17. juni 2012.
  4. ^ Radnedge, Keir (2007) [2005]. 50 Years of the Champions League & European Cup. Carlton Books. s. 231. ISBN 978-1-84442-326-2.